FN’s nye verdensmål skal fuldende det, de tidligere udviklingsmål ikke formåede at opnå, men der bliver ikke bare tale om mere af det samme.
Således lyder udlægningen fra EU’s kommissær for udvikling og samarbejde, kroaten Neven Mimica.
”Jeg vil mene, at der er nogle fundamentale forandringer i selve kernen af udviklingsdagsordenen med de nye bæredygtige udviklingsmål”, lyder det fra kommissæren godt en uge efter verdensmålene blev vedtaget med pomp og pragt i New York.
Det fortalte han på et seminar fredag i Bruxelles om EU’s udviklingspolitik, hvor Globalnyt deltog. Seminaret var arrangeret af European Journalism Centre og Europa-Kommissionens generaldirektorat for internationalt samarbejde og udvikling (DEVCO).
De nye verdensmål skal afløse de tidligere Millenium Development Goals, eller årtusindemål, som skulle indfries i 2015.
De har ifølge Neven Mimica været en succes, men alligevel kalder han dem ufærdige.
”Målet om at halvere ekstrem fattigdom er blevet indfriet, endda tidligere end fristen, men fremgangen i målene har været ulige – ulige mellem målene og ulige mellem landene og deres bidrag til at indfri målene”, forklarer Neven Mimica.
Denne erkendelse fremgår ligeledes af selve aftaleteksten for de nye verdensmål. Det har primært været Kina, der har været drivkraften bag fattigdomsbekæmpelsen, mens mange af de fattigste lande halter bagefter med flere af målsætningerne.
Fra makro- til mikroøkonomi
Derfor er tilgangen i de nye udviklingsmål anderledes, og udviklingskommissæren ser flere fundamentale ændringer i det globale samarbejde.
”Faktisk var succesen med at bekæmpe fattigdom i årtusindemålene hovedsagligt bygget på økonomisk vækst og fremgang i BNP-vækst, mens der ikke blev taget så meget hensyn til konsekvenserne af denne vækst på den sociale og den miljømæssige dimension af udviklingsdagsordenen”, forklarer kommissæren.
”At fremme bæredygtig udvikling er nu, vil jeg mene, fokuseret på mennesker. Den lader ingen i stikken”, tilføjer han.
Her referer han til en fremtrædende formulering i aftaleteksten med de nye verdensmål og et udsagn, der er blevet benyttet hyppigt i erklæringer fra verdensledere.
De nye bæredygtