Tema for årets verdensbilledlegat til studerende hedder ”skandaløst”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det centrale for årets tema i Danidas Verdensbilledlegat er historier, der får publikum op af stolen. En virkelighed, der vækker følelser, får os til at tage stilling og måske endda til at handle! Temaet “skandaløst” er netop offentliggjort i den årligt tilbagevendende konkurrence. 

Danidas Oplysningsudvalg har hvert år siden 2002 uddelt rejselegater til ti hold studerende med opfordring til at lave 12-minutters dokumentarfilm om den 3. verden med en original vinkel – langt væk fra de stereotyper vi alt for ofte konfronteres med.

“Vi ser meget gerne historier, der overrasker og gør seeren opmærksom på forhold, han/hun ikke allerede vidste, var en del af virkeligheden i udviklingslandene. Eller historier som lægger en ny, spændende vinkel på en kendt problemstilling”, hedder det om legatet i 2015.

Og videre:

Det skandaløse er typisk noget, der er skandaløst for nogen.

Menneskers adfærd kan være skandaløs – i privatlivet, familielivet eller i samfundet.

En skandaløs adfærd kan ske bevidst, f.eks. for at provokere, eller den kan blive opfattet som skandaløs af andre, hvor det ikke er hensigten. 

Afhænger af øjnene, der ser

Hvad der opfattes som skandaløst afhænger nemlig af, hvem der ser. Noget, der opfattes som skandaløst i et givent udviklingsland, er måske hverdagskost for et dansk publikum – og omvendt. 

Derfor kan det skandaløse fungere som en indgang til at fortælle om forhold i udviklingslandene samtidig med, at vi får sat vore egne værdier og normer til debat. 

Det skandaløse kan også have en humoristisk lethed.

Omgivelserne ser noget som skandaløst, men på den forfriskende måde og med et overbærende smil på læben.

Som når ungdommen eller oprøret på nødvendig vis gør opmærksom på nye tanker og på den måde skubber vaner og kulturer i nye retninger.

Hvordan tænker juryen?

Juryen efterspørger idéer, der beriger og fascinerer os, peger fremad og meget gerne udfordrer vore gængse forestillinger om livet i u-landene. 

Gå efter at fortælle os noget, vi ikke ved. Og gerne på en måde, der rummer en lethed – og måske ind imellem kalder på smilet.

Juryen prioriterer en klar, realiserbar idé, en konkret case og hvor der er tænkt over dramaturgi og udvikling i historien.

Som optakt til ansøgningsrunden inviteres potentielle ansøgere og andre interesserede til at høre mere om legatet, møde en tidligere legatmodtager og se et eksempel på en legatfilm.

Temaet blev offentliggjort på første optaktsmøde til årets ansøgningsrunde om legatet, der fandt sted i København mandag.

Derefter er der optaktsmøder i Århus, Roskilde og Odense – se venligst om det næste tirsdag i Roskilde på

http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/danidas-verdensbilledlegat-2015-kickoff-roskilde

Se også mere på http://www.3world.dk/PRAKTISK/Tema

Og om sidste års vinderfilm i telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-01-15/nu-kan-du-se-dokumentar-vinderfilmen-rnej-gerne