U-landsstyrelsen har på sit juni-møde givet klar bane for en bevilling på 27,4 mio. kr. over halvandet år (juli 2004 – december 2005) til en pilotfase som opvarmning for den kommende danske støtte til uddannelsessektoren i Burkina Faso.
Der ydes støtte til at gennemføre den burkinske regerings 10-års plan for udvikling af basisuddannelserne. Pilotfasen vil også omfatte et studie og en workshop relateret til erhvervsuddannelsesområdet (vocational training) i samarbejde med den burkinske regering og de øvrige donorer. Pilotfasen vil give Danmark et fodfæste inden for sektoren og et tilstrækkeligt kendskab med henblik på formuleringen af et efterfølgende sektorprogram.
Formål
Projektets overordnede formål er fattigdomsbekæmpelse i Burkina Faso ved at fremme befolkningens adgang til uddannelse og sikre højere kvalitet i uddannelserne. Projektet vil bidrage til formuleringsprocessen af et efterfølgende sektorprogram og indskrive Danmark i sektorsamarbejdet.
Projektets umiddelbare målsætning er at øge befolkningens adgang til basisuddannelser, at højne kvaliteten i uddannelserne samt at styrke undervisningsministeriets kapacitet i henhold til Burkina Fasos 10-års plan for udvikling af basisuddannelserne.
De specifikke målsætninger og aktiviteter følger regeringens handlingsplaner for 2004 og 2005 for 10-års planen. Herudover vil projektet analysere erhvervsuddannelsesområdet og samle centrale aktører med henblik på drøftelser af områdets udvikling.
Baggrund: Burkina i dag
Burkina Fasos bruttonationalindkomst pr. indbygger er for 2002 beregnet til 220 US dollar. Realvæksten i BNP pr. indbygger udgjorde 3,1 pct. i 2002, og den gennemsnitlige realvækst var 2 pct. i 1990-2001. Indbyggertallet skønnedes i 2001 at være 11,6 mio., og den årlige befolkningsvækst for 1980-2001 var i snit 2,4 pct. Den langfristede offentlige udlandsgæld opgjordes i 2001 til 1,310 milliarder dollar. Burkina Faso tilhører gruppen af højt forgældede og mindst udviklede lande.
Burkina Faso har siden begyndelsen af 1990erne lanceret et omfattende reformprogram for at bekæmpe armoden i det fattige Sahelland ved at søge at skabe en markedsbaseret økonomisk udvikling. Reformerne har bidraget til en positiv økonomisk udvikling med en gennemsnitlig økonomisk vækst på over 5 pct. i 1997-2003.
Omkring halvdelen af burkinerne lever dog stadig under fattigdomsgrænsen. Det hænger sammen med det vestafrikanske lands vanskelige klimatiske og økologiske forhold på kanten af Sahara-ørkenen samt med en ringe social udvikling inden for områder som uddannelse og sundhed.
Den burkinske regering vedtog i 2000 en national strategi for fattigdomsbekæmpelse. Et udkast til en revideret fattigdomsstrategi og tilhørende handlingsplan for 2004-2006 kom ud i februar 2004. De overordnede prioritetsområder i udkastet er:
(1) Øget økonomisk vækst til gavn for de fattige,
(2) Større social sikkerhed og adgang for fattige til sundhed, uddannelse og vand,
(3) Bedre muligheder for fattige til jobs og andre indkomstskabende aktiviteter samt
(4) Fremme af god regeringsførelse.
Uddannelsessektoren
Uddannelsessektoren er en hjørnesten i fattigdomsstrategien. Basisuddannelser anses som en grundlæggende social ydelse med direkte effekt på fattigdomsbekæmpelse. Fattigdomsstrategien fokuserer samtidig på job- og indkomstskabelse gennem udvikling af erhvervsuddannelserne. Boglige sekundære uddannelser og videregående uddannelser har ikke en central placering i fattigdomsstrategien.
Uddannelsessystemet i Burkina Faso er fransk inspireret. Undervisningen foregår primært på fransk, selv om befolkningen indbyrdes normalt anvender lokale sprog. Undervisningen er overvejende lærerstyret og traditionelt boglig.
I grundskolen inddrages praktiske fag kun i ringe omfang. Grundskolen for de 7 til 12-årige er præget af et stort frafald og kun omkring 15 pct. af de unge fortsætter skolegangen efter de første 6 år, heraf over 90 pct. med en boglig sekundær uddannelse.
