Verden rundt om jordskælv, en alvorlig opfordring til de rige lande og andet fra ugen

gettyimages-1234679127
Ulykkerne synes ingen ende at tage
Foto: Stringer/Anadolu Agency via Getty Images
Kirsten Larsen

15. august 2021

Jordskælv rammer Haiti på værste tidspunkt
I Haiti leder man efter overlevende efter, at den syd-vestlige del af landet lørdag blev ramt af et kraftigt jordskælv, som der stadig ikke er overblik over konsekvenserne af. 

Herudover har meteorologerne varslet, at Haiti kan blive ramt af den tropiske storm Grace mandag eller tirsdag med deraf følgende risiko for den udsatte befolkning, lyder advarslen fra FN’s humanitære kontor. 

Ø-staten er i forvejen hårdt ramt. Den er stadig ikke kommet ovenpå efter det store jordskælv for 11 år siden, da over 200.000 blev dræbt. Masser af mennesker er stadigt hjemløse, folk er fattige, underernærede og afhængige af hjælp.

Men hjælpen er ikke kommet frem i den seneste tid, da en i forvejen usikker situation med omfattende bandekriminalitet og politisk og økonomisk uro blev forværret, da daværende præsident Jovenel Moise i sidste måned blev myrdet. Hertil kommer konsekvenserne af corona-pandemien.

Ifølge netmediet Devex har de seneste års alvorlige økonomiske krise betydet, at landet ikke længere kan brødføde sig selv. Det må importere fødevarer, som en stor del af befolkningen ikke har råd til at købe. Cirka 40 procent er usikre på, om de kan skaffe mad nok eller får ganske enkelt ikke tilstrækkelig ernæring – børn under to år er særligt hårdt ramt. Næsten 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen

Udfordreren Hakainde Hichilema afgiver sin stemme den 12. august.


Foto: https://www.devex.com/news/haiti-s-political-instability-exacerbates-another-crisis-malnutrition-100595

Uenighed om valget i Zambia
Resultatet af præsidentvalget i Zambia er endnu ikke blevet offentliggjort, da den siddende præsident sår tvivl om valgets gennemførelse, skriver BBC. https://www.bbc.com/news/world-africa-58215507

De foreløbige resultater har vist, at præsident Edgar Lungu er blevet stemmemæssigt overhalet af sin største rival, Haikande Hichilema, kaldet HH.

Ifølge præsidenten er valgtilforordnede fra hans parti blevet jaget væk fra stemmesteder, så de ikke kunne holde øje med, om der blev fusket med stemmesedlerne. Præsidenten hævder også, at han har mistet stemmer på grund af vold i nogle af Zambias provinser, og at valget derfor ikke er noget værd.

Noget HH har betegnet som en desperat sidste handling fra en administration, der er på vej ud.

Læs også: De politiske spændinger har aldrig været større i Zambia

Demonstration i Addis Ababa mod tigrayernes påståede forsøg på at generobre magten i hele landet.


Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency via Getty Images

Etiopien synker længere ned i konflikt
Situationen i Etiopien er gået fra slem til værre, skriver Council on Foreign Relations.

Der er gået ni måneder, siden kampene i Etiopiens Tigray region begyndte, og konflikten har bredt sig til to andre regioner, Afar og Amhara, samtidigt med at flere befolkningsgrupper bliver trukket ind i den. Landets føderale regering mobiliserer etniske militser og har udsendt en generel opfordring til alle etiopiere om at gribe deres våben og slås.

Sideløbende med det har Oromo Befrielseshæren, som kræver selvstyre for Oromo-folket, tilsyneladende aftalt med tigrayerne at koordinere kampene mod centralstyret.

Som Council on Foreign Relations udlægger det, så peger alt i den forkerte retning, alle konfliktens parter tager beslutninger, der forstærker konflikten. Internationale opfordringer til nedtrapning, politisk dialog og humanitær adgang bliver der ikke lyttet til. Det er en neokolonial indblanding uden respekt for Etiopiens vilje og selvstændighed, lyder det fra regeringen i Addis Ababa om alle dem, der for ikke så længe siden hyldede ministerpræsident Abiy Ahmed, som den, der ville kunne skabe et langt mindre autoritært styre i Etiopien.

Vaccinekø i Zimbabwe


Foto: KB Mpofu/Getty Images

Drop det tredje stik
Det vil koste mange mennesker livet, hvis vestlige politiske ledere “negligerer deres ansvar over for resten af menneskeheden,” og begynder at give deres egne befolkninger et tredje stik mod corona-virus i stedet for at dele vaccinerne.

Sådan lyder det fra lederen af Oxford Vaccinegruppen, professor Andrew Pollard, og leder af den globale vaccinealliance, GAVI, Seth Berkley, i den britiske avis The Guardian.

De to understreger, at der ikke er videnskabeligt belæg for den gavnlige virkning af generelt at booste vaccinen med en ekstra dosis. Til gengæld kan det have vidtrækkende konsekvenser i andre lande.

“Dette er et afgørende tidspunkt for beslutningstagere. Hvis et land begynder at booste vaccinerne i stor stil, vil det sende et signal til alle andre om, at det er nødvendigt. Det vil suge mange vaccinedoser ud af systemet, og mange flere vil dø, fordi de aldrig fik den første dosis. Hvis millioner skal have et tredje stik, selv om man ikke kan påvise, at det er afgørende, så vil historien huske dette øjeblik, da de politiske ledere besluttede ikke at tage ansvar for resten af menneskeheden i en af de største kriser i vores levetid,” skriver de.