Mogens Pedersen har arbejdet med støtte til civilsamfundet (blandt andet i Nicaragua) og i en årrække for Udenrigsministeriet, blandt andet som ambassadør i Bolivia, Burkina Faso, Mozambique, Uganda og sidst i Colombia. Sidenhen var han tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier som senioranalytiker.
Da Claudia Sheinbaum for nylig fejrede de første 100 dage som Mexicos præsident, foregik det på Mexicos centrale plads Zocalo, der var propfyldt med mennesker, som støtter præsidenten.
Faktisk viser de seneste meningsmålinger, at hun har næsten 80 procent opbakning i befolkningen, hvilket er knap 20 procent højere end ved valget i juni. Det er lykkedes hende på kun godt tre måneder at gennemføre flere ting, som er ret populære i befolkningen – eksempelvis på det sociale område og i forhold til uddannelse.
’Fortsættelse med ændringer’ kalder man hendes politik. Med det menes, at hun i store træk fortsætter den politik, som hendes forgænger Andrés Manuel López Obrador (AMLO i folkemunde) stod for. Men på en række områder står hun dog for en anden retning. Det betyder for eksempel, at regeringen vil vise større hensyn til miljøet og større anerkendelse af de oprindelige folk.
Men så kom Donald Trump på banen, og det kan på flere områder i allerhøjeste grad vanskeliggøre udviklingen i Mexico – og for øvrigt også i mange andre latinamerikanske lande – og præsidentens arbejde.
Den nordamerikansk frihandelsaftale
I over 30 år har der eksisteret en frihandelsaftale mellem Mexico, USA og Canada.
For Mexicos vedkommende har aftalen uden tvivl skabt en vis industrialisering – eksempelvis de såkaldte maquiladoras – fabrikker, der producerer varer, som kræver meget arbejdskraft, men ikke høj specialisering, til det amerikanske marked.
Det skaber arbejdspladser, men fastholder også den mexicanske økonomi på et lavere stadie end den amerikanske og lande i Sydøstasien, som eksempelvis Sydkorea, der er gået fra simpel til højt specialiseret produktion.
Samtidig har Mexico som en del af aftalen måttet acceptere voksende import af eksempelvis subsidieret og genmanipuleret majs fra USA. Det har delvist udkonkurreret den tidligere meget betydelige lokale produktion af afgrøden, som er en hovedingrediens i mexicansk mad, og som traditionelt har været den vigtigste afgrøde for landets bønder.
Den billige majs fra USA har fået mange bønder til at opgive landbruget og migrere til byerne – og for manges vedkommende til USA. Andre har fundet beskæftigelse inden for produktion eller handel med narko.
I 2026 er det planlagt at der skal forhandles om en forlængelse af frihandelsaftalen. Det er en proces, der kan blive ganske vanskelig på baggrund af Trumps holdning.
”Vi har ikke behov for Latinamerika, men de har behov for os,” udtalte Trump for få dage siden. Indenfor få dage har han allerede taget en lang række tiltag og udstedt et utal af dekreter, som på negativ vis berører udviklingen i Mexico og det øvrige Latinamerika.
Det drejer sig hovedsagligt om tre områder: udvisning af mexicanske papirløse indvandrere i USA, indførelse af told på varer fra Mexico (samt Canada og Kina og sandsynligvis også EU) og bekæmpelse af narkokriminalitet i Mexico samt smugling af narko til USA.
Lørdag blev det så officielt: USA indfører told på 25 procent på varer fra Mexico og Canada – og 10 procent på varer fra Kina. Begge landes regeringer siger, at de vil svare igen. Fra Mexicos regering lyder det, at den vil indføre told på en række varer fra USA, men det er endnu ikke klart, hvilke varer og hvor meget told, der er tale om. Det betyder ifølge flere medier, at den nordamerikanske frihandelsaftale (se boks) – som Donald Trump genforhandlede i sin første embedsperiode – nu mere eller mindre er død.
Præsident Sheinbaum har gentagne gange fremført, at Mexico er parat til en konstruktiv dialog med Trump-regeringen om de forskellige problemstillinger for at forsøge at finde fælles løsninger. Hun fremhæver, at det er vigtigt at holde hovedet koldt og ikke reagere på hver og en af Trumps mange dekreter eller udtalelser.
