Den 11. november 2013 er en dag, der står tydeligt i Sam Ganafas erindring.
Han havde fået en indkaldelse fra politiet og skulle møde op på en politistation i Ugandas hovedstad, Kampala.
For en sikkerheds skyld tog han en ven med på politistationen, for han havde bange anelser. Ikke fordi han havde gjort noget, men fordi han er en af de fremtrædende aktivister i Ugandas LGBT-miljø.
Da de kom frem til politistationen, blev Sam Ganafa lagt i håndjern og fik at vide, at han var sigtet efter straffelovens paragraf 145 – den, der omhandler ”carnal knowledge against the order of nature”, eller på dansk noget i retning af ”kødelig omgang mod naturens orden”.
En ung mand havde anmeldt ham for en voldtægt, der angiveligt var foregået i Sam Ganafas hjem. En anklage, som Sam Ganafa afviser.
”Den måde, politiet anholdt mig på, var som om jeg var hårdkogt kriminel. Jeg sad fængslet i tre dage, inden jeg om mandagen kom for en dommer. Derpå sendte de mig en uge i et topsikret fængsel, alt sammen i et forsøg på at skade mig,” fortæller Sam Ganafa.
”De gennemsøgte mit hjem og tvang mig til at få foretaget en hiv-test,” fortæller Sam Ganafa.
Låse, bolte og pigtråd
Sam Ganafa er 54 år. Han har en chefstilling i et teleselskab, men er derudover også leder af Spectrum Uganda, som med sine omkring 10 års eksistens er Ugandas ældste organisation for homoseksuelle.
Det er en lille forening, der har til huse i udkanten af Uganda, gemt godt af vejen bag en massiv jernport, der er sikret med adskillige låse og bolte samt pigtråd hele vejen rundt om den høje mur, der beskytter mod nysgerrige blikke udefra.
Spectrum Uganda arbejder dels på et praktisk plan med at uddele kondomer og holde kurser i, hvordan bøsser kan undgå hiv-smitte, ligesom de også rykker ud døgnet rundt og forsøger at hjælpe, hvis en homoseksuel ringer til dem og siger, at han eller hun er blevet overfaldet – noget der sker ind imellem.
Derudover arbejder organisationen med at forsøge at påvirke den offentlige opinion – men Sam Ganafa og hans kolleger i organisationen erkender, at det er et arbejde, der kommer til at tage tid.
”Det bliver formentlig ikke i min levetid,” siger den 54-årige mand med et skævt smil.
Trusler
Han taler stilfærdigt og nøgternt om den voldtægtsanklage, der skulle forfølge ham i et års tid – og stadig hænger ved, som den type anklager kan gøre.
Sagen udsprang af, at Sam Ganafa havde besluttet sig for at åbne sit eget hjem for nogle af de mange homoseksuelle i Uganda, hvis familier slår hånden af dem og smider dem ud, når de opdager, at sønnen er bøsse eller datteren er lesbisk.
”Jeg har et stort hus, og i mange år har der boet homoseksuelle hos mig. I 2012 lavede vi mit hus om til et safe space, hvor folk blandt andet kunne samles og tale om hiv/aids. Det er for risikabelt for dem at mødes ude i byen, hvor de risikerer at tiltrække opmærksomhed,” fortæller Sam Ganafa.
Han boede selv i den ene del af huset, mens han lod andre bo i den anden del.
”Vi holdt jul sammen i mit hus. Vi er vores egen familie, for vi har ikke andre,” forklarer han.
”Jeg var opmærksom på faren ved at have mange mennesker samlet. Mange mennesker blev set i huset, og det var selvfølgelig risikabelt for os, hvis naboerne så noget og meldte os,” fortæller han.
En dag kontaktede en ung mand på 24 år Sam Ganafa. Han forklarede, at han var blevet taget i at have sex med en anden ung mand på sovesalen i sin skole, og at hans familie derpå havde smidt ham ud og ikke vil se ham igen. Kort efter flyttede han ind i Sam Ganafas hus.
”Vi indledte et forhold,” fortæller Ganafa.
”Han boede hos mig i fire måneder fra maj til september 2013. Men der begyndte at opstå problemer – nogle af de andre i huset anklagede ham for at stjæle fra dem. Vi smed ham ud, og derpå begyndte han at sende mig trusler, sådan noget om, at der ville ske slemme ting for mig. Han sagde, at han ville gå til politiet og påstå, at jeg bandt ham og spærrede ham inde, og at han ikke er bøsse”.
Fjendtlige naboer
I det kvarter, hvor Sam Ganafas hus ligger, var lokalbefolkningen begyndt at sladre om, at der var bøsser i huset, og at de rekrutterede børn, holdt dem indespærret og tvang dem til sex.
”Jeg blev nødt til at rykke ud af huset, det blev for farligt at være der. I dag bor jeg i en lille lejlighed inde i byen. Men jeg håber, at jeg en dag kan vende tilbage,” siger Sam Ganafa.
”Jeg må stikke en finger i jorden og se, om det en dag er sikkert. Men hvis naboerne stadig vil angribe huset og mig, kan det jo ikke lade sig gøre.”
