Danmark er et lille land, men har tidligere kunnet bryste sig af en diplomatisk indflydelse, der var forholdsmæssigt større end vores geografiske omfang. Sådan er det ikke længere. I et nyt puzzle piece fra Political Ideas and Analysis, præsenterer professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab, KU, helt nye tal for, hvordan Danmark stille og roligt har bevæget sig ud i periferien af de globale diplomatiske cirkler.
Undersøgelsen baserer sig på data for, hvor mange lande – og hvilke – der vælger at have ambassader i hvert land. For ifølge undersøgelsen er det ikke nok at kigge på antallet af ambassader i et givent land. Det har også betydning, hvor mange diplomater, de ambassader har ansat, og hvor mange ambassader, de lande selv har derhjemme. Det forklarer, hvorfor Danmarks placering falder, selvom der bliver etableret flere og flere ambassader her – også i forhold til, hvor mange lande der er i verden.
I 1965 lå Danmark således på en 11. plads i det globale diplomatinetværk, side om side med Sverige. Men i 2017 var vi røget ned på en 46. plads, mens svenskerne stadig lå lunt i svinget på en 20. plads.
Men hvorfor er det overhovedet relevant at kigge på Danmarks placering på en rangliste, der baserer sig på det såkaldt ’klassiske diplomati’? Er det ikke blot et levn fra en svunden tid? Ifølge undersøgelsen er det statslige diplomati stadig relevant til at styre og kontrollere på tværs af grænser, fx hvis der opstår pandemier, terrorkriser og humanitære kriser. Og så længe den slags kriser opstår, vil det, ifølge Martin Marcussen, stadig være relevant for små stater som Danmark, hvor de er placeret i det globale diplomatiske netværk.
Lyt til Taksøe – styrk Danmarks ansigt udadtil
For at forhindre, at Danmark glidere endnu længere ned ad ranglisten, foreslår Marcussen, at der sættes ind på tre områder. For det første skal udenrigstjenesten udformes som et reelt strategisk redskab efter Taksøe-rapportens anvisninger. Men samtidig må andre ministerier end Udenrigsministeriet på banen sammen med de danske byer. Det er her, den daglige forvaltning af den danske samfundsmodel finder sted. Endelig spiller den enkelte borgers opfattelse af Danmark også en rolle. Ifølge Marcussen bør man derfor kigge nærmere på, hvordan for eksempel udenlandske studerende, turister og erhvervsdrivende opfatter mødet med Danmark.
