Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors – de 2 største NGOer herhjemme – har lagt al rivaliseren til side og indleder nu en fælles kampagne mod klyngebomber. Formålet er at få både et dansk og et internationalt forbud mod dette våben.
Onsdag (30. maj) debatterer Folketinget spørgsmålet om et dansk stop for klyngebomber, og i den kommende tid vil de 2 danske organisationer sætte fokus på et våben, som er blevet brugt i utallige krige – i Vietnam, i Kosovo, i Irak og senest under krigen i Libanon sidste sommer, skriver DRK og Nødhjælpen i en fælles pressemelding mandag.
– Det er ufatteligt, at klyngebomberne stadig er tilladt, siger generalsekretær Jørgen Poulsen i Dansk Røde Kors.
– De er et uhyggeligt våben, fordi klyngebomber dræber flere børn end soldater. Og de minder på næsten enhver måde om de landminer, som verden forbød for snart 10 år siden. Røde Kors læger og sygeplejersker oplever dagligt konsekvenserne af klyngebomberne, forklarer han.
En klyngebombe er en beholder, der kan indeholde flere hundrede mindre bomber. Når våbnet nedkastes – eller affyres – spreder det sin last af mindre bomber over et areal så stort som 2 til 4 fodboldbaner. Dertil kommer, at en stor del af de enkelte bomber ikke eksploderer under krigen, men ligger tilbage og er sprængfarlige, lang tid efter at krigen er forbi.
– Folkekirkens Nødhjælp arbejder i det sydlige Libanon, både med at rydde klyngebomber og oplysning og støtte til ofre for bomberne. Man regner med, at der stadig ligger omkring en million bomber tilbage i Libanon, siger Nødhjælpens generalsekretær, Henrik Stubkjær.
Undersøgelser, foretaget af organisationen Handicap International, viser, at klyngebomberne udgør et stort humanitært problem, da det i 98 procent af tilfældene er civile, der bliver ofre.
Mange klyngebomber virker tiltrækkende på børn, fordi de ligner legetøj – eller konservesdåser
Onsdag er spørgsmålet om et stop for klyngebomber til debat i Folketinget i en forespørgselsdebat, rejst af Morten Helveg Petersen (R) og Naser Khader (NA).
– Vi håber, at Folketinget vil vedtage et øjeblikkeligt dansk stop for klyngebomber. Samtidig opfordrer vi regeringen til at gå foran i de vigtige internationale forhandlinger, der blev indledt i Oslo i februar, og som sigter mod et internationalt forbud i 2008, siger Jørgen Poulsen, der understreger, at et dansk forbud vil være et vigtigt signal i de internationale forhandlinger.
– Mange tror, at det er nok blot at udstyre bomberne med nogle mekanismer, så de uskadeliggør sig selv, siger Henrik Stubkjær, og lægger til:
– Men vores erfaringer fra områderne i Libanon viser, at disse mekanismer i mange tilfælde slet ikke virker. Fejlprocenterne er høje, og konsekvenserne meget alvorlige for især mange af landmændene, der er nødt til at dyrke deres jord, også selv om de ved, det er livsfarligt.
Den farlige hverdag
Efter krigen tager klyngebomber deres ofre blandt almindelige mennesker, oftest når de udfører deres arbejde.
I Afghanistan er det drenge på 5-14 år, der oftest bliver udsat for klyngebomber.
I Laos er 50 procent af landbrugsjorden herunder græsmarker til dyr stadig forurenet med klyngebomber. Efter krigen er fere end 1.000 dræbt af klyngebomber, mens de arbejdede i deres marker.
I det sydlige Libanon forurener klyngebomber omkring 90 procent af landbrugsjorden. Dette har betydet en drastisk stigning i antallet af ofre: Hvor antallet af ofre for klyngebomber før krigen mellem Hizbollah og Isreal var 2 om året, steg antallet af ofre i månederne efter krigen til 2 om dagen.
I Irak er flere end 4.000 civile omkommet eller lemlæstet af klyngebomber siden Golf-krigen i 1991 – og 60 procent af ofrene er børn.
Kilde: Handicap International, Circle of Impact, May 2007
Læs mere om klyngebomber på www.stopklyngebomber.nu
Yderligere oplysninger hos Stine Leth-Nissen, Folkekirkens Nødhjælp. mobil 29 70 06 10 og Anne Sofie Lauritzen, Dansk Røde Kors, mobil 61275198
