Kort fortalt er hallucinationer (dvs. sanseoplevelse uden ydre påvirkning) ofte kendetegnet ved et symptom på depression, mani eller skizofreni, hvor hørehallucinationer særligt ses ved de psykotiske tilstande.
Hørelseshallucinationer kan således være alt fra nonverbale lyde som mumlen og hvisken til verbale menneskestemmer. I mange tilfælde kan psykisk syge godt identificere stemmerne (fx opmuntrende, vejledende til kritiske, bebrejdende), og forveksler dem derfor ikke med virkelige stemmer.
Socialt formede forventninger
I det nye antropologiske studie har forskere interviewet psykisk syge fra Indien, Ghana og USA og overordnet konkluderer, at hvor stemmerne i USA ofte er barske, hadefulde og truende, er de i Ghana og Indien typisk mere ufarlige og venlige.
Pointen er iflg. forfatterne, at relationer med andre (miljøet) og de sociale forventninger til sindet og mennesker er af langt mere fremtrædende betydning ift. den måde ghanesere og indere fortolker deres stemme-erfaringer på sammenlignet med amerikanere.
”We suggest that everyday expectations determine (to some extent) the way people attend to the messy array of auditory events that occur for most people with serious psychotic disorder and, in consequence, alter those auditory phenomena; that everyday, socially shaped expectations alter not only how what is heard is interpreted, but what is actually heard”, skriver Tanya Luhrmann m.fl i det anerkendte tidsskrift The British Journal of Psychiatry.
Studiet demonstrerer med andre ord, at mennesker med psykotiske lidelser i forskellige kulturer ofte har forskellige erfaringer med hørehallucinationer, og ens stemme-høre-erfaringer er stærkt influeret eller ligefrem konstrueret af ens sociale og kulturelle miljø med hvilket rent faktisk kan ændre indholdet og tonen af, hvordan og hvad psykisk syge hører stemmerne fortælle.
Menneske gennem andre mennesker
I vestlig psykiatri har kulturelle elementer ofte være underbelyst, og trods mange ligheder landene imellem, er den slående forskel her, at i Asien og Afrika er stemmer overvejende meningsgivende, legesyge, spirituelle; en såkaldt komfortabel fortolkning, sammenlignet med ofte indtrængende og ukontrollerede stemmer i USA.
Når resultaterne i øvrigt ikke kan forklares af religion eller bymæssige forhold, peger forfatterne derimod på, at de nærmere skal ses i lyset af, at europæere og amerikanere har en tendens til at se sig selv som individer motiveret af en følelse af selvidentitet, mens mennesker i Afrika og Asien i højere grad ser sig selv i relation til andre og defineres gennem relationer.
Et element, der i øvrigt stemmer overens med den afrikanske filosofi, der kendes som ubuntu, hvor et menneske altid anses for at være et menneske gennem andre mennesker.
Om dette studie alene kan slå til lyd for en revideret opfattelse af og arbejde med hørehallucinationer i psykiatrien, må tiden vise.
Afgørende er dog at give psykiatrien en ’stemme’, der også kaster lys over de kulturelle aspekter og variationer, der til enhver tid kan kvalificere vores forforståelse af og forventninger til psykiske sygdomme og ikke mindst oplevelsen af stemmehøring.
Jens Peter Dam Eckardt Jensen er cand.soc. og chefanalytiker i Bedre Psykiatri
