Hvad skal der ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringer?
Dette spørgsmål bliver mere og mere presserende op til klimatopmødet i Paris ved slutningen af året, hvor en ny international klimaaftale skal vedtages.
Det handler om oversvømmelser, massive tørker og voldsomt vejr, der vil tvinge folk fra hus og hjem.
I FN’s klimaforhandlinger arbejdes der med en mekanisme, som kaldes Loss and Damage (tab og ødelæggelse). Den skal behandle spørgsmålet om store klimakatastrofer, og hvordan man skal sørge for kompensation eller støtte til ramte befolkningsgrupper.
Klimakatastrofer kan ifølge forskningen blive en ekstrem stor udgift i fremtiden, og måske netop derfor har de rige lande, der historisk har stået for den største andel af de klimaskadelige udledninger, ikke været begejstrede for forpligtende snak om temaet.
Det er ved at rykke sig i slutspillet op til Paris-konferencen. EU’s kommissær for energi og klima Migleu Arias Cañete sendte nogle forsonende toner om spørgsmålet i denne uge.
”EU er meget opmærksom på, at Loss and Damage er meget vigtigt for de små østater og mindst udviklede lande. Sammen må vi finde en praktisk måde fremad med dette afgørende emne i resultatet i Paris”, lød det fra klimakommissæren.
Udmeldingen faldt på en tale, som han holdt på et topmøde for stillehavsøer, en årlig tradition, der officielt kaldes Pacific Islands Forum.
Små østater presser på for stærk klimahandling
Stillehavsøerne er blandt de parter, som har de højeste krav til en ambitiøs klimaindsats. For dem er der også allermest på spil.
De ender under havets overflade, hvis den globale opvarmning ikke bremses hårdt. Derfor samarbejder de i gruppen AOSIS (Alliance of Small Island States) ved klimaforhandlingerne.
Læs mere om gruppen på dens hjemmeside: http://aosis.org/
Gruppen er en af de varmeste fortalere for, at temperaturstigningen i dette århundrede ikke skal stige mere end 1,5 grader, mens der mere officielt bliver talt om en 2-graders målsætning.
De er naturligvis også stærke tilhængere af Loss and Damage, som kan komme til at udgøre en ordning med en form for kompensation for klimakatastrofer.
”Der må være fokus på afhjælpning i Paris-aftalen. Men – og lad mig forsikre jer – for EU må tilpasning og Loss and Damage behandles med den samme presserende nødvendighed som afhjælpning”, sagde Miguel Arias Cañete.
Læs Miguel Arias Cañetes tale ved stillehavsmødet her:
http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-15-5613_en.htm
Udtalernes for EU’s klimaansvarlige kommer kort efter et forhandingsmøde om klimaet i Bonn, hvor klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg kunne fortælle, at flere og flere lande anerkender nødvendigheden af at behandle temaet i Paris-aftalen.
Læs mere om det her: http://globalnyt.dk/content/klimaoedelaeggelser-og-flygtninge-paa-dagsordenen-i-bonn
Australien i “de selviskes koalition”
Et andet stort diskussionsemne på stillehavsmødet var Australien. De små øer mener nemlig ikke, at den velhavende nabo gør nok for at bidrage til kampen mod klimaforandringer.
Det kom senest til udtryk, da Australien offentliggjorde deres plan for at reducere udslip af klimaskadelige gasser i august. Den blev kritiseret massivt af mange aktører, og særligt de små stillehavsnaboer udtrykte skuffelse.
De små østater prøvede at få opbakning fra Australien og New Zealand til en erklæring om klimaet, men de kunne ikke blive enige. Mange af de truede øer er vrede på Australien og særligt premierminister Tony Abott, der beskyldes for at have meget lave ambitioner på klimaområdet.
I sidste uge kaldte Fiji-øernes statsminister, Frank Baunumarama, Australien for allieret i ”de selviskes koalition – de industrialiserede nationer, der sætter velstanden for deres kulstof-forurenende industrier og deres arbejdere over vores velstand og overlevelse for stillehavsbeboere”, beretter The Independent.
Abott har tidligere kaldt klimavidenskab ”møg” (crap), men efter han blev præsident har han udtalt, at Australien vil gøre en indsats på klimaområdet, så længe det ikke går ud over økonomien.
“Det vi taler om er overlevelse”, siger Anote Tong, præsident på den lille ø Kiribati, ifølge The Independent.
”Det handler ikke om økonomisk udvikling. Det er ikke politik. Det er overlevelse”, tilføjede han.
Gjorde grin med østaternes situation
Senest er de små øer blevet vrede over, at Australiens immigrationsminister, Peter Dutton, har moret sig over stillehavsnationernes kritiske situation.
Det skete i en personlig samtale med Abott, men samtalen foregik uden deres vidende for tændt mikrofon.
Dutton hentydede til en forsinkelse på topmødet, og sagde, at tid ikke betyder så meget, når der snart kommer vand ind af døren. Det fik premierministeren til at grine, men en tredje forsigtigt nævner, at der hænger en mikrofon over dem.
Det har udløst flere vrede kommentarer fra de små østaters repræsentanter.
”Vi tænkte, at der var noget modvillighed overfor klimavidenskaben blandt vores venner i syd, men vi forventede ikke, at der ville være denne form for ligegyldighed overfor et problem, der er et spørgsmål om liv og død for deres naboer”, siger Marshalløernes udenrigsminister Tony de Brum til klimasitet RTCC.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.