Klaus Winkel
Klaus Winkel (født 1939) er Cand. polit fra Københavns Universitet (1965) og var ansat i Udenrigsministeriet fra 1966 til 2004.
Økonomisk rådgiver i Ministry of Finance and Planning i Nairobi (1974-76). Chef for Danida-missionen i Dar es Salaam (1980-82). Chef for Danidas evalueringsenhed (1982-86). Chef for kontoret for evaluering, forskning og dokumentation (1986-2001) og konsulent i u-landsforskning (2002-04).
Han var formand for OECD/DACs evalueringsekspertgruppe (1989-92) og
indtil 2002 var han censor i u-landsspørgsmål ved de fleste af landets universiteter, bla. censorformand i ti år ved Internationale Udviklingsstudier på RUC.
Han har desuden udført konsulentopgaver for Verdensbanken, CGIAR og GBIF (Global Biodiversity Information Facility).
Indtil juni 2010 var han ansat på Statens Serum Institut som dansk kontaktpunkt for EDCTP (European and Developing Countries Clinical Trials Partnership).
Mængden af viden om, hvad dansk bistand har udrettet, er enorm. Den findes i utallige rapporter, som næsten alle har til fælles, at de læses af forsvindende få, fordi de er til internt brug.
Undtagelserne er først og fremmest evalueringsrapporterne, som jo offentliggøres, men selv de har en meget begrænset læserskare. For nylig udkom en lille illustreret bog, som sigter på at rette lidt op på sagen.
Danida har siden slutningen af 1970’erne ydet en meget omfattende bistand til Tanzanias transportsektor; formerne har ændret sig i de senere år, og omfanget er blevet reduceret betydeligt.
I 2013 blev Tanzanias Ministry of Works og vores ambassade i Dar es Salaam enige om, at det lange og gode samarbejde i transportsektoren fortjente at blive husket.
Derfor blev to gamle Danida-medarbejdere, med betydelig erfaring fra Afrika, bedt om at skrive den lille bog på grundlag af stakken af rapporter, interviews og selvsyn.
Ebbe Schiøler var et oplagt valg, fordi han kan skrive, så man har lyst til at læse det, og oveni er en god fotograf. Jeg selv kom med bl.a. på baggrund af min fortid som chef for Danida-missionen i Dar es Salaam i begyndelsen af 1980’erne.
Rejste rundt i landet
I to omgange rejste vi rundt i landet og talte med repræsentanter for de mange forskellige kategorier af mennesker, som har været involveret i og/eller nydt godt af indsatsen: planlæggere, sociologer, vejingeniører, entreprenører, bønder, vognmænd, færdselspolitimænd, skibsofficerer m.fl..
Vi læste stakke af rapporter og fotograferede, især Ebbe. Bogen kom til at bestå af cases, hvor folk fortæller, og mere faktuel baggrund om, hvorfor transportsektoren er så vigtig for et lands udvikling, og hvad Danida-indsatsen er gået ud på.
Langt det meste har handlet om at forbedre det store lands meget mangelfulde vejnet. Et vigtigt område har været de små veje, som forbinder ikke mindst landbruget til hovedvejene, og som typisk er i en langt dårligere forfatning.
Der er blevet eksperimenteret med inddragelsen af lokalbefolkningen i anlæg og især vedligeholdelse af de små veje.
Det er gået godt en del steder, andre lokalsamfund har ikke kunnet mobilisere den nødvendige indsats oven i det daglige slid. Og det har været svært for myndighederne at finde penge til at vedligeholde eksisterende veje, når der nu er så mange steder, hvor der knap nok er veje overhovedet.
En usexet aktivitet
Fra dansk side har man gennem alle årene sat meget ind på at få vedligeholdelse opprioriteret bl.a. ved at dokumentere, hvor kostbart det er at forsømme denne – politisk desværre ret usexede – aktivitet.
Det er blevet ledsaget af træning og uddannelse af hundredvis af mennesker af mange forskellige kategorier i vejvedligeholdelse – herunder kvindelige småentreprenører.
Udover vægten på vedligeholdelse har det været gennemgående temaer i programmet, at kvindernes roller og gavn af aktiviteterne skulle sikres, og at vejanlæggene skulle gennemføres med størst muligt hensyn til miljøet.
De største investeringer er gjort i forbedring af hovedveje, især den ekstremt vigtige vej fra Dar es Salaam nordpå til Tanga, som også indgår i den vigtige forbindelse til Kenya.
Belært af erfaringerne har det seneste arbejde med denne vej ført til en afgørende forbedring af trafiksikkerheden.
Mens det hidtil nævnte har været gavefinansieret, har Danida ydet en lavtforrentet kredit på over 900 mio. kr. til en markant forbedring – færdiggjort i 2011 – af 220 km af hovedvejen fra Dar es Salaam til Zambia.
Stykket går gennem Iringa, hvor vi talte med ham, som er vejchef i Iringa-regionen. Han kunne dårligt få armene ned:
”Et af de bedst ledede projekter i Tanzania, et skoleeksempel, sådan skal man bygge en vej”.
Og et godt eksempel på, hvad der kan opnås, når man trækker på dygtige folk i den danske ressourcebase (hvilket desværre nu sker meget mindre end før). Her er det Cowi og Aarslef, som skal krediteres.
Lån der blev til gaver
Gennem en årrække ydede Danida meget favorable lån til Tanzania, bundet til anvendelse i Danmark. Omkring 200 mio. kr. gik til at finansiere jernbanevogne og signaludstyr til jernbanerne samt til kraner i Dar es Salaams havn.
Lånene er senere blevet eftergivet, og beløbet indgår derfor i beregningen af den samlede gavebistand til sektoren på ca. 2,7 mia. kr.
Så vidt vi har kunnet konstatere, har pengene gjort god nytte. Også for de danske leverandører.
I modsætning til veje har vand den fordel, at det ikke skal vedligeholdes, og det har Tanzania gode muligheder for at udnytte.
De store søer, først og fremmest Victoria- og Tanganyika-søerne, er fremragende vandveje for de millioner af mennesker, som bor omkring dem.
Efter opløsningen af Det østafrikanske Fællesskab i 1977 stod Tanzania med ansvaret for sine søveje, og det var landet ikke godt rustet til.
Danmark har en internationalt enestående erfaring med færgefart, opbygget gennem mange hundrede år, så Danida blev bedt om at træde til.
Det begyndte med udsendelsen af en enkelt ekspert i 1981, den legendariske kaptajn Erik Frohn.
En effektiv organisation, der tjente penge
Efter at have vurderet mulighederne kom han med forslag til, hvad der kom til at udvikle sig til et omfattende program.
Frohn blev efterhånden suppleret med 12 andre Danida-rådgivere, færger og landfaciliteter blev renoveret, en ny færge og en slæbebåd blev leveret, vedligeholdelsen sat i system, bygninger skød op, og tanzaniansk stab på alle niveauer trænet og uddannet.
14 år og 320 mio. Danida-kroner efter Frohns ankomst rådede Tanzania over en effektiv søtransportorganisation, som tjente penge.
I de senere år har den været i høj sø, fordi den er presset af private rederier og ikke tjener nok til at kunne udskifte den efterhånden ret gamle flåde af skibe. Man håber på Danida.
Det var på mange måder et vellykket projekt, efter min mening bl.a. fordi man gik gradvist til værks, begyndte småt og udvidede i takt med indsigt og erfaring. Mange bistandsprojekter er begyndt i for stor skala.
Udviklingssamarbejde er som bekendt et langt og sejt træk, og det har ikke godt af hyppige signalændringer – som desværre har præget de senere års danske bistand.
De gode resultater, som omtales i bogen, skyldes i høj grad, at parterne gennem mere end 30 års samarbejde udviklede en forståelse af, hvad de kunne forvente af hinanden, så der kunne sættes realistiske mål.
Det var med til at skabe usædvanligt tillidsfulde relationer, som bl.a. førte til, at danske rådgivere – i højere grad end andre donorers – blev inddraget i udviklingen af de grundlæggende strategier og policies i transportsektoren.
Ebbe Schiøler and Klaus Winkel: Moving ahead together. A Story about Tanzania-Denmark Cooperation to improve the Tanzania Transport Sector. 2015. Government of Tanzania and Danida, Ministry of Foreign Affairs, Denmark. 64 sider.
Publikationen kan lånes på DIIS’ bibliotek og fra dette via alle biblioteker. Næsten hele oplaget distribueres i Tanzania af Min. of Works, men jeg har enkelte ekspl., som særligt interesserede kan få del i: [email protected]
