30 mio. kr. passeret til Afrikas Horn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Takket være en øget strøm af penge til især UNICEF Danmark har den samlede indsamlingssum herhjemme til ofrene for tørkekatastrofen i landene på Afrikas Horn nu passeret de 30 millioner kr.

Allerede tirsdag rundede UNICEF Danmark 9,2 mio. kr. mod 6,4 mio. ugen før.

Også Dansk Røde kors har lagt på – godt en million frem til weekenden – således, at indsamlingstallet her nu er 8,4 mio. mod 7,2 mio. ugen før.

Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet udviser moderate stigninger med henholdsvis 4,85 mio. mod 4,15 mio. og 4 mio. mod 3,7 mio. Dertil kommer, at SOS Børnebyerne har modtaget 3 mio. kr. til sit arbejde for ofrene og Caritas Danmark er oppe på 370.000 kr. mod 341.000 ugen før.

Også IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke samler ind, omend i lidt mindre målestok, ligesom Læger uden Grænser netop er gået igang.

Højdespringeren i ugens løb er UNICEF Danmark.

Udover beløbene fra de mange menige danskere har organisationen nydt godt af bidrag fra IKEA, som ifølge generalsekretær Steen M. Andersen “har doneret en stor, rund check”, ligesom man i “H&M’s butikker kan støtte UNICEF ved at runde op til nærmeste hele beløb, når man handler”.

Dertil kommer, at Radio 100 i den forløbne uge satte fuld skrue på at samle penge ind og i den anledning døbte sig selv om til Radio 100% for Afrika.

Siden mandag morgen har radioen ryddet sendefladen for at hjælpe de katastroferamte børn i Østafrika i samarbejde med UNICEF Danmark. Fredag middag rundede indsamlingen 500.000 kr.

– Vi har armene i vejret og tårerne triller ned af kinderne, fortæller programchef Rune Born Schwartz til UNICEF Danmarks hjemmeside.

– Vi er helt vildt stolte og så imponerede over lytternes engagement. Det har været en stor oplevelse at få lov at gøre en forskel, lægger han til.

Se også telegrammmerne
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-08-11/dr-og-tv-2-laver-faelles-indsamling-til-afrikas-ho
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-08-11/22-mio-kr-samlet-ind-til-afrikas-horn-indtil-nu-me