EU’s nye bedste ven: Egyptens autoritære hersker

Billederne af det nye strategiske partnerskab mellem EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen og Egyptens præsident Abdel Fatah al-Sisi er gået verden rundt.


Foto: Det egyptiske præsidentskab / Handout/Anadolu via Getty Images
Kirsten Larsen

21. marts 2024

Egypten skal blandt andet forhindre sine egne og andre landes borgere i at søge mod Europa. Det kan være mennesker på flugt fra grusomhederne i Gaza eller Sudan – eller måske fra undertrykkelse og tortur i Egypten.

EU betaler Egypten, det der svarer til 55 milliarder kroner, i lån og gaver over de næste fire år. Nogle af pengene er direkte afsat til migrationskontrol i Egypten, hvorfra et stigende antal mennesker er draget ud på den farlige tur over Middelhavet i den seneste tid. Men der er mere i aftalen end migrationskontrol, siger forsker og lektor på Warwick Universitet, Martin Lemberg-Pedersen. Der er også et sikkerhedssamarbejde, måske fremtidig våbenhandel, samt olie og gas.

Den nye aftale med Egypten falder ind i en serie af aftaler mellem EU-lande og en lang række nordafrikanske stater, hvor EU på forskellig vis har betalt sig fra at få tilbageholdt flygtninge og potentielle økonomiske migranter. Aftaler med regimer, der langt fra deler det, vi i EU betegner som europæiske værdier, og som til tider har uønskede følgevirkninger.

Serie: EU’s globale skæbneår

Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.

Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.

I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.

Alle seriens artikler

Men det handler om ikke at give mennesker, som er uønskede i EU, adgang til EU’s territorium – såsom flygtninge fra al-Sisis regime eller rædslerne i Sudan eller Gaza.

Martin Lemberg-Pedersen er gæst i Globalnyts podcast Højtryk.