Fødselaren er en flittig deltager i den offentlige debat om en bred vifte af temaer fra ledelse og konkurrencekraft over miljø- og infrastrukturpolitik til uddannelse og kompetenceudvikling. Han har bidraget med bøger på de fleste af områderne.
Lars Bentzon Goldschmidt er søn af de to professorer, begge dr. jur. Verner Goldschmidt og Agnete Weis Bentzon (skilt 1959) og uddannet kemiingeniør (cand.polyt. 1981, lic.scient. 1985, begge fra Danmarks Tekniske Højskole – nu DTU.
Goldschmidt har været direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen 2000-03 og var efterfølgende hos Dansk Handel & Service. I 2005 blev han admin. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og i 2008 direktør hos Dansk Industri.
Han forlod Dansk Industri (DI) i april 2014 for at hellige sig sit politiske arbejde, hvor han stillede op som en af syv personer, der ønskede at blive Socialdemokraternes folketingskandidat på Bornholm efter Jeppe Kofod. Han ville til EU og blev indvalgt i Europa-parlamentet som partiets spidskandidat.
Opsigelsen kom da Goldschmidt måtte vælge mellem politik og DI, og han valgte det første.
Ikke godt folketingsvalg for ham personligt
Folketingsvalget d. 18. juni gik ikke så godt for Goldschmidt. Nok bor han på øen, men måtte nøjes med 264 personlige stemmer, mens vinderkandidaten, den 30-årige cand.scient.pol. Lea Wermelin, scorede 3.951 og kom ind i tinget. Så han blev kun anden suppleant.
Første suppleantpladsen gik til blev Claus Larsen-Jensen, direktør i Fagligt Internationalt Center (FIC), som har haft en lang internationalt-rettet karriere i dansk fagbevægelse, bl.a. som international sekretær i SiD 1982-98.
Wermelin har bl.a. arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke, men var først og fremmest ikke “udenøs” kandidat. Hun er født og opvokset på Klippeøen (selv om hun nu bor i København).
Fem år i U-landsstyrelsen
I en u-landssammenhæng er dagens fødselar kendt som medlem af U-landsstyrelsen, fra da han indtrådte som repræsentant for DI i 2008 og frem til Styrelsens nedlæggelse med udgangen af 2012.
Han var med på Styrelsens besigtigelsesrejser i u-landene og vendte sig klart mod forsamlingens nedlæggelse, da dav. udviklingsminister Christian Friis Bach (R) insisterede herpå under forhandlingerne om en ny u-landslov i foråret 2012.
“Det er en forkert beslutning at nedlægge Styrelsen, for her inddrager man folk fra samfundet på en meget konkret og forpligtende måde, som er særdeles nyttig”, sagde Lars Goldschmidt til Berlingske dengang.
Styrelsen fik gennem 50 år – helt fra dansk statslig bistands barndom i 1962 – forelagt alle større programmer og projekter fra Danida, og dens ni medlemmer talte store aktører i samfundet.
Dansk Industri og flere andre toneangivende aktører protesterede mod forsamlingens nedlæggelse, men lige meget hjalp det.
U-landstyrelsen var tænkt ind i strukturen som et stabiliserende element, der skulle være med til at sikre bred enighed om bistandspolitikken og den konkrete udformning af bistanden og dens sammensætning.
Bl.a. derfor havde både industri, landbrug, fagbevægelse, eksperter og private u-landsorganisationer sæde i den og tog på den måde et direkte (og forpligtende) medansvar for vor u-landshjælp.
Mange nuancer
I 1999 udgav Lars Goldschmidt sammen med Christine Antorini, Henrik Dahl, Jens Reiermann og Signe Wenneberg debatbogen “Borgerlige ord efter revolutionen”.
I 2009 blev han adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Han er både uddannet som ingeniør og inden for teater og ledelse. Har en phd inden for både teknik og organisation og er adjungeret professor ved Center for Ledelse og Virksomhedsudvikling på Copenhagen Business School.
Lars Goldschmidt driver sammen med sin kone, Gitte Goldschmidt, virksomheden Rise and Shine I/S.
Parret har været gift siden 1978 og arbejdet fagligt sammen om ledelse, teater (teatergruppen Ildfolket) og attraktive arbejdspladser. Sammen har de den voksne datter, Pia.
Siden 2009 har parret boet på en landejendom ved Tejnvej uden for Allinge på det nordlige Bornholm.
Tejn har såmænd også en lille u-landsvinkel. Her voksede den senere radikale udviklingsminister, Anita Bay Bundegaard, op som datter af en af fiskerlejets lokale fiskere.
