Folketingets partier er enige om at fremme FN’s verdensmål

verdensmal

De 17 verdensmål


Foto:
Laurits Holdt

Netværket, som holdt sit stiftende møde torsdag, skal danne rammen om videndeling og debat om verdensmålene og derved bidrage til at øge kendskabet til verdensmålene i Folketinget og i offentligheden. Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Mere om de konkrete verdensmål på http://www.verdensmaalene.dk

”Vi ønsker med netværket at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om verdensmålene, som vedrører os alle. Hvis vi skal nå målene, kræver det handling på alle niveauer. Med netværket får vi en platform for samarbejde med fx civilsamfundet, erhvervslivet og andre, der har interesse i det,” siger Kirsten Brosbøl (S), der er initiativtager til netværket. 

Ambitionen er også at fremme fokus på verdensmålene som en dansk prioritet i de internationale fora, hvor folketingsmedlemmerne arbejder. Samtidig ønsker netværkets stiftere at indgå i dialog med regeringens ansvarlige ministre om gennemførelsen af verdensmålene både i Danmark og internationalt.

”Vi forventer meget snart, at regeringen præsenterer sin handlingsplan for Danmarks gennemførelse af verdensmålene. Der er brug for et forum, hvor vi kan have en uformel dialog med ministrene om, hvordan vi bedst sikrer, at Danmark lever op til verdensmålene,” siger Kirsten Brosbøl. 

Alle medlemmer af Folketinget kan være medlem af netværket. På torsdagens stiftende møde deltog følgende folketingsmedlemmer:

Mette Abildgaard (K), Yildiz Akdogan (S), Kirsten Brosbøl (S), Maria Reumert Gjerding (Enh.), Mette Gjerskov (S), Christian Juhl (Enh.), Claus Kvist-Hansen (DF), Rasmus Horn Langhoff (S), Holger K. Nielsen (SF), Christian Poll (Alt.), Mette Reissmann (S) og Ulla Sandbæk (Alt.). 

Kirsten Brosbøl (S) blev valgt som formand, og Thomas Danielsen (V) som næstformand (pt. barselsorlov)