Danmark på vej i modsat retning af det internationale samfund

cimg0916
Skilt i lille landsby i Bangladesh ved modtagelse af Mogens Jensen
Foto: Thomas Jazrawi
Thomas Jazrawi

Verden har i øjeblikket det største antal flygtninge siden anden verdenskrig. Hvad skal vi gøre ved det?

Sørge for, at de ikke kommer til Danmark, lød svaret fra de tre største politiske partier i Danmark under debatten op til folketingsvalget torsdag.

Valget gav en sejr til de partier, der vil slække på den danske klima- og miljøindsats, skære i udviklingsbistanden og samtidigt hjælpe flygtninge i nærområderne for de færre midler.

Det er ret paradoksalt, da vi netop er på vej ind i et halvår, hvor nogle ekstremt vigtige beslutninger om fremtiden for kloden og verdens fattige skal træffes.

Og både i FN og EU arbejder man målrettet med initiativer, der kan afhjælpe fattigdom, reducere vores belastning af klima og miljø samt sørge for en mere lige og demokratisk verden.

Verden har sat kursen mod en (mere) bæredygtig udvikling, men Danmark har sandsynligvis med resultatet af folketingsvalget taget et skridt i den modsatte retning.

Det gælder ikke blot niveauet af udviklingsbistanden, men også indsatsen for klima og miljø, hvor den vindende koalition generelt har udtrykt ønsker om en mindre ambitiøs indsats.

Flygtninge og de danske ydelser

Det nærmeste vi kom en egentligt debat om Danmark i verden var vel debatten om flygtninge. Den blev igangsat af et interview med en fanatisk muslim på TV 2, og fortsatte med Venstres forslag om at skære i ydelserne til flygtninge som et værn mod presset på de danske grænser.

Vi har set, hvordan flygtninge trodser døden for at krydse Middelhavet, og det gør det ret vanskeligt at forestille sig, at ydelserne har den store indvirkning på flygtningestrømmenes størrelse.

Der er faktisk intet i sol, måne eller stjerner, der tyder på, at flygtningepresset ikke bliver voldsommere de kommende år.

Derfor kunne det være berigende, hvis debatten i valgkampen også havde handlet om, hvordan vi med en udenrigspolitisk indsats kan gøre en forskel for at bedre de forhold, der får folk til at risikere livet i jagten på bedre fremtidsudsigter.

Blandt de væsentlige årsager til nutidens og fremtidens flygtningestrømme er klimaforandringer og miljøødelæggelse.

Sammentænkning af politikker

Her har vi et ansvar for ikke at forværre forholdene i landene i Syd. Ganske vist er Danmark kendt som en klimaduks med ambitiøse mål.

Men det ændrer ikke på, at soja-foder til vores svin rydder kæmpearealer af skov i Latinamerika, vores forbrug af tekstiler forurener det sparsomme grundvand i Bangladesh og man kunne fortsætte og fortsætte om vores globale fodaftryk.

Ved siden af vores i sammenligning generøse udviklingsbistand er der altså en betydelig negativ påvirkning af klima og miljø i Syd-lande.

Der er længe blevet arbejdet i EU med sammentænkning af politikker, så de ikke skader målene for udvikling. Det er ligeledes en del af de nye bæredygtige udviklingsmål, der skal vedtages i FN i september.

Vi skal ikke med den ene hånd ødelægge det vi med den anden forsøger at opbygge, lyder det.

Den diskussion har ikke været i fokus i den danske valgkamp, selvom de globale vinde ellers blæser i den retning.

Cirkulær økonomi

Europa er den region i verden, der er mest afhængig af udenlandske ressourcer, og netop nu arbejder man i Europa-Kommissionen med en plan, der skal sørge for en mere effektiv anvendelse af ressourcer. 

Selvom importen af naturressourcer måske indbringer fattige lande en vis indtægt, er forbruget skadeligt for miljø og natur – og det går værst ud over de fattigste.

Samtidigt med den massive import af naturressourcer, smider vi tonsvis og tonsvis af værdifulde ressourcer ud. Derfor er der høje forventninger til Kommissionens nye pakke om cirkulær økonomi, der bliver offentliggjort i efteråret.

Kommissionens egne beregninger viser, at der ikke blot er miljømæssige gevinster ved en omstilling. En mere ressourceeffektiv økonomi vil også gavne vækst og beskæftigelse.

Der er altså alle mulige gode grunde til at gå i gang med at effektivisere vore ressourceforbrug, men det var heller ikke en diskussion, der fik meget plads i valgkampen.

Tre vigtige konferencer i 2015

I efteråret skal tre store aftaler i FN-regi falde på plads. I juli skal verdens nationer vedtage en plan for fremtidens udviklingsfinansiering. I september gælder det de nye bæredygtige udviklingsmål. Til slut forventer man en aftale om klimaet, når verdens ledere i december mødes i Paris til COP 21.

Dagsordenen er meget ambitiøs. Det kan blive vigtige syvmileskridt mod en mere bæredygtig, demokratisk og sikker verden. Udvikling tænkes nu for alvor sammen med miljø og klima.

Disse tendenser kommer sandsynligvis også til at være gældende i Danmark, uanset regeringens farve. Men i året, hvor verden for alvor kan bevæge sig mod en mere bæredygtig udvikling, har den overordnede debat i Danmark ikke haft fokus på fremtidens globale udfordringer og løsninger.

Den debat er tilsyneladende overladt til de overnationale institutioner, og det er derfra de progressive bevægelser kommer i denne tid. Danmark og en del andre europæiske lande synes lige nu at bevæge sig i den modsatte retning.