Færre danske penge til syriske flygtninge i nabolandene

leb_20140730_wfp-sandy_maroun_0007
Syrisk flygtning modtager fødevarehjælp i Libanon. Den danske nødhjælp til Syrien og de fyldte flygtningelejre i nabolandene faldt i 2014 med 15 procent.
Foto: WFP/Sandy Maroun
Forfatter billede

Fra 2012 til 2013 blev nødhjælpen mere end fordoblet, men allerede året efter faldt den ifølge Udenrigsministeriet fra 387 til 329 mio. kr. Det svarer til en nedgang på 15 pct., skriver Jyllands-Posten søndag

I år har Danmark foreløbigt bevilget 206 mio. kr. Dermed står støtten til at svinde igen, medmindre regeringen omprioriterer nødhjælp til Syrien inden årets udgang.

“Hvis regeringens retorik om mere til nærområderne skal holde stik, forventer vi, at der bliver fundet penge”, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, til avisen.

De seneste år har Udenrigsministeriet mod årets slutning omdirigeret ubrugte bistandsmidler til nødhjælp i bl.a. Syrien, men udenrigsminister Kristian Jensen (V), vil ikke love, at det vil ske igen:

Udenrigsministeriets bedste bud på en samlet opgørelse over Danmarks støtte til de meget omtalte nærområder er den såkaldte humanitære bistand. I 2014 blev der brugt 2,3 mia. kr. på den konto. I år er der foreløbigt afsat 1,8 mia. kr., noterer Jyllands-Posten.

Fhv. udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder det overfor bladet “hykleri af værste skuffe, hvis regeringen de facto har tænkt sig at skære ned (på bistanden) i nærområderne”.