USA’s Donald Trump vil have Grønland, Panamakanalen, Gaza og måske Canada. Til gengæld vil præsidenten og hans indtil videre bedste ven Elon Musk af med store dele af USA’s administration, blandt andet statens hjælpeorganisation USAID. De har også revet medlemskortet til flere FN-organisationer i stykker og er ved at trække sig ud af Paris-aftalen om klima. Ikke en dag går der uden nye, ofte chokerende udmeldinger fra Washington.
Men selv om dekreterne fra Washington hagler ned over verden, og Trump sår usikkerhed, hvor han end vender blikket hen, så kan han ikke tage æren for alt, hvad der sker. Det er ikke kun hans værk, at der er opbrud i verdensordenen, at den humanistiske dagsorden og folkeretten bliver udfordret, og at fasttømrede alliancer knager. Det har været undervejs længe, og det må vi lære at leve med.
For de danske toppolitikere er verden blevet mere indviklet at navigere i. Man kan ikke længere, som statsminister Mette Frederiksen gjorde i sin nytårstale, opdele verden i de gode og de dårlige. Det er alt for unuanceret, siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier i den seneste episode af Globalnyts ugentlige podcast Højtryk. Og det viste sig da også tydeligt få uger senere, da Trump huggede en issyl i ryggen på sin danske allierede.
Hvordan klarer man lige den? Og alle de andre udfordringer, der er vokset langsomt frem eller pludselig rammer. Og hvor er mulighederne i det, der kan ligne kaos? Det er det, vi taler med Lars Engberg-Pedersen om.
Globalnyts podcast bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen
