På fredag d. 2. september præsenterer Center for Kultur og Udvikling (CKU) ‘Verdensbilleder i bevægelse 2011’: Workshops og undervisningsmateriale der vil introducere de danske elever for ”andre kulturer fra en anden vinkel end den medierne normalt er optaget af – nemlig gennem kunsten, kunstnerne og deres kulturer”.
Verdensbilleder i bevægelse er den seneste knopskydning fra CKU, der nok er mest kendt for de tilbagevendende IMAGES-festivaler for kunst og kultur fra udviklingslandene.
Programmet indeholder undervisningstekster til brug i undervisningen på danske skoler og gymnasier. Undervisningsinstitutionerne har desuden mulighed for at booke workshops med en række udvalgte internationale og danske kunstnere, som underviser i deres respektive kunstneriske genrer.
CKU har allerede lanceret en hjemmeside for undervisningsprogrammet med baggrundstekster om kunstnere, kunstarter, videoer, billeder og musik, interviews og reportager. Se det hér.
.
Workshop-programmet løbet hele året rundt med hovedvægten på de næste to måneder.
CKU præsenterer programmet sådan: ”Med undervisningsprogrammet Verdensbilleder i Bevægelse vil vi gerne forsøge at se på verden med friske øjne og fokusere på forbundetheden – og herigennem vise billeder og formidle fortællinger, som kan bidrage til at skabe en forståelse og en indsigt i vores verden og dens dynamiske natur.”
Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at forløbe.