10. december – 20 års jubilæum for FN’s Konvention mod tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FN’s Menneskerettighedsdag, 10. december 2004

20 års jubilæet for FN’s Konvention mod tortur er en påmindelse til enhver regering

Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT)har udsendt følgende udtalelse

Denne FN Menneskerettighedsdag, den 10. december 2004, er også 20 års jubilæum for FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. Den 20 år gamle konvention er mere relevant i dag end nogensinde.

Tortur vil aldrig føre til frihed og demokrati. Tortur vil aldrig kunne bruges til at standse terrorisme. Det må være højeste prioritet for det internationale samfund, inklusive USA som den eneste supermagt i verden, at gøre en ende på brugen af tortur for at skabe en mere fredelig og demokratisk verden.

Torturofrene skal have den nødvendige støtte til rehabilitering. Alle stater, der har ratificeret konvention mod tortur, skal i lovgivningen sikre torturofrene oprejsning og en fair og passende kompensation for de påførte lidelser, herunder rehabilitering.

Hvis torturofrenes lidelser kommer frem gennem en fair rettergangen mod bødlerne, vil torturofrene rundt om i verden føle, at retfærdigheden er sket fyldest. Og retfærdighed helbreder også.

Det er vigtigt at hjælpe de hundrede tusinder af mennesker, som er blevet brutalt undertrykt af systematisk tortur i Irak under Saddam Hussein. Det er lige så vigtigt at hjælpe ofre for tortur alle andre steder i verden, herunder også fangerne fra Guantanamo basen og andre, som er udsat for tortur.

Det er pinligt, at nye og afsløringer bliver ved med at dukke op, ikke kun I lande, der kæmper med problemer som fattigdom og mangel på demokrati, men også på steder, som kontrolleres af lande, der ellers har ry for at være frihedens og demokratiets vogtere.

Tortur er forbudt, og der findes ingen undtagelser. Alle landene skal i deres lovgivning og administrativt tage skridt til at forhindre tortur på det territorium, de har kontrol over. Der er ingen undtagelser, heller ikke politisk ustabilitet, uroligheder, undtagelsestilstand, trusler om krig eller for den sags skyld en krig, som sætter konventionen ud af kraft og retfærdiggør tortur. Heller ikke ordrer fra overordnede eller andre autoriteter retfærdiggør tortur.

Der må ikke være straffrihed. Alle bødler skal retsforfølges og idømmes straffe, der står mål med forbrydelsen alvorlige karakter. Det gælder Saddam Hussein og hans medsammensvorne, og det gælder andre statsoverhoveder og deres medsammensvorne, hvis de er ansvarlige for tortur i forbindelse med forhør eller af andre grunde.

Alle landene skal i lovgivningen sikre, at både enhver form for tortur og enhver handling, der er medvirkende til tortur, er strafbar. Der er pligt til at undersøge enhver mistanke om tortur. Når der er begrundet mistanke om, at en person har udøvet tortur, skal denne person bringes for en ret, uanset bødlens såvel som ofrets nationalitet, og uanset i hvilket land, torturen er udøvet.

Konvention mod Tortur er universel, og den er gyldig til enhver tid. Retfærdigheden for disse forbrydelser vil ske fyldest, hvis verden lytter til ofrene for tortur, til de overlevende og deres familier. De medicinske, psykosociale og politiske aspekter skal der tages hånd om. Ofrene for tortur har ret til rehabilitering og oprejsning.

Dr. Bhogendra Sharma, Præsident

Brita Sydhoff, Generalsekretær

International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT)
Borgergade 13
P.O. Box 9049
DK-1022 Copenhagen K

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til mediekoordinator Poul Struve Nielsen, 33 76 06 49 eller 23 34 55 09