Sverige lægger sag an mod oliegigant

Bestyrelsesformand, Ian H. Lundin, er en af de sigtede fra Lundin Energy.
Foto: Lundin Energy
Forfatter billede

16. november 2021

Fra 1991 til 2003 ejede svenske Lundin Energy licenser til store oliefelter i det sydlige Sudan, og selvom det efterhånden er snart 20 år siden, at firmaet afsluttede dets olieeventyr på sudanesisk jord, indhentes det nu af fortiden.

I sidste uge lagde den svenske regering nemlig sag an mod Lundin Energy for indblanding i krigshandlinger begået under borgerkrigen i Sudan, som startede i 1983 og fortsatte ind i 2005. 

De anklagede er to højtstående repræsentanter fra virksomheden, som ifølge anklageren havde en afgørende indflydelse på Lundin Energys forretninger i Sudan og indirekte på krigsforbrydelser begået under borgerkrigen. Anklagemyndigheden kræver en konfiskering af næsten 1,4 milliarder svenske kroner, som svarer til det, virksomheden tjente på at sælge forretningen i Sudan i 2003.

Købte licens under borgerkrig

I 1991 opkøbte Lundin Energy licensen til oliefelter i Sudan af den sudanesiske regering. At regeringen åbnede op for udvindingen af olie fra internationale selskaber, gav yderligere næring til den borgerkrig, der havde hærget landet siden 1983.

Krigen mellem især det sudanesiske regime og oprørsbevægelser fra det sydlige Sudan blev forværret, da svenske Lundin Energy købte licensen. Oliefelterne lå nemlig i et omstridt område, og styrkerne fra det sydlige Sudan endte gennem en lokal fredsaftale i 1997 med at stå for fred og sikkerhed omkring oliefelterne, hvilket ikke faldt i god jord hos den sudanesiske regering og de militser, der støttede den.

To år senere – da regeringsstyrker og regeringstro militser var trængt ind i området efter mange grusomme angreb på blandt andre civilbefolkningen – skiftede Lundin Energy holdning og anmodede det sudanesiske militær om at tage sig af sikkerheden ved oliefelterne – dette på trods af aftalen fra 1997. Virksomheden var vidende om, at anmodningen ville betyde, at militæret ville bruge magt til at overtage hele kontrollen, og at Sudans militær og de tilknyttede militser førte en brutal krig uden respekt for Folkeretten eller krigens love. Det er det, der gør Lundin Energy til medskyldig, forklarer chefanklager Krister Petersson i en pressemeddelelse udsendt af den svenske anklagemyndighed i sidste uge.

Olien accelerer borgerkrigen

I 1997 bliver der fundet olie i det område, hvor Lundin Energy har købt licenser.  Det canadiske firma Talisman, som har købt retten til 25 procent af oliefelterne i det sydlige Sudan, begynder at udvinde olien i 1998 fra nogle af naboblokkene. Og så snart olieudvindingen går i gang, så begynder de blodige kampe, da militære grupper understøttet af den sudanesiske regering indleder deres angreb på oliefelterne og styrkerne fra det sydlige Sudan og på civilbefolkningen.

Fra 1999-2003 udvindes olie i Lundins Block 5A, som er et område på 30.000 kvadratkilometer. Området havde indtil da ikke været synderligt påvirket af borgerkrigen, men bliver nu det værst ramte område, skriver den svenske anklagemyndighed i pressemeddelelsen fra sidste uge. Militæret rydder på brutal vis vejen for nye oliefelter, og kampene i Block 5A og i de andre blokke fortsætter indtil slutningen af borgerkrigen i 2005. 

En rapport af den canadiske diplomat, John Harker, udgivet i februar 2000 viser, at olien fra Talisman og Lundin Energys oliefelter bidrager til borgerkrigen. Det kommer frem, at den sudanesiske regering under borgerkrigen har angrebet civile gennem bombardementer i et luftrum, der udelukkende var til olie-relateret flytrafik, skriver CBC News i 2015. 

I 2002 sælger Talisman sine oliefelter. Lundin Energy forlader området i 2003.

Svensk anklagemyndighed lægger sag an

Det er altså først nu, i 2021, at den svenske anklagemyndighed har kunnet lægge sag an mod Lundin Energy for firmaets indblanding i borgerkrigen. Anklagemyndigheden indledte efterforskningen tilbage i 2010, men den efterfølgende borgerkrig i det, der nu er Sydsudan, gjorde det umuligt at rejse til området og samle beviser. 

Efterforskningen består af omkring 270 interviews med cirka 150 personer og en rapport på mere end 80.000 sider, og i anklagen beskrives det, hvordan det sudanesiske regime, i anklagemyndighedens øjne, gennem militære grupper og militser begik krigsforbrydelser mod den civile befolkning og førte en krig uden respekt for Folkeretten og krigens love.

Den offentlige anklager og leder af efterforskningen siger i pressemeddelelsen:

”Fra vores perspektiv viser efterforskningen, at militæret og dets allierede systematisk har angrebet civile eller udført vilkårlige angreb. For eksempel luftbombardementer fra transportfly, nedskydninger af civile fra helikoptere, bortførelser og plyndringer af civile og afbrændinger af hele landsbyer og deres afgrøder, så befolkningen ikke havde noget tilbage at leve af. Konsekvensen er, at mange civile blev dræbt, skadet og fordrevet fra Block 5A,” siger Henrik Attorps.

Og bevismateriale er der efter sigende nok af. I pressemeddelelsen fra sidste uge beskriver anklager, Karolina Wieslander, hvilket bevismateriale anklagerne kan fremvise for de krigsforbrydelser, den sudanesiske regering begik i årene, hvor Lundin Energy ejede olielicenserne:

”Hovedbeviset her består af et stort antal af civile, der er blevet udsat for angreb. Vi kommer også til at høre vidner, som fulgte og studerede situationen i Sudan og blandt andet mødte flygtninge og lyttede til deres historier. Derudover vil vi støtte os op ad skrevne rapporter fra området, primært fra FN og andre internationale organisationer såvel som journalister, som har observeret området,” siger hun.