Syrerne er på gaden igen

gettyimages-syrien_flygtninge
Flygtninge fra Idlib kigger ud det telt, hvor de nu bor. Krigen har betydet, at 80 procent af syrerne nu lever under fattigdomsgrænsen.
Foto: Muhammed Said/Anadolu Agency via Getty Images (arkivfoto)
Forfatter billede

15. juni 2020

”Folket kræver regimets afgang!”, rungede det med et efterhånden velkendt slagord i gaderne i den mindre by Sweida i det sydlige Syrien, da indbyggerne i sidste uge gik på gaden for at vise deres modstand mod den syriske præsident,Bashar al-Assad, og hans regime.

Demonstrationerne har spredt sig til andre byer, heriblandt i byen Deraa, hvor de første protester brød ud i 2011 og siden førte til den blodige krig, der har raset lige siden.

Det er også folk, der hidtil har støttet Assad, som nu demonstrerer. Og det foregår i områder, der er under regeringshærens kontrol.

Selv i område som kystbyen Latakia, der har været Assads højborg gennem hele krigen fra 2011, er der begyndt at lyde stadig mere højlydt kritik af regimet, skriver den britiske avis The Guardian.

Protesterne har også fundet sted i Idlib, der er kontrolleret af oprørere.

Indtil videre er demonstrationerne langt mindre end dem, der fandt sted i 2011, men de har vakt stor opmærksomhed blandt iagttagere.

Valuta er styrtdykket
Over 80 procent af syrerne lever under fattigdomsgrænsen, skriver The Guardian. Priserne er steget med himmelfart, og værdien af den syriske valuta er samtidig styrtdykket. Det betyder, at syrerne har svært ved blot at få råd til de allermest nødvendige dagligvareindkøb.

Syriens regering giver de vestlige sanktioner skylden for den elendige økonomiske situation i landet.

Torsdag fyrede Assad sin premierminister, Imad Khamis, skriver Al-Jazeera. Der blev ikke givet nogen officiel begrundelse for fyringen, men det betragtes udefra som et forsøg på at ofre Khamis for at dæmpe den voksende vrede blandt demonstranterne.

Ud over, at præsident Assad står midt i en økonomisk krise af dimensioner og skal forsøge at inddæmme udbruddet af coronavirus i det krigshærgede land, er han også raget uklar med fætter Rami Maklouf, efter at Assads regering er begyndt at indkræve højere skatter for at undgå at ryge helt ud over den økonomiske afgrund.

Rami Maklouf er Syriens rigeste mand, der sidder tungt på blandt andet den lukrative telebranche i landet, og han har hidtil været med til at finansiere fætter Bashars krig.