Medierne begyndte også at skrive om sagen. Dagen efter, at præsident Yoweri Museveni den 24. februar 2014 havde sat sin signatur på anti-homoloven, så den formelt trådte i kraft, var Sam Ganafa på forsiden af tabloidavisen Red Pepper.
”Det skabte en meget spændt situation. Og det har gjort, at jeg er blevet langt mere forsigtig. Jeg risikerer at blive genkendt, så jeg kigger mig over skulderen, når jeg går på gaden.”
Pres fra præster
Den 24-årige mand, der havde anklaget Sam Ganafa for voldtægt, endte med at trække sagen tilbage. Han holdt oven i købet en pressekonference, hvor han forklarede, at anklagerne var løgn, og at han havde fået penge for at fremsætte dem.
”Han sagde, at han var ked af det, fordi han selv er bøsse og fordi han var blevet behandlet godt hos os. Han forklarede, at han havde været under pres fra præster og viste et brev frem fra en kristen organisation, Joint Religious Council, som havde skrevet til ham og bedt ham spionere mod LGBT-organisationer,” fortæller Sam Ganafa.
”Intet af dette blev selvfølgelig skrevet i Red Pepper eller andre aviser,” griner han.
Sagen kom for retten i oktober 2014, knap et år efter, at Sam Ganafa blev anholdt. Domstolen besluttede at droppe anklagerne. Den 24-årige mand, der havde rejst beskyldningerne mod Ganafa, var som sunket i jorden. Og der var hverken beviser, vidner eller andet, der kunne bekræfte anklagen.
”Det smukkeste ved det er, at drengen ringede til mig og undskyldte og sagde, at det var forkert af ham. Siden har ingen hørt fra ham,” siger Sam Ganafa.
Han forventede selv en frifindelse, fordi han ved, at han er uskyldig. Men en del af ham frygtede det værste.
”Domstolene er heller ikke upåvirkede af den offentlige opinion eller af den udbredte homofobi. Præsterne har også stor indflydelse her i landet. Dommere er ikke immune over for den massive propaganda om, at homoseksuelle er udyr og umennesker.”
Mange smides ud hjemmefra
En ting er, hvad loven siger, og hvad politiet og domstolene gør. En anden ting er den almindelige befolkning.
”Det vil tage meget længere tid at ændre befolkningens overbevisning end at bekæmpe anti-homoloven i retssalene,” siger Sam Ganafa.
Han fortæller, at der stadig er massive problemer i de familier, hvor en søn eller en datter viser sig at være homoseksuel. Det er meget almindeligt, at de bliver smidt ud hjemmefra og derpå står på gaden uden tag over hovedet og uden nogen til at hjælpe sig.
”Jeg får stort set dagligt mails fra folk der siger, at de er blevet smidt ud hjemmefra eller smidt ud af skolen. Men jeg kan ikke hjælpe dem længere. Af denne sag har jeg også lært, at det ikke er alle, der græder, der er reelle.”
Propaganda er aftaget
Alligevel ser han visse forbedringer afspejle sig i medierne. De tabloidaviser, særligt Red Pepper, som har hængt mange ugandiske homoseksuelle ud, er ikke så aggressive mere.
”Tidligere var der en masse propaganda i medierne,” siger Sam Ganafa og nævner eksempelvis, at tabloidaviserne tidligere har skrevet om, hvordan homoseksuelle med vilje spreder hiv-smitte, hvilke ”bestialske” aktiviteter særligt bøsser udfører og ikke mindst hvordan bøsser ”rekrutterer” børn og tvinger dem til sex. Derved sætter de pågældende medier lighedstegn mellem bøsser og pædofile voldtægtsmænd, og det er med til at forme befolkningens opfattelse af homoseksuelle.
”Det er en meget farlig udvikling. Men mediekampagnerne er heldigvis ikke så massive længere,” siger Sam Ganafa.
Frygter at loven kommer igen
Nok er den anti-homolov væk, der ramte Ugandas homoseksuelle og forårsagede massive internationale protester. Men aktivisterne i Uganda, inklusiv Sam Ganafa, frygter at den omstridte lov kan komme tilbage – muligvis i forbindelse med næste års valg.
”Situationen er meget uforudsigelig. Og hvad angår loven ser det ud til, at de vil have den indført igen,” siger han.
Sam Ganafa påpeger, at Ugandas straffelov, der stammer helt tilbage fra kolonitiden, stadig åbner mulighed for at idømme homoseksuelle og andre seksuelle minoriteter op til 14 års fængsel på grund af deres seksuelle præferencer.
Desuden er der masser af eksempler på, at politiet anholder LGBT-personer og sigter dem for andre forseelser. På den måde tæller det ikke med i Ugandas i øvrigt ikke særligt pålidelige statistikker over, hvor mange der anholdes og dømmes for homoseksualitet.
I denne uge sætter Globalnyt fokus på forholdene for LGBT-personer i Uganda med en række artikler. I København finder den årlige Pride Parade sted på lørdag. I den forbindelse er LGBT-aktivister fra Uganda inviteret til Danmark. Et af temaerne for årets Pride i København er solidaritet, både nationalt og internationalt.
Rejsen til Uganda var støttet af Danida. Den fandt sted i september 2014 – diverse oplysninger er opdateret siden da.