7 organisationer samler ind til Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under overskriften “Hjælp Darfur” er 7 danske hjælpeorganisationer gået sammen om at samle ind til ofrene for borgerkrigen i Darfur-regionen i det vestlige Sudan, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Omkring en million er på flugt og har behov for omgående hjælp såsom mad, vand og lægehjælp. Det har fået højtstående FN-folk til at kalde Darfur for “verdens p.t. værste humanitære katastrofe”.

Indsamlingen består foreløbig af et fælles telefon- og gironummer, et fælles internetsite samt muligheden for at støtte via SMS. Det fælles telefonnummer er 90 56 56 56. Og det fælles gironummer 93 03 030.

De 7 organisationer er Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Caritas Danmark, UNICEF Danmark, ADRA Danmark og Dansk Røde Kors.

Darfur har været plaget af arabiske militser siden sidste år, som har bedrevet hvad der ligner en etnisk udrensning. De fordrevne er stuvet smamen i midlertidige lejre, hvor sundhedsforholdene bliver værre dag for dasg. Derfor vil de 7 organisationer søga at samle 10 mio. kr. ind til at hjælpe de fordrevne, anfører Politiken.

– Det er et kapløb med tiden, fordi forholdene i de nødtørftige lejre, som næsten ikke engang kan kaldes flygtningelejre, er så kummerlige, som man overhovedet kan forestille sig. De har simpelt hen ingenting, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, til bladet.

Den danske regering har vedtaget at give yderligere 15 mio. kr. i nødhjælp til Darfur-området, ligesom 40-45 danske soldater står klar til at rykke ud som led i en international fredsbevarende mission i Sudan, så snart FN kalder.