Men Mexico vil ikke acceptere, at USA blot trækker nye initiativer ned over hovedet på dem uden dialog. Det er vigtigt for Mexico at fastholde sin suverænitet. Derfor er der allerede iværksat dialog mellem forskellige mexicanske ministre og deres nyudnævnte kollegaer i USA.
I weekenden skruede Donald Trump yderligere op for retorikken med en udtalelse om, at der er en ‘alliance’ mellem narkokartellerne og Mexicos regering, hvilket blev pure afvist af præsident Sheinbaum. Hun kalder Trumps anklage for bagvaskelse og siger, at hvis der findes en alliance med narkokartellerne, skal den findes i den amerikanske våbenindustri, der sælger højkalibervåben til kriminelle.
Spiller vigtig rolle i økonomien men stemples som kriminelle
Der er ingen tvivl om, at et stop for yderligere indvandrere fra især Latinamerika og udvisning af indvandrere, der ikke har fået opholdstilladelse, står øverst på Trumps dagsorden.
Det skønnes, at næsten fem millioner mexicanere opholder sig i USA uden at have papirerne i orden – et tal, der har været faldende i de seneste år. I alt skønnes det, at der er omkring 11 millioner udokumenterede udlændinge i USA. De fleste er fra Latinamerika, udover Mexico et stigende antal fra Guatemala, El Salvador, Honduras og Venezuela, men også fra Asien.
I mange af Trumps udfald mod de mexicanske og andre latinamerikanske indvandrere betegnes de som kriminelle eller mordere. Han har brugt et utal af nedgørende udtryk om denne befolkningsgruppe, som ifølge Trump er roden til meget ondt.
Mange af de mexicanske indvandrere i USA uden opholdstilladelse har opholdt sig i landet i flere årtier, ofte i størstedelen af deres liv. De spiller en økonomisk vigtig rolle inden for for eksempel serviceerhverv og landbrug, hvor de ofte arbejder til en lav løn og under betingelser, som ingen amerikanere er parate til at acceptere.
Flertallet af dem befinder sig i Texas, Californien og New York, hvor de generelt er godt accepteret og en del af samfundet.
Det skønnes desuden, at udvisningen af en stor del af disse mexicanere vil få en yderst negativ betydning for USA’s økonomi. Det mener eksempelvis Paul Krugman, som blandt andet har modtaget Nobelprisen i økonomi. Men den side af sagen synes ikke at indgå i Donald Trumps overvejelser.
Det skønnes, at næsten fem millioner mexicanere opholder sig i USA uden at have papirerne i orden – et tal, der har været faldende i de seneste år.
Trump har erklæret grænseområdet til Mexico i undtagelsestilstand og sendt tropper til grænseområdet for at forhindre flere immigranter i at krydse grænsen. I første omgang 1.500 mand, men på længere sigt helt op til 10.000.
Samtidig vil myndighederne genoptage opførelsen af muren langs den 3.000 kilometer lange grænse til Mexico, som Trump startede i sin første præsidentperiode.
Derudover har han i de seneste dage underskrevet en lang række dekreter, som begrænser indvandring af latinamerikanere.
Eksempelvis er det nu ikke længere muligt fra udlandet at søge om asyl i USA. Indbyggerne i flere af de lande, hvorfra man tidligere kunne få opholdstilladelse af politiske og humanitære grunde (det såkaldte ’parole program’, indført af tidligere præsident Biden) som for eksempel Venezuela, Cuba, Haiti og Nicaragua, er blevet frataget denne mulighed.
Samtidig er det hensigten aktivt at arrestere papirløse mexicanske og andre latinamerikanske indvandrere overalt i landet. Det kan for eksempel ske i kirker, hospitaler og på skoler for hurtigst muligt at få dem sendt ud af landet. Indvandrere vil ikke – som forfatningen ellers foreskriver – få ret til at søge advokatbistand.
Det står klart, at Trump har behov for at vise hurtige resultater, så den amerikanske befolkning kan se, at der faktisk sker noget konkret i form af udvisninger. Allerede de første dage under Trump har der cirkuleret mange billeder af papirløse latinamerikanere i lænker, der med fly bliver udvist til Mexico eller Guatemala.
Colombia nægtede at modtage amerikanske militærfly med udviste i fod- og håndlænker, og øjeblikkeligt reagerede Trump ved at pålægge told på alle varer fra Colombia, i første omgang 25 procent, der i løbet af en uge vil blive sat op til 50 procent, hvis Colombia ikke ændrer mening.
Det endte med, at Colombia accepterede de udviste colombianere og sendte egne fly for at hente de papirløse colombianere i USA. Således undgik man krisen mellem USA og Colombia. Det er dog ikke noget nyt, at Colombia tager imod egne statsborgere, der udvises fra USA. Ifølge flere medier ankom der i 2024 124 fly med udviste colombianere fra USA.
Claudia Sheinbaums regering har forberedt sig godt på en stor bølge af udvisninger, blandt andet ved at etablere grænseposter, hvor de udviste mexicanere vil blive modtaget af myndighederne, som skal hjælpe med eksempelvis transport til deres hjemstat i det store land. De vil også få økonomisk støtte, bistand til at finde arbejde og adgang til sundhedsfaciliteter, oplyser regeringen.
En massiv udvisning af mexicanere fra USA vil dog utvivlsomt få en negativ betydning for mange af dem, fordi de fleste kommer fra fattige områder i Mexico, hvor de vil have svært ved at finde arbejde eller leve af landbrug.
Dertil kommer, at de penge, som de mexicanske migranter sender hjem fra USA, er ganske betydelige og helt afgørende for mange lokalsamfund i Mexico. Det drejer sig hovedsageligt om den fattigste del af Mexico, især de sydlige dele af landet, hvor der er en meget begrænset industriel udvikling.
Det hører med til historien, at antallet af deportationer af papirløse migranter i løbet af Donald Trumps første to uge som præsident ikke er højere end under forgængeren Joe Biden. Hertil kommer, at antallet af deportationer under Trumps første regering var lavere end under de demokratiske præsidenter Biden, Obama og Clinton. Den store forskel er, at papirløse migranter nu bliver fremstillet ud som kriminelle, der står bag en stor del af kriminaliteten i USA.
Ny told på varer fra Mexico kan ramme amerikanerne
Med det erklærede formål at fremme produktionen og beskæftigelsen i USA har Trump annonceret indførelse af 25 procent told på alle varer fra Mexico (og Canada) til USA. Formålet skulle være at fremme industriproduktionen i USA.
Fra flere sider i USA lyder det, at et sådant tiltag kan have en negativ betydning for både de almindelige amerikanere og for industrien.
For eksempel er en stor del af importen fra Mexico produkter fra de såkaldte maquiladoras, der især ligger i den nordlige del af landet. Her bliver produkter forarbejdet inden de sendes til USA. Det kaldes ’nearshoring’ og er en økonomisk fordele for amerikanske virksomheder, der kan få deres produkter forarbejdet tæt ved det endelige marked i USA – men stadig udnytte den billige mexicanske arbejdskraft.
Hvis der bliver lagt 25 procent told på disse varer, vil det blive lagt oven i den pris, som forbrugerne i USA skal betale, for det er ikke muligt at købe de samme forarbejdede varer inden for USA’s grænser.
Så yderligere told på varer fra Mexico kan altså få en negativ effekt for forbrugerne i USA. Samtidig kan det også modvirke den udvikling, hvor asiatiske virksomheder søger at etablere sig i det nordlige Mexico nær det store marked i USA.
… på mellemlang og længere sigt kan den høje told faktisk bidrage til, at Mexico kommer videre i industrialiseringsprocessen …
Det kan naturligvis også blive en belastning for Mexicos økonomi, fordi man vil miste en del af konkurrenceevnen – i hvert fald i første omgang. På længere sigt kan det måske have en positiv effekt:
Præsident Claudia Sheinbaum har for nylig lanceret en plan for landets økonomiske udvikling i sin præsidentperiode frem til 2030, Plan Mexico.
En af de helt centrale dele af planen er at styrke industrialiseringen af Mexico. I planen tales der om importsubstitution, hvor man vil fremme en proces, som søger at etablere hele produktionsprocessen i landet, ikke mindst den mere innovative del. Man vil altså gå videre fra maquiladores-modellen, hvor man begrænser sig til en del af produktionsprocessen, som kræver billig arbejdskraft.
I lyset af det mål, kan den ekstra told på 25 procent nok på kort sigt få negative konsekvenser for beskæftigelsen og produktionen i Mexico – især i den nordlige del.
Men på mellemlang og længere sigt kan den høje told faktisk bidrage til, at Mexico kommer videre i industrialiseringsprocessen, så landets virksomheder i højere grad kan deltage i hele produktionsprocessen fra innovation og udvikling til den endelige produktion.
Narkokarteller i sigtekornet
Trump har sat bekæmpelse af narko øverst på dagsordenen i forhold til Mexico. Det skyldes blandt andet, at stort set al narko, især de to vigtigste produkter, nemlig kokain og i de senere år fentanyl, bliver importeret fra Mexico.
De mexicanske narkokarteller er næsten blevet eneherskere på Latinamerikas narkomarked. Langt størstedelen af kokainen produceres i Colombia, som står for omkring 60 procent af verdens produktion, og markedsføres af mexicanske narkokarteller på verdens største marked i USA.
Fentanyl er et relativt nyt produkt, som er kommet på markedet inden for de sidste fire-seks år, og det produceres i Mexico med ingredienser fra især Kina.
I mange områder af Mexico har den voksende narkoforretning ført til stigende kriminalitet, og i visse dele er narkokartellerne nærmest enerådende.
Der er i stigende grad ikke blot tale om vold relateret til handel med narko; i de senere år har man været vidne til hvordan narkokartellerne reelt har taget magten i flere områder og tvinger lokalbefolkningen til at betale dem en form for skat, og de holder sig ikke tilbage fra at bruge vold over for folk, der ikke adlyder dem.
Trump mener, at den bedste måde at bekæmpe forbruget af euforiserende stoffer er militært at bekæmpe de stærke narkokarteller, først og fremmest i Mexico.
Mexicos regering er ikke helt enig.
I mellemtiden fortsætter forbruget af kokain i USA, og som nævnt har fentanyl gjort sit stærke indtog i landet. Det skønnes, at over 250.000, især unge mennesker, siden 2018 har mistet livet ved indtagelse af fentanyl, der er langt stærkere end andre euforiserende stoffer.
Trump mener, at den bedste måde at bekæmpe forbruget af euforiserende stoffer er militært at bekæmpe de stærke narkokarteller, først og fremmest i Mexico.
Mexicos regering er ikke helt enig.
Her mener man, at det er vigtigt at fokusere på årsagerne til det stigende forbrug af narkotikaen, herunder årsagerne til det stigende forbrug i USA, og samtidig mindske eller helt forbyde salget og eksporten af våben fra USA til Mexico. Det er noget som Joe Biden forsøgte, men mislykkedes med – ikke mindst på grund af det stærke lobbyarbejde fra våbenhandlerne.
Mexico har iværksat en række programmer for at skabe job til unge i landområderne, så de ikke fristes så nemt af narkokartellerne.
Men en militær indsats mod narkokartellerne ER nødvendig, mener myndighederne i Mexico, men det skal ske under ledelse af civile myndigheder. I de seneste måneder har landet faktisk haft betydelige resultater på dette område.
Claudia Sheinbaum siger, at Mexico gerne vil samarbejde med Trump-regeringen om at bekæmpe narkokartellerne, selv om mexicanerne ikke mener, at det ikke kan være det eneste tiltag.
Samtidig understreger hun, at landet ikke vil acceptere, at tropper fra USA opererer i Mexico uden en aftale om samarbejde. Det må være en fælles operation, lyder det.
Den kommende tid vil vise, om Donald Trump er villig til at indgå i dialog med Mexico og etablere samarbejde om eksempelvis militær indgriben mod narkokartellerne – eller om han og USA vil handle alene.
Dialog virker ikke som en af Donald Trumps stærke sider, men måske er der bedre muligheder for at komme i dialog med nogle af hans ministre eller embedsfolk.