Kursen er sat for EU frem til det vigtige klimatopmøde i Paris ved slutningen af året. Det skete på et møde i det Europæiske Råd fredag.
Her blev EU’s ministre, heriblandt den danske ansvarlige for klimaet Lars Chr. Lilleholt, fredag enige om standpunkterne i de FN-forhandlinger, der ventes at føre til en international klimaaftale i december.
Medlemslandene holdt her fast i EU’s mål om at reducere udledninger af drivhusgasser med 40% i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Samtidigt vil man udfase brugen af fossile brændstoffer i 2100 og stræbe efter en juridisk bindende aftale, der kan holde temperaturstigningen under 2 grader i dette århundrede.
EU-kommissær for klima og energi, spanieren Miguel Arias Cañete, bød enigheden velkommen.
”Vi er nu udstyret med en solid position til Paris. EU står samlet og parat til at forhandle en ambitiøs, robust og bindende global klimaaftale. Vi vil ikke stille os tilfreds med mindre”, lyder det i en pressemeddelelse fra Kommissionens generaldirektorat for Climate Action.
Civilsamfundet havde imidlertid sat næsen op efter mere. Flere klimaorganisationer havde håbet, at EU ville forpligte sig på en stærkere indsats for at reducere klimaskadelige udslip.
”Mens klimaforandringer tager mere fart og bliver værre, er det sørgeligt, at EU’s miljøministre ikke formåede at klargøre, hvordan EU vil øge sine egne klima- og energimål”, siger Geneviève Pons Deladrière fra WWF’s europæiske afdeling.
Vedvarende energi mod fossile brændstoffer
Der var tilsyneladende stor opbakning til de endelige konklusioner fra rådsmødet, der forholder sig til de mange åbne spørgsmål i forhandlingerne på nuværende tidspunkt.
Det er stort set kun det kulafhængige Polen, der stritter lidt imod de overordnede linjer.
Derfor foregik rådsmødet uden den store dramatik, hvis man ser bort fra en happening lige uden for Det Europæiske Råds hovedkvarter på Rui de la Loi, ikke langt fra EU’s generaldirektorat for international udvikling og samarbejde.
Her havde aktivister arrangeret en ”krig” mellem vedvarende energi og fossile brændstoffer som førstnævnte vandt.
Det var bl.a. Friends of the Earth Europe, der stod bag arrangementet.
”Med dagens beslutning er ministrene forblevet på fossil-industriens side, selvom de kunne have signaleret en villighed til at spare energi og erstatte vores energisystem med et rent og vedvarende styret af folket”, siger Susann Scherbarth fra det store miljønetværk.
Netmediet EUobserver påpeger i en artikel, at EU’s langsigtede mål faktisk med konklusionerne er svækket i forhold til tidligere. Ifølge de nyeste retningslinjer vil man reducere de globale udledninger af drivhusgasser med ”mindst 50%” i 2050 med basisår i 1990 og helt komme dem til livs i 2100.
Men i 2011 blev man faktisk enige om en ambition om at reducere udledninger med 80-95% i 2050. Dette mål bliver nu blot ”genkaldt” i dokumentet.
Polen var efter forlydende ansvarlig for en anden lille, men ikke ubetydelig, formulering i teksten. Hidtil har man talt om et langsigtet mål om ”decarbonisation” – et ret uoversætteligt begreb, der henviser til at gøre økonomien fri af kulstof og de deraf afledte klimaskadelige udledniger.
Nu taler man i stedet langsigtet om ”klimaneutralitet”, hvilket baner vej for teknikker til at fjerne og opbevare kulstof, såkaldt ”carbon storage” og ”carbon capture”. Disse teknikker kritiseres af flere miljøorganisationer, der ønsker, at man i stedet omstiller til ren energi.
Alliance med klimaskrøbelige lande
EU har gennem det meste af året ført en offensiv diplomatisk indsats for at danne alliancer i forhandlingerne. Her har man særligt forsøgt at nå til enighed med klimaskrøbelige og fattige udviklingslande.
EU’s klimakommissær har netop været til topmøde med de små Stilleahavsnationer, hvor han gjorde kur til de klimatruede lavtliggende ønationer, som i forhandlingerne agerer i gruppen AOSIS (Alliance of Small Island States).
Disse nationer har særligt fokus på to områder på nuværende tidspunkt, hvor de gerne ser EU rykke sig. Det gælder længden af forpligtelserne i en ny aftale samt Loss and Damage – den særlige mekanisme for klimakatastrofer og kompensation.
EU har hidtil holdt på, at bindingsperioden for reduktionsforpligtelser skal være 10 år. Til gengæld ser de europæiske lande gerne, at der kommer en vurderingsmekanisme hvert 5. år, hvor man kan analysere udviklingen.
De små østater og de mindst udviklede lande ønsker imidlertid, at forpligtelserne for reduktioner skal gælde i 5 år, så man gradvist kan tilpasse målene til den nyeste videnskab. De ønsker samtidigt et princip om ”no backsliding” indført, hvilket vil gøre, at det ikke bliver tilladt at svække ambitionerne.
Dette har EU hidtil ikke været fortalere for, men i de nye konklusioner ser det unægtelig ud til, at EU’s forslag nærmer sig denne model.
Af rådskonklusionerne fremgår det, at ministrene ønsker en Paris-aftale, der:
”indeholder en dynamisk femårig mekanisme for ambitioner, hvor det kræves, at alle parter enten indberetter nye eller opdaterede forpligtelser uden at slække på det hidtidige forpligtelsesniveau eller genindberette det eksisterende”.
Udviklingslandene ønsker imidlertid, at den femårige bindingsperiode skal gælde de klimaplaner, de såkaldte INDC’s, som landene har meldt ud i løbet af året, men med formuleringen i konklusionen kan det være, at enderne kan mødes.
EU-landene har ligeledes inkluderet Loss and Damage-mekanismen i teksten, dog kun i en lille bisætning.
Her står der, at EU
”understreger at både ambitiøs handling med afhjælpning (mitigation) og tilpasning (adaption), herunder effektiv reducering af risici for katastrofer, er essentielle for at håndtere og reducere risikoen for skadelige effekter af klimaforandringer, herunder at behandle risikoen for tab og ødelæggelse (loss and damage).”
Loss and Damage kan blive en mekanisme, der kræver kompensation for klimakatastrofer af de værste historiske udledere af klimaskadelige udslip. Derfor kan det blive dyrt for de rige lande at forholde sig til problemet.
EU genbekræfter et løfte om at medvirke til at betale klimafinansiering til de fattige lande. Den endelige beslutning om de lovede 100 milliarder årlige dollars fra 2020 bliver dog først truffet på et møde mellem EU’s finansministre i november.
Læs rådskonklusionerne her: http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/09/18-counclusions-un-climate-change-conference-paris-2015/
Læs pressemeddelelse fra EU Climate Action her. http://ec.europa.eu/clima/news/articles/news_2015091801_en.htm
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.