1 procent af alle danskere nu medlem af Amnesty

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den danske afdeling af Amnesty konstaterede på sit landsmøde i weekenden, at organisationen har oplevet en eksplosiv tilgang af nye medlemmer, hedder det i en pressemeddelelse søndag.

– På sidste års landsmøde satte vi som mål, at en procent af befolkningen skulle være medlem af Amnesty Internationals danske afdeling. Det er lykkedes, og vi har nu 53.350 medlemmer, sagde formanden for Amnesty Danmark, Vivi Basballe på landsmødet på Hotel Svendborg og fortsatte:

– I en situation hvor krigen mod terror medvirker til et øget pres på menneskerettighederne, er det vigtigt at befolkningen fastholder opbakningen til menneskerettighederne.

Bestyrelsen i Amnesty International genvalgte søndag den 33-årige Vivi Basballe fra København som formand. Vivi Basballe er til daglig chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65