Det lave uddannelsesniveau lader sig i nogen grad forklare ved manglen på skoler og lærere samt ringe forhold på skolerne i form af manglende materialer og måltider. Problemerne i sektoren stikker dog dybere. Især folk ude på landet kan have svært ved at se nytten af en skole, hvor der undervises på et sprog, de ikke forstår, og hvor indholdet sjældent afspejler deres hverdag.
Viljen til at afgive børnenes arbejdskraft og betale skolepenge er således ofte ikke til stede. Kulturelle forhold spiller også ind, når det gælder pigers skolegang, der af forældrene generelt prioriteres efter drengenes.
En modernisering af basisuddannelsesområdet tog fart i midten af 1990erne med en ny uddannelseslov. Loven resulterede i en ny uddannelsespolitisk strategi i 2001 og en 10-års plan (2001-2010) for udvikling af basisuddannelserne.
Der tilstræbes obligatorisk og gratis skolegang for alle mellem 7 og 16 år i et skolesystem tilpasset den nationale kontekst. Nationale sprog skal anvendes i undervisningen på lige fod med fransk og praktiske fag skal tillægges større vægt. Der skal være grundskolegang for alle i 2015, ligesom andelen af folk, der kan læse og skrive, skal være vokset fra 32 pct. i 2003 til 40 pct. i 2010.
10-års planen blev udarbejdet i samarbejde mellem regeringen, civilsamfundet og donorerne. Planen er underlagt undervisningsministeriet og dækker hele basisuddannelsesområdet, dvs. den formelle grundskole, alfabetisering af voksne og uformel basisuddannelse for børn og unge, som er frafaldet eller aldrig begyndt i det formelle skolesystem.
10-års planen gennemføres ikke uden forsinkelser, men der kan aflæses en positiv udvikling i nøgletallene. Andelen af børn, der går i skole, er steget fra 41 pct. i 1997 til 52 pct. i 2003. Udfordringerne er dog fortsat store. Udbygningen af skoleinfrastrukturen og uddannelsen af lærere har svært ved at følge med udviklingen.
Dertil kommer, at grundskolen skal udvides med 4 år for at tilbyde grundskolegang til alle mellem 7 og 16 år. Grundskolen skal moderniseres og tilpasses den nationale kontekst. Læseplaner er derfor under revision, samtidig med at der eksperimenteres med alternative skolemodeller, hvoraf specielt tosprogede skoler viser positive resultater.
Uddannelsessystemet skal også tilpasses decentraliseringsprocessen, hvor dele af administrationen skal overføres fra undervisningsministeriets institutioner i provinserne til kommunerne.
De uformelle uddannelser omfatter alle uddannelsesmæssige aktiviteter uden for det formelle skolesystem, herunder navnlig alfabetisering. Inden for rammerne af 10-års planen fremmes alfabetiseringscentre for såvel voksne som børn og unge, hvor eleverne udover alfabetisering har praktiske fag. En væsentlig del af midlerne til uformel uddannelse går gennem en fond (FONAENF), der formidler stats- og donormidler videre til NGOer og andre operatører.
Samarbejdet om 10-års planen tager udgangspunkt i en partnerskabsaftale mellem den burkinske regering og 13 internationale udviklingspartnere. 3 donorer (Canada, Holland og Verdensbanken) støtter uddannelsessektoren gennem en programtilgang. De 3 donorers støtte sker gennem en form for virtuel basketfond, hvor donorernes bidrag sættes ind på separate bankkonti. Bidragene til ”basketfonden” gives ubundet til budgettet for den årlige handlingsplan, men den specifikke anvendelse af hver donors bidrag fremgår efterfølgende af revisionskontrollen.
Bidragene støtter alle dele af 10-års planens gennemførelse bortset fra lønninger, dog kræver støtte til FONAENF øremærkning. Frankrig og Sverige er ligesom Danmark på vej ind i ”basketfonden”. Beslutningsprocessen omkring “basketfonden” har hidtil været uformaliseret og baseret på enstemmighed. Med tilkomsten af nye donorer vil et sådan system kunne støde på problemer. Regeringen og donorerne er derfor ved at formalisere samarbejdet om finansielle og administrative procedurer, planlægning og evaluering.
