Mogens Lykketoft er officielt valgt til formand for FN’s generalforsamling

lykketoft
Mogens Lykketoft og Sam Kutesa fra Uganda, der er den nuværende formand for FN's generalforsamling.
Foto: Den danske FN-repræsentations Twitterkonto.
Laurits Holdt

Mandag aften blev Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) officielt valgt til formand for FN’s generalforsamling i New York.

Der var dog ikke nogen afstemning, da hans kandidatur for længst er aftalt mellem den gruppe af lande, der stod for tur til at stille med en kandidat.

Han tiltræder i september og skal bestride posten i et år.

Han deltog på årets Folkemøde og her talte Globalnyts Frederik Tillitz med ham om 2015-målene, der udløber i år og verdensmålene, der skal afløse dem:

”Vi kan ikke fortsætte i samme bane, som vi tidligere har gjort. Ikke fortsætte ud af den gamle vej. Vi er nødt til at satse på helt nye markeder og en helt ny omfordeling af verdens ressourcer.”

”De kan ikke bare skrive under på internationale aftaler, uden at de efterfølgende overholder dem. De bliver også nødt til at gøre noget ved det de skriver under på,” siger han.

Læs hele interviet med Mogens Lykketoft.