Mandag samles verdens førende klimaforhandlere i Bonn for at diskutere teksten til den internationale klimaaftale, der efter planen skal vedtages i december.
Det skal foregå ved COP 21, der afholdes i Paris fra d. 30. november. Det er snart, men der er stadig stor uenighed om de enkelte elementer i aftalen.
Dertil kommer stridighederne om, hvilken form aftalen skal have. Det er nemlig stadig ikke besluttet, om aftalen skal være en politisk erklæring eller om den skal være juridisk bindende for parterne. EU kæmper ihærdigt for sidstnævnte løsning.
”Som I alle ved, har EU et stærkt ønske om mål, der vil være internationalt juridisk bindende”, fortalte EU’s klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete ved et pressemøde i Bruxelles i forrige uge.
”Det er ingen hemmelighed, at som USA er en række lande modvillige over for en bindende aftale. Det er op til disse lande at komme med et troværdigt alternativ, der giver det nødvendige signal på den lange bane som borgere, markeder og beslutningstagere har behov for”, tilføjede han.
Flere af de store økonomier må offentliggøre klimabidrag
Derudover nævner Kommissionens klimaansvarlige flere andre prioriteter for EU. Et af dem er ambitiøse reduceringer af klimaudslip.
”Den gode nyhed er, at efter en langsom start har flere og flere lande indmeldt deres klimabidrag. Indtil nu er det 56 lande, der til sammen står for 61% af de nuværende globale udledninger”, siger Cañete, og fortsætter:
”Bidragene er ikke kun kommet fra de største udledere, heriblandt Kina, USA og EU, men også fra de mest skrøbelige lande i Afrika, Caribien og Stillehavsnationer”.
Der mangler imidlertid stadig mange bidrag, og EU’s klimachef nævnte en række nationer, som endnu ikke har offentliggjort deres bidrag til klimaaftalen.
”Vigtige G20 lande som Argentina, Brasilien, Indien, Indonesien, Saudi Arabien, Sydafrika og Tyrkiet må indmelde deres bidrag uden forsinkelse”, lød det på pressemødet.
Store udfordringer
Der bliver nok at se til for de mange forhandlere, der mødes i den vesttyske by i de kommende dage. Teksten er stadig omkring 80 sider lang og rummer et væld af forskellige forslag.
Cañete kalder processen ”smertelig langsom”, og runden i Bonn er den sidste reelle forhandlingsrunde, inden ministre og formentligt præsidenter og regeringsledere mødes i Paris.
”Det står klart for alle, som følger med i klimadebatten, at der skal ske fremskridt i den kommende uge”, fortæller Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
”Landene bliver nødt til forlade deres faste positioner og søge efter løsninger, hvor alle kan være med. Traditionelt står alle lande, rige og fattige, fast på deres positioner, og så er der svært at komme videre, da prioriteterne er meget forskellige”, fortsætter han.
Hvis der ikke sker fremskridt i Bonn, risikerer man en krise, hvor det franske formandskab bliver nødsaget til at arbejde på en anden måde for at få enderne til at mødes, inden det afgørende topmøde starter i slutningen af november.
”Diplomaterne har to vigtige opgaver foran sig. De skal blive enige om, hvilke spørgsmål aftalen i Paris skal forholde sig til, og hvad man i fællesskab kan gøre ved dem”, fortæller Mattias Sõderberg.
”Vi skal ikke forvente en aftale, der finder alle løsninger, men det er vigtigt, at der skabes gode og robuste rammer for det globale samarbejde, så alle lande kan øge ambitionerne i de kommende år”, tilføjer han.
Paris er begyndelsen, ikke enden
Analytikere, observatører og kernepersoner i FN-processen er nogenlunde enige om, at man ikke skal forvente en aftale ved slutningen af året, der i sig selv kan indfri målsætningen om at holde temperaturstigningen under 2 grader i dette århundrede.
Man er enige om selve målsætningen, der kommer til at indgå i aftalen, men de frivillige bidrag som landene har indmeldt til FN’s Klimasekretariat bliver næppe ambitiøse nok til at indfri målet.
”Forskere har advaret os. FN har advaret os. Vi må være forberedte på muligheden af en kløft mellem det, der kommer på bordet i Paris, og det, videnskaben kræver”, sagde han ved pressemødet.
Derfor ønsker EU en mekanisme, der sikrer, at landene kan mødes og diskutere tiltagene og måske stramme ambitionerne.
”Dette er en af årsagerne til, at lande skal samles hvert femte år for at overveje og styrke målsætningerne i lyset af den seneste videnskab og resultaterne”, mener EU’s klima- og energikommissær.
Sidste gang man forventede en international aftale om klimaet var i København i 2009, men her lykkedes det ikke for parterne at blive enige.
Derfor kan det blive katastrofalt for klimaindsatsen under FN, hvis verdens nationer ikke får vedtaget en aftale i Paris ved slutningen af året.
Læs klimakommissærens tale her: http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-15-5515_en.htm
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