En stor udfordring i de kommende år bliver at forbedre overgangen mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne. Et stigende antal unge vil afslutte grundskolen, og det vil i henhold til fattigdomsstrategien være afgørende, at en større del fortsætter med en faglig uddannelse.
Erhvervsuddannelserne, der omfatter praktisk orienterede sekundære uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er ringe udviklede i Burkina Faso. Området er underlagt flere ministerier med visse overlap i deres ansvarsområder. Der eksisterer en donorkoordinationsgruppe for donor-støttede aktiviteter med ministeriet for sekundære og videregående uddannelser, arbejdsministeriet samt handels- og håndværksministeriet. De største donorer er Frankrig, Tyskland, Schweiz og Østrig, som alle følger en projekttilgang.
Uddannelsessektoren udgør ca. 23 pct. af det burkinske nationalbudget, der for 2004 er på ca. 7 milliarder kr. inklusiv gældslettelse (HIPC), hvoraf undervisningsministeriet administrerer ca. 1 milliard kr. svarende til ca. 15 pct.
Det samlede budget for 10-års planens gennemførelse i 2004 er på ca. 1,4 milliarder kr. og derved højere end undervisningsministeriets budget på finansloven. Dette skyldes primært, at der i handlingsplanens budget indgår midler overført fra sidste år og donormidler, som ikke er opført på finansloven.
Statens andel af handlingsplanens 2004-budget er på 570 mio. kr. (41 pct.), HIPC-midler dækker 100 millioner (7 pct.) og donorerne forventes at bidrage med 530 mio. kr. (38 pct.). 120 mio. kr. overføres fra 2003, hvilket giver et udækket finansieringsbehov på 80 mio. kr.
Projektet
Projektet vil støtte gennemførelsen af burkinernes uddannelsesmæssige målsætninger udtrykt i fattigdomsstrategien og i sektorpolitikkerne. Basisuddannelser og erhvervsuddannelser er udvalgt som prioritetsområder, da de er centrale i fattigdomsstrategien. Projektet vil give Danmark fodfæste i uddannelsessektoren og et kendskab til området, som er vigtig, når det kommende sektorprogram skal formuleres.
Projektet vil bidrage til at dække finansieringsbehovet for 10-års planen for udvikling af basisuddannelserne i 2004 og 2005 gennem bidrag til ”basketfonden”. Støttens målsætninger og aktiviteter vil fremgå af de årlige handlingsplaner for 10-års planens gennemførelse i 2004 og 2005.
Handlingsplanen for 2004 fokuserer inden for det formelle system på konstruktion, rehabilitering og udstyring af klasseværelser. Uddannelse af lærere og en forbedring af deres forhold er ligeledes i fokus for at sikre børnene mere og bedre undervisning. Kapacitetsopbygning på centralt og decentralt hold vil ligeledes stå i fokus. På det uformelle område vil satsningen ligge på konstruktion og udstyring af alfabetiseringscentre.
Følgende er blandt målsætningerne i handlingsplanen og derved centrale indikatorer for projektets gennemførelse i 2004:
– 56 pct. af børnene går i skole mod 52 pct. i 2003
– 72 pct. af den kommende årgang indskrives til skolestart mod 65 pct. i 2003
– 0,84 i koefficient på forholdet dreng/pige i grundskolen mod 0,76 i 2003
– 800 timers årlig undervisning i grundskolen mod 720 i 2003
– 33 pct. af den voksne er befolkning er alfabetiseret mod 32 pct. i 2003
– 64 pct. kvindelig deltagelse på grundlæggende alfabetisering mod 60 pct. i 2003
Basketfinansieringen indebærer, at styring og overvågning af projektet sker inden for rammerne af det eksisterende sektorsamarbejde, der omfatter halvårlige reviews af 10-års planens gennemførelse. Reviewmissionerne organiseres af regeringen, der ligeledes tilvejebringer den nødvendige baggrundsinformation og opdateret statistik, så fremdriften i forhold til indikatorerne kan måles.
Statistikindsamlingen foretages af undervisningsministeriets interne system i samarbejde med den nationale statistik. De halvårlige reviews afsluttes med en aftale, der underskrives af regeringen og donorerne. Danmark vil deltage aktivt i samarbejdet og bidrage til yderligere koordinering og harmonisering.
Danske mærkesager vil blive etableringen af en ægte basketfond, hvor ressourcerne indgår på en fælles konto samt færdiggørelse af en formaliseret samarbejdsaftale relateret til basketfonden, der fastlægger en klar ansvars- og rollefordeling mellem donorerne indbyrdes og i relation til regeringen.
I sektorsamarbejdet vil Danmark søge at forbedre overgangen mellem grundskolegang og erhvervsuddannelser. Uklarhederne inden for erhvervsuddannelserne kræver, at pilotfasen anvendes til at få et bedre indblik i området med henblik på eventuelle indsatsområder for det efterfølgende sektorprogram.
Pilotfasen vil blive brugt aktivt til at gennemføre et studie og workshop. Studiet vil analysere områdets institutionelle ramme og strategier og politikker. Der vil desuden blive kigget på donorinterventionerne inden for området samt fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes rolle. Studiet vil blive gennemført i samarbejde med regeringen og de øvrige donorer.
Studiet følges op af en workshop med deltagelse af centrale burkinske og internationale institutioner for at kunne drøfte områdets fremtid specielt med henblik på en mere sammenhængende og effektiv institutionel ramme samt af en mere harmoniseret og formaliseret ramme for donorinterventioner.
Tværgående hensyn og prioritetsområder
Lige adgang for piger og drenge til skolegang er en målsætning i 10-års planen. Der er udarbejdet en national handlingsplan til fremme af pigers skolegang, der omfatter positiv forskelsbehandling af pigerne ved uddeling af udstyr og betaling af skolepenge. Tiltagene har haft positiv effekt i form af stigende indskrivning af piger til basisuddannelse.
Højnelse af det lave uddannelsesniveau i Burkina Faso vil være en forudsætning for at udtrykke og forstå ens civile rettigheder. På samme måde er civil uddannelse essentiel for en demokratisk udvikling. Inden for rammerne af den igangværende decentraliseringsproces er uddannelse blandt de områder, der først skal lægges ud til kommunernes administration. Den danske støtte til uddannelsessektoren vil kunne støtte denne proces.
Hiv/aids er integreret i grundskolens og alfabetiseringscentrenes læseplaner. Lærerseminarieuddannelsen indeholder også undervisning i hiv/aids. Handikappede, som er blandt de dårligst stillede i Burkina Faso, er næsten 100 pct. analfabeter. Danmark vil søge at øge opmærksomheden på dette problem og indgå i dialog herom med myndigheder og øvrige donorer, når det egentlige sektorprogram forberedes.
Der kalkuleres med 2 udbetalinger til ”basketfonden” på 10,4 mio. kr. med øremærkede bidrag til FONAENF i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. Udbetalingen i 2005 vil blive foretaget ud fra vurderinger af gennemførelsen af 10-års planen. Fordelingen mellem det ubundne bidrag og øremærkningen til FONAENF fastsættes endeligt ud fra FONAENFs behov.
Efter en periode med begyndervanskeligheder, er den økonomiske styring relateret til ”basketfonden” nu tilfredsstillende og gennemskuelig. Den danske støtte til ”basketfonden” vil blive udbetalt efter de samme procedurer, som ”basketfondens” øvrige bidragsydere.
Udgangspunktet er 10-års planens og FONAENFs proceduremanualer. Manualerne inkluderer løbende revisionskontrol og er godkendt af donorerne. Der vil blive udarbejdet en regeringsaftale for specifikke forhold omkring udbetalingsmekanismer, indikatorer mv. En rådgivende enhed med en programkoordinator og en lokal programmedarbejder skal sidde på ambassaden og administrere projektet og forberede det efterfølgende sektorprogram.
Væsentlige risikoelementer
Et væsentligt risikoelement er, hvorvidt undervisningsministeriet kan håndtere de kommende store opgaver i form af reformer og stigende aktivitetsniveau. Risikoen vil blive søgt minimeret gennem kapacitetsopbygning og endnu mere harmoniserede procedurer såsom en fælles bankkonto og en fælles formaliseret aftale relateret til ”basketfonden”.
Den primære risiko forbundet med studiet og workshoppen om erhvervsuddannelser er områdets uklare institutionelle forankring og store antal aktører. Det bliver svært at mobilisere alle aktører og opnå enighed om prioriteter, procedurer og rollefordeling for den fortsatte udvikling.
Problemet vil blive søgt imødegået ved fra starten at ansvarliggøre de centrale aktører og gennemføre aktiviteterne i regi af donorkoordinationsgruppen for erhvervsuddannelser.
Kilde: www.um.dk
