301 forskere får pris for klimaopråb

Fra venstre mod højre: Forstander på Krogerup, Rasmus Meyer; historiker Stefan Gaarsmand Jacobsen fra RUC (og søn); kulturforsker Gregers Andersen; professor på KU, Jens Friis Lund (og døtre).


Foto: Laura Denis
Forfatter billede

Den 11. maj 2018 publicerede 301 danske forskere et kollektivt klimaopråb i form af et debatindlæg i dagbladet Politiken henvendt til landets politikere om at lade hensynet til økonomisk vækst vige for en mere ambitiøs klimapolitik.

Mandag fik klimaopråbet et demokratisk klap på skulderen i form af Hal Koch-prisen, som tildeles personer, organisationer eller projekter, der påtager sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.

“Klimadagsordenen er den vigtigste dagsorden i dag, og forskernes klimaopråb har skabt en demokratisk debat om et vigtigt emne, som det ellers har været rigtig svært at trænge igennem i offentligheden med. Det er vigtigt, at forskere tager del i den offentlige debat, og derfor vil vi gerne hylde opråbet med årets Hal Koch-pris”, siger Krogerup Højskoles forstander, Rasmus Meyer.

Forskeropråbet udsprang af en frustration over, at den politiske debat om Danmarks rolle som et globalt foregangsland på klimaområdet er ensidig og undervurderer den fundamentale udfordring, vi står overfor.

Det siger kulturforsker Gregers Andersen, der er en af initiativtagerne bag debatindlægget.

“Politikernes udmeldinger om, at Danmark er et grønt foregangsland, stemmer overhovedet ikke overens med den virkelighed, vi som forskere møder. Vi har taget alt for få skridt i den rigtige retning, og nogle gange har vi også taget skridt tilbage. Som forskere føler vi en forpligtelse til at meddele borgerne, når vi ser, at politikerne svigter det løfte, de har givet”, anfører han.

Al forskning er politisk”

Jens Friis Lund er professor i politisk økologi på Københavns Universitet og også en af initiativtagerne til forskeropråbet. Han er ikke bange for at bruge sin forskertitel i en politisk debat, for ifølge ham er al forskning politisk af flere årsager, bl.a. fordi den er med til at identificere og prioritere samfundsmæssige problemer og til at give løsninger en særlig legitimitet.

“Det giver forskere stor magt, og med det følger et stort ansvar for også grundigt at overveje de politiske konsekvenser af forskningen”, mener Jens Friis Lund, der også var med til at arrangere Folkets Klimamarch i september og ligesom de to øvrige initiativtagere til forskeropråbet betegner sig selv som klimaaktivist.

Jens Friis Lund uddyber:I opråbet har vi fokus på videnskabeligt underbyggede vinkler på klimakrisen, som efter vores mening er underrepræsenterede i den danske politiske debat, nemlig forestillingen om Danmark som en grøn foregangsnation og den tætte sammenhæng mellem økonomisk velstand, forbrugsniveau og klimabelastning”.

“Vi valgte at skrive et ’opråb’, fordi vi mener, at klimakrisen er en fundamental og uopsættelig udfordring, som skal have langt mere opmærksomhed blandt politikere og i samfundet mere generelt”.

Kommende generationer med

Den tredje initiativtager til forskeropråbet, historiker Stefan Gaarsmand Jacobsen fra RUC, mener, at forskeropråbet er en reaktion på et klimapolitisk landskab, der har handlet for lidt i forhold til befolkningens bekymringer og ønsker.

Ligesom de to andre initiativtagere er han rigtig glad for at modtage Hal Koch-prisen på vegne af alle 301 forskere, der har underskrevet klimaopråbet, fordi han ser det som en anerkendelse af, at forskerne med opråbet går demokratiets ærinde ved at kommunikere klart om klimaet.

“Vi skal tage klimarisici alvorligt, hver gang vi i fællesskab tager politiske og økonomiske beslutninger for fremtiden. Det handler også om at få både kommende generationer og klimaudsatte befolkningsgrupper globalt med ind i den demokratiske samtale, som Hal Koch var så stærk en stemme for efter krigen”, gør Stefan Gaarsmand Jacobsen gældende.

“Klimakrisens globale karakter stiller store krav til den samtale i dag. Vi har viden om, at vores samfunds beslutninger har konsekvenser langt ud over de stemmeberettigede, og den viden bør vi basere vores demokratiske samtale på”, lægger han til.

Prisen blev overrakt mandag den 5. november kl. 19.30 i forbindelse med Krogerup Højskoles årlige demokrati-symposium, hvor de tre initiativtagere var til stede på den smukke højskole i Nordsjælland og modtog Hal Koch-prisen på vegne af samtlige 301 forskere.

Link til forskernes klimaopråb i Politiken 11. maj 2018:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6508380/Politikerne-spiller-hasard-med-vores-fremtid

Hal Koch-prisudvalget:

– Eva Smith, juraprofessor og tidligere prismodtager

– Lars Bo Kaspersen, professor på CBS

– Lars Koch, Hal Kochs barnebarn og politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke

– Rasmus Møller, medlem af Krogerups elevforening

– Lasse Langdahl, medlem af bestyrelsen

– Mathias Findalen, lærer på Krogerup Højskole

– Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole

Modtagere af Hal Koch-prisen:

2005 Clement Kjærsgaard, journalist

2006 Svensk Indvandrerblad

2007 Liberalisterne

2008 Camp X

2009 Dansk og norsk PEN

2010 Eva Smith, professor

2011 Trampolinhuset

2012 Jens Stoltenberg, Norges statsminister

2013 Jesper Tynell, journalist

2014 Knud Foldschack, advokat

2015 Venligboerne

2016 Özlem Cekic og Foreningen Brobyggerne

2017 Ungdommens Folkemøde