Præsident Yoweri Museveni og alle hans ministre har offentligjort deres indkomst og formue, rapporterer BBC Online.
De detaljerede opgørelser er et krav under en lov, som skal skabe gennemsigtighed i Ugandas regering. Præsident Museveni, der har siddet ved magten i 17 år, erklærede, at hans årlige indkomst omregnet til udenlandsk valuta er 24.000 dollars (151.200 kr.).
Præsidenten meddelte, at hans største formueværdi udgøres af hans farm og at han ikke har mere end 2.500 dollars (15.750 kr.) stående i banken. Hans farm repræsenterer en anslået værdi af ca. 30.000 dollars (189.000 kr.).
Ifølge Ugandas love skal alle indehavere af offentlige embeder meddele deres formue og indkomster hvert andet år. Og erklæringerne blev offentliggjort i weekenden i den stats-ejede avis, “New Vision”. Avisen skrev, at præsidenten end ikke ejede en bil, men kørte rundt i de køretøjer, som hans høje embede stiller til rådighed.
Erklæringerne er åbne for offentlig ransagelse og det er tilladt at anfægte dem. Åbenheden hilses generelt velkommen af ugandeserne, men kritikere stiller spørgsmålstegn ved pålideligheden af af de fremlagte tal og tvivler på, at processen vil fjerne korruptionen.
Potentielle “fløjtetønder”, der går til myndighederne med deres mistanke om korruption og bestikkelse, kan fortsat sendes i fængsel, hvis de ikke handler i “god tro”. Det afholder ikke overraslende mange fra at fortælle, hvad de ved.
Samtidig rapporterer BBCs korrespondent i Kampala, at korruptionen nu har antaget “langt mere forfinede metoder” for at undgå opdagelse.
Uganda er et af Damarks største samarbejdslande for u-landsbistanden i Afrika.
Læs også “Hårde anklager: Museveni vil være Tsar af Uganda”, under rubrikken Arkiv, 01.10.03, i menuen ude til venstre.