Verden rundt: Derfor holder Afrikas nationer igen med at fordømme invasionen i Ukraine – og andet nyt

Paddehatteskyen rejser sig den 1. januar 1958, efter USAs Operation Teapot har prøvesprængt en atombombe over Marshalløerne.


Foto: PhotoQuest/Getty Images

6. marts 2022

På tide med indrømmelser til Marshall-øerne

Tre medlemmer af underhuset i USA’s parlament, Kongressen, opfordrer præsident Joe Biden til at anerkende landets ansvar for konsekvenserne af de amerikanske atomprøvesprængninger på Marshall-øerne i Stillehavet i 1940’erne og 1950’erne.

USA gennemførte 67 prøvesprængninger på Marshall-øerne af den gammeldags slags, hvor det skete oppe i luften og ikke under jorden. Det skete mellem 1946 og 1958. Dengang var Marshall-øerne amerikanske; først i 1986 blev de en selvstændig stat.

“Vores regering brugte marshallanerne (the Marshallese) som forsøgskaniner for at studere effekten af stråling og forvandlede øerne til lossepladser for radioaktivt affald,” lød det blandt andet fra en af forslagsstillerne, Katie Porter.

En af de andre forslagsstillere, Ed Markey, talte om “atom-retfærdighed” og sagde blandt andet, at USA længe har skyldt Marshall-øerne en formel undskyldning for de skadelige atomprøvesprængninger.

Den kraftigste af bomberne blev detoneret 1. marts 1954 over Bikini-atollen. Datoen er i dag en helligdag på Marshall-øerne og er kendt som Nuclear Victims Remembrance Day.

Noget af det affald, som Katie Porter referer til, ligger i et depot på øen Runit. Her byggede amerikanerne en cementbeholder, hvor noget af affaldet fra atomforsøgene blev placeret. Med tiden er beholderen lækket, og ifølge myndighederne på Marshall-øerne er mere end 99 procent af indholdet sevet ud, fortalte vi i 2019.

Det er Radio New Zealand, der har historien.

En masaidreng i Ngorongoro i det fredede Ngorongoro-område i det nordlige Tanzania. Foto: DeAgostini/Getty Images

Tanzania planlægger massefordrivelser til fordel for trofæjagt

Regeringen i Tanzania planlægger i 2022 at forflytte 70.000 masaier og deres 200.000 kvæg fra et areal på 1.500 km2 i den nordlige Arusha-region. Det vil ske som en fortsættelse af forsøg på at rydde området for at leje det ud til jagtfirmaet Otterlo Business Corporation, der er ejet af kongelige fra Dubai.

Det skriver den danske organisation IWGIA.

Masaierne er et hyrdefolk, der lever i det østlige Afrika, og er anerkendt som et oprindeligt folk.

Området, der er tale om, ligger i Loliondo-området i Ngorongorodistriktet øst for den kendte nationalpark Serengeti og er registreret som masaiernes land i henhold til tanzanisk lov. Ethvert forsøg på at fjerne dem fra området er derfor ulovligt både ifølge national og international lov.

Planen om at fjerne masaierne fra deres hjemegn er en disrepekt af deres ”rettigheder, værdighed og kulturelle identitet og vil resultere i mere vold, konflikter, fattigdom og marginalisering,” skriver organisationen.

Oversigt over, hvordan de afrikanske lande stemte i forbindelse med FN-resolutionen. Kilde: FN via BBC

Afrikanske landes manglende fordømmelse af Rusland

I den forgangne uge har FN’s generalforsamling stemt om vedtagelsen af en resolution, der fordømmer Ruslands angreb på Ukraine. Resolutionen blev vedtaget, og dermed anmoder FN Rusland om straks at trække sine styrker hjem.

Men hvordan forholdt de afrikanske lande sig til afstemningen? BBC har lavet en oversigt baseret på tal fra FN, og her står det klart, at Afrika er splittet. Mens 17 lande stemte blankt, stemte kun 28 af Afrikas 54 lande for resolutionen. Et land, Eritrea, stemte decideret imod, mens otte lande ikke deltog i afstemningen.

Inden afstemningen gravede norske Bistandsaktuelt sig ned i, hvorfor de afrikanske lande har været tilbageholdende med at kritisere Rusland, mens lederne af de overstatslige organisationer som Den Afrikanske Union og den økonomiske samarbejdsorganisation i Vestafrika, ECOWAS, omvendt har udtryk bekymring og bedt Rusland respektere Ukraines suverænitet.

Læs også: Kenya: Ukraine-krisen er et ekko af Afrikas historie

Bistandsaktuelt præsenterer i alt ti grunde til de afrikanske landes tøven. De tæller blandt andet et tæt samarbejde mellem Rusland og afrikanske lande om blandt andet havne og militær, hvor den russiske lejesoldatsvirksomhed Wagnergruppen er engageret i flere konflikter på kontinentet. Rusland er desuden en afgørende leverandør af våben til flere afrikanske lande. Således importerede Algeriet, Angola, Uganda og Sydsudan mellem 2009-2018 over 50 procent af deres våben fra Rusland, skriver det norske medie baseret på tal fra det svenske forskningsinstitut SIPRI.

Også Ruslands tætte samarbejde med afrikanske statsledere om blandt andet påvirkning af valgprocesser og online trolling af modstandere nævnes, ligesom det for nogle statsoverhoved kan være mere attraktivt at indgå aftaler med russerne end de vesteuropæiske lande, da Rusland ikke stiller krav til demokrati og menneskerettigheder.

Læs alle ti grunde hos Bistandsaktuelt.