150 frivillige hjalp med at pakke forsyninger til Liberia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

På Unicefs globale humanitære lager i København har de så travl med at pakke og sende forsyninger ud i verden, at de lørdag indkaldte frivillige til at give en hånd med. Dagens opgave var at pakke 9.000 pakker med udstyr til familier i Liberia.

I den forløbne uge fik alle FNs ansatte i København en e-mail om, at Unicef-lageret i Københavns nordhavn havde brug for frivillige til at pakke såkaldte 9.000 ebola-kits til Liberia. De ansatte blev opfordret til at spørge familie og venner.

150 frivillige meldte sig til og bruge en stor del af lørdagen i det, der er verdens største humanitære lager, skriver Politiken lørdag

Her pakkede de beskyttende kitler, masker, handsker og andet udstyr, klor og medicin, der skal distribueres til familier i landet. Udstyret skal hjælpe hustande med ebola-syge familiemedlemmer med at undgå at blive smittet med ebola.

Sendingen er en del af i alt 20.000 ebola-kits, der skal til til det vestafrikanske land, oplyser FN. De 9.000 kits læsses på lastbiler og køres til Billund, hvorfra de flyves til Liberia.