Mie Roesdahl er co-director og founder af Conducive Space for Peace.
Da Donald Trump i starten af januar gentog sit ønske om at få kontrol over Grønland, satte det gang i en voldsom debat om relationen mellem Danmark og Kalaallit Nunaat (Grønland).
En debat, der ikke mindst handlede om ligeværdighed eller mangel på samme, og som nu ser ud til at blive central i den grønlandske valgkamp.
Det er godt, at det bliver debatteret åbent, og at der bliver sat fokus på den ulighed og racisme, som mange inuitter bliver udsat for.
Men hvad ved vi egentlig om strukturel ulighed og racisme mod inuitter i Danmark? For at komme den strukturelle ulighed og racisme i Danmark til livs, har vi brug for at løfte blikket og få indsigt i postkoloniale erfaringer fra andre steder.
Historiske krænkelser
Ulighed, undertrykkelse og racisme er snarere reglen end undtagelsen i den måde, europæiske og andre landes koloniherrer har ageret indenfor de sidste 100 år.
Det gør det ikke på nogen måde bedre, at der er sket krænkelser i andre koloniale og post-koloniale kontekster, som ligner dem, inuitter har været udsat for.
Det er menneskerettighedskrænkelser såsom sagen om Grønlands forsvundne børn, hvor hundredvis af grønlandske børn blev bortadopteret til Danmark frem til 1976, mange af dem mod familiens vilje, samt Spiralsagen, hvor 4.500 grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 70’erne fik oplagt spiral, mange af dem uden samtykke.
Sager som desværre ikke er ukendte i andre dele af verden.
I Puerto Rico blev kvinder i 1950’erne udsat for medicinske tests med uprøvede og farlige præventionsmidler, der skulle stoppe det befolkningsboom, som amerikanske forskere og politikere mente skyldtes kvindernes ’seksuelle opførsel’ og var roden til fattigdom.
Puerto Rico var i mange år en spansk koloni, blev senere erobret af USA og er i dag (og var i 1950’erne) et amerikansk territorium med begrænset selvstyre.
I Canada blev der fra slutningen af 1800-tallet etableret statsfinansierede religiøse kostskoler for oprindelige folks børn, så de kunne assimileres ind i en europæisk-canadisk kultur. Ofte lå de langt fra deres hjem, så kontakten til familien kunne begrænses mest muligt. Over en ca 100-årig periode blev over 150.000 oprindelige folks børn i Canada sendt til disse kostskoler.
’Transitional justice’ som en del af løsningen
I mange af de lande, der har gennemlevet kolonisering, har der været et efterspil, hvor de forurettede er blevet hørt, og der er etableret en form for retfærdighed og/eller en sandheds- og forsoningsproces.
At gøre op med historiske krænkelser kan ske gennem retssager som Spiralsagen, gennem sandhedskommissioner, som den der kørte i Canada mellem 2007 og 2015; gennem ’reparations’ som handler om at ’reparere’ eller kompensere for den skade, der er sket, og gennem tiltag, der sikrer, at noget lignende ikke kan ske i fremtiden.
Initiativerne hører under overskriften ’transitional justice’.
Hvordan historiske krænkelser bliver håndteret i nutiden, påvirker den fremtidige relation mellem den tidligere kolonimagt og de mennesker, der har været udsat for krænkelserne.
For eksempel kan sandhedskommissioner være med til at skabe en øget forståelse og anerkendelse af de alvorlige krænkelser, der er begået, hvilket er et vigtigt – ja, måske ovenikøbet nødvendigt – udgangspunkt for at forandre ulighed og strukturel racisme i nutiden og fremtiden.
Systemisk ulighed, udsathed og racisme
Der er sammenhæng mellem fortidens ulighed og den sociale og økonomiske udsathed, som inuitter oplever i Danmark i dag. Denne udsathed kan yderligere forstærke den nutidige stigmatisering og racisme.
Racismen kan føre til mere ulighed, fordi den skaber strukturer og systemer, der systematisk favoriserer én gruppe frem for en anden.
Det er en ond cirkel, hvor de forskellige dimensioner af ulighed forstærker hinanden.
I Canada anerkendes det, at den nuværende dårlige sundhedssituation for oprindelige folk i Canada, herunder inuit, er et resultat af tidligere canadiske regeringers politikker, inklusiv dem der lå til grund for de religiøse kostskoler.
Der anbefales derfor tiltag til at sikre, at oprindelige folk i Canada opnår den samme sundhedstilstand som andre canadiske borgere, hvilket kræver en særlig indsats.
Her er der tale om at skabe lige muligheder ved blandt andet at kompensere for de ulige vilkår, der er skabt af den historiske ulighed.
På næsten alle socio-økonomiske parametre er de ca 17.000 inuitter i Danmark dårligere stillede end etniske danskere, og mange oplever racisme.
Det gælder ikke kun de mest sårbare grupper som hjemløse men også blandt grønlandske universitetsstuderende, hvor over halvdelen af de adspurgte i en undersøgelse af Institut for Menneskerettigheder i 2023 angiver, at de bliver mødt med fordomme på grund af deres grønlandske baggrund.
Undersøgelsen viser også, at de, der især oplever fordomme, har dårligere trivsel og større risiko for ikke at gennemføre uddannelsen.
Forandring er mulig
Der er flere grønlandske aktivister og organisationer, der gør et formidabelt arbejde for at bekæmpe uligheden. Et tegn på, at noget af det lykkes, er, at der er blevet lavet en politisk aftale om at fjerne de forældrekompetencetests, der har været årsag til tvangsfjernelse af alt for mange grønlandske børn fra deres forældre.
Det lykkedes, fordi dygtige grønlandske jurister og aktivister har kæmpet for det i flere år.
Fordi andre grønlandske organisationer har presset på i kommunerne. Fordi de har fået organisationer som Institut for Menneskerettigheder til at arbejde sammen med dem om at dokumentere problemet. Fordi FN’s Specialrapportør for oprindelige folk har påtalt det over for den danske regering. Og fordi de grønlandske folketingsmedlemmer har været effektive og vedholdende i deres politiske arbejde.
Et andet tegn på, at det kan lykkes, er de 12 konkrete initiativer til at forebygge racisme mod inuitter i Danmark, som regeringen fremlagde i slutningen af januar som led i den kommende nationale Handlingsplan mod Racisme.
Det skete også efter vedvarende pres fra de grønlandske folketingsmedlemmer, organisationer og aktivister.
Det var ikke Trumps fortjeneste, selvom det var ham, der fyldte i mediebilledet. Men det er ærgerligt, at tingene har bevæget sig alt for langsomt indtil nu, og at en udefrakommende magtfaktor er med til at sætte gang i forandringen, som har været alt for længe undervejs.
Ind i kampen
Conducive Space for Peace
Sammen med Nauja Bianco og International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), er vi ved at starte et projekt, der skal skabe rum for erfaringsudveksling, videnddeling og idéudvikling blandt de organisationer, der på forskellig vis arbejder med ligebehandling af inuitter i Danmark.
Selvom der er fremskridt at spore, er der behov for at sætte langt mere fokus på at bekæmpe strukturel ulighed og racisme i Danmark, også den der rammer inuitter. Etniske danskere skal i langt højere grad ind i kampen.
At komme strukturel ulighed og racisme i samfundet til livs kræver ressourcer og fordrer en langsigtet indsats, der fokuserer på både forandringer i både strukturer og holdninger.
I det EU-finansierede projekt ”Alliance-skabelse for ligebehandling af kalaallit/Inuit i Danmark” er pointen netop at udvide forståelsen af strukturel racisme og de mange forskellige tilgange, der er nødvendige at tage i brug for at bekæmpe den.
Som udviklingsorganisationer, der arbejder med ulighed og strukturel racisme andre steder i verden, kan og skal vi være med til at skubbe på forandringsprocessen.
På samme måde som vi med ’Shift the Power’-dagsordenen forsøger at ændre det internationale system indefra, kan vi også være med til at skubbe på den danske afkoloniseringsproces og fremme ligebehandling af inuitter i Danmark.
Det er med stor ydmyghed og en del forbehold, at vi i CSP blander os i debatten om relationen mellem Danmark og Grønland, og det er først efter godt et års arbejde med at forstå konteksten og udforske, om vi har noget relevant at bidrage med.
Risikerer vi at tage plads fra de grønlandske stemmer, der lige nu former mediebilledet, og som netop er dem, der skal forme diskussionen? Det er det sidste, vi ønsker.
Men baseret på vores samtaler med inutitter i Danmark det seneste år, føler vi et ansvar for at bidrage til den grønlandsk-ledede kamp for ligeværdighed.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv endelig på [email protected]
