2 nye medlemmer søges til bevillingsudvalg under Projektrådgivningen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vi har modtaget:

Opslag: 2 nye medlemmer til Bevillingsudvalget

Fra 1. april 2009 har Projektrådgivningen i Århus brug for 2 nye medlemmer til Projektpuljens Bevillingsudvalg.

1) En repræsentant for Projektrådgivningens medlemsorganisationer.

Medlemsorganisationerne kan indstille en eller flere erfarne folk fra deres organisation til posten. Personer, der ønsker at komme i betragtning, skal således også henvende sig via deres organisation. Medlemsorganisationer, der allerede har et medlem af Bevillingsgruppen, kan ikke foreslå kandidater (p.t. Nepenthes og Ghana Venskabsgrupperne).

2) En repræsentant fra større ikke-medlemsorganisationer eller relevante faglige institutioner i udviklingsmiljøet.

Organisationer/institutioner kan indstille en eller flere erfarne folk til posten. Personer, der ønsker at komme i betragtning, skal således også henvende sig via deres organisation/institution. Organisationer/institutioner, der allerede har et medlem af Bevillingsgruppen, kan ikke foreslå kandidater (p.t. Care Danmark).

Bevillingsudvalgets opgave er at tage stilling til ansøgninger til Projektpuljen ud fra de indstillinger, som er udarbejdet af de 3 bevillingskonsulenter.

Udvalget for Projektpuljen består af 5 medlemmer: 3 repræsentanter fra Projektrådgivningens medlemsorganisationer, og 2 fra større ikke-medlemsorganisationer eller relevante faglige institutioner i udviklingsmiljøet.

Opgaven omfatter gennemlæsning og vurdering af 6-10 ansøgninger pr. ansøgningsrunde, samt deltagelse i afgørelse af 25-40 ansøgninger pr. runde. Der er 3 ansøgningsrunder om året.

Desuden deltagelse i 6-8 årlige møder. Der ydes et fast vederlag for hver ansøgningsrunde på 10.000 kr.

Forslag til kandidater skal være Projektrådgivningen i hænde SENEST mandag den 9. marts 2009 kl. 12.00.

Kandidatforslag sendes elektronisk til [email protected]

Man kan hente opslag om kandidater fra Projekrådgivningens medlemsorganisationer, opslag fra ikke-medlemsorganisationer/faglige institutioner og læse mere om Projektpuljen, bevillingssystemet m.v. på
www.prngo.dk