Tanzanias nye kvindelige muslimske præsident vil have sat gang i fødselskontrol

Tanzanias præsident Samia Suluhu Hassan har kun bestredet landets højeste embede i halvandet år, men har allerede varslet flere store forandringer.


Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Morten Scriver Andersen

24. oktober 2022

Knud Vilby

Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.

Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.

knudvilby.dk

Tidligere blogindlæg på Globalnyt

Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Skiftende danske udviklingsministre har – uanset regeringsfarve – været enige om, at noget af den bedste udviklingsbistand, Danmark kan yde, er til pigers og kvinders skolegang og uddannelse.

Dels styrker det kvindernes rolle i samfundet, og hvis uddannelsen også inkluderer familieplanlægning, kan det tilmed resultere i et fald i fødselstallet. Det er vigtigt, for i en række lande specielt i Afrika vokser befolkningstallet så hurtigt, at det presser økonomi og infrastruktur voldsomt.

Derfor må de samme skiftende udviklingsministre være lykkelige over at høre, Tanzanias kvindelige, tørklædebærende, muslimske præsident Samia Suluhu Hassan udtalelser, om at Tanzanias kvinder har brug for fødselskontrol, for at bringe antallet af fødsler ned.

I oktober var hun på besøg i Geita-regionen i det nordlige Tanzania og udtalte efterfølgende, at hun var blevet præsenteret for et sundhedscenter, der på en enkelt måned tog imod 1.000 nyfødte.

”Hvor mange skoleklasser vil det kræve i fremtiden? Hvor mange sundhedscentre? Hvor mange menneskers omsorg, og hvor mange ton fødevarer? Lad os få sænket hastigheden og få kontrol med denne udvikling”, sagde præsidenten.

”Mama Samias” nye kurs

Kvinder i Tanzania føder i gennemsnit omkring fem børn. Det er et fald i forhold til 1980, hvor tallet var omkring 7 fødsler per kvinde, men det ændrer ikke ved, at der stadig er tale om et hastigt stigende befolkningstal. Der er i dag omkring 60 millioner indbyggere i Tanzania. I 1967 var der færre end 13 millioner.

Der er dårlig adgang til prævention i Tanzania, og Samia Hassans forgænger, den katolske præsident John Magufuli, var decideret imod familieplanlægning og børnebegrænsning. Han fortalte sine borgere, hvordan han havde rejst i Europa og set, at landene der er truet af nedgang i befolkningstallet, fordi der fødes for få børn.

Samia Hassan går populært under navnet ”Mama Samia” i Tanzania, og hendes opgør med Magufulis syn på familieplanlægning er ikke første eller eneste gang hun sætter en ny kurs.

Det er ellers kun halvandet år siden, at Hassan kom ind fra højre, da hun som vicepræsident måtte overtage det øverste ansvar, da Magufuli i marts 2021 pludselig døde.
Det skete under COVID-pandemien, hvor Magufuli markerede sig som corona-benægter og derfor lod smitten brede sig. Onde tunger (og dem er der mange af) mener, at han selv døde af corona. Men uden stort postyr lagde Mama Samia kursen om, og Tanzania er nu et land, der prøver at følge almindelig praksis i bekæmpelsen af Corona.

Desuden erklærede Samia tidligt, at hun vil kæmpe for større ligestilling mellem kønnene. Og en af de vigtige beslutninger, der allerede er taget er, at helt unge gravide piger nu ikke længere må tvinges til at afbryde deres skolegang. Det har ellers været reglen hidtil. Mange helt unge piger bliver ufrivilligt gravide og bliver dobbeltstraffet ved også at blive hindret i deres skolegang. Verdensbanken skønner at beslutning hvert år vil berøre 5.500 piger i landet.

Større frihed

Men der sker også en masse på andre fronter. Medierne og den politiske opposition har således oplevet markant større frihed, og man diskuterer nu seriøst, hvordan den politiske proces skal reformeres.

Samtidig har Mama Samia markeret sig positivt internationalt. Hun har fremmet udenlandske investeringer, og Tanzanias status på lånemarkedet er opgraderet fra stabil til positiv.

Det betyder ikke, at alt er godt. Mange forandringer er skabt uden den nødvendige grundlæggende ændring af lovgivningen, så man kan endnu ikke vide, om det holder. Samia har også et bagland, hun skal tilfredsstille, og alle er ikke enige i de store kursændringer.

Der er også konflikter, for eksempel omkring oprindelige folks status og rettigheder. Store grupper af oprindelige folk, bl.a. masaierne tvangsflyttes trods voldsomme protester.
Tanzania er også ramt af både Corona-epidemien og Ukraine-krisen. I 2020 voksede andelen af fattige. I 2021 oplevede man et lille fald, men det er alligevel Verdensbankens vurdering, at der er flere fattige nu end før Corona. Inflationen var i august 4,6% og det er jo langt mindre end den danske inflation. Fødevareinflationen var dog mellem 6 og 7 %, og det er den, der især rammer de fattigste, der bruger næsten alt, hvad de har, på mad. Samtidig er priserne på Tanzanias import vokset hastigere end eksporten, og det øger Tanzanias gæld, også selv om turismen er ved at være tilbage på nogenlunde niveau efter coronakrisen.

Der er mange problemer, men trods problemerne er der på kun godt halvandet år tale om en ganske imponerende udvikling. Der er skabt et nyt håb, og der er også en række tegn på markant øget investorinteresse.

Danmark lukker og slukker

Tanzania var det første store afrikanske samarbejdsland i dansk udviklingsbistands spæde start. Siden begyndelsen af 1960’erne har Danmark investeret 15-16 milliarder kroner i Tanzania, og der har været danske aktiviteter i næsten alle landets sektorer.

Af uransagelige grunde har den danske regering dog besluttet, at Danmark trækker sig og lukker ambassaden i Tanzania fra 2024.

Det kan næsten kun betegnes som et udtryk for politisk tonedøvhed og – set fra et tanzaniansk perspektiv – politisk dumhed efter mere end 50 års samarbejde at trække sig fra et land med fremgang og stort potentiale.

Tidligere danske udviklingsministre som f.eks. Ulla Tørnæs (Venstre) og Poul Nielson (S) må glæde sig over at se, hvordan en veluddannet stærk muslimsk kvinde netop skaber positiv forskel. Og de må ærgre sig over, at Danmark ikke bliver en del af den kommende udvikling.