Dansk Industri er ikke begejstret for EU-beslutning om konfliktmineraler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Onsdag vedtog EU-Parlamentet, at alle importører af såkaldte konfliktmineraler skal have certificering og deltage i en mærkningsordning, der skal sikre at indtægterne fra mineralerne ikke ender hos væbnede grupper.

Læs også: EU-Parlamentet vedtager bindende regler for import af konfliktmineraler

Konfliktmineraler er en betegnelse for f.eks. tin, tantal, wolfram og guld, der er udvundet i områder med væbnet konflikt.

Ifølge Dansk Industri, DI, er der 880.000 virksomheder i EU, der bruger den slags råvarer i deres produktion.

Hvis loven bliver vedtaget i Ministerrådet, der har det endelige ord, vil det betyde at alle disse virksomheder skal informere om, hvilke skridt de tager for at identificere og takle risici i deres forsyningskæder for de berørte mineraler og metaller.

Certificering stopper ikke krige

Men det er ikke den bedste måde at hjælpe befolkningerne i konfliktområder, mener chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen fra DI. I en artiklen på organisationens hjemmeside siger han:

“Helt grundlæggende tror vi ikke på, at en obligatorisk certificering af en elektronikvirksomhed i Skive med 30 ansatte er svaret på at forbedre menneskerettighederne i DR Congo og standse væbnede konflikter rundt omkring i verden.”

Han peger på, at virksomhederne allerede tager et medansvar i leverandørkæden, og at de bedst lever op til dette ved at bevare deres aktiviteter i konfliktzoner og påvirke forholdene for den lokale befolkning i en positiv retning, hedder det videre i artiklen på DI’s hjemmeside.

Vil skille de gode fra de onde

Henrik Schramm Rasmussen fortsætter:

“Det kan de gøre ved at handle med de gode og isolere de onde, men det er meget vigtigt at give virksomhederne mulighed for selv at tilpasse ordningerne til deres virkelighed. Vi ved af erfaring, at ufleksible ordninger fører til en de facto embargo, som blot forværrer situationen for lokalbefolkningen, og det ønsker erhvervslivet ikke at deltage i.”

Forslaget som parlamentet har vedtaget, og som Ministerrådet nu skal tage stilling til, gælder ikke såkaldte konfliktmineraler fra specifikke lande. Det betyder ifølge DI, at alle lande og områder, der har ”væbnede konflikter, udbredt vold, sammenbrud af civil infrastruktur, skrøbelige post-konfliktområder og områder med svag eller ingen regering og sikkerhed” vil blive omfattet af forordningen, hvis den gennemføres.

“Mit bedste gæt er, at der ikke findes en eneste virksomhed, der har kapaciteten til at vurdere, hvilke lande og regioner man sigter på, og hvilke der falder uden for reglerne,” siger chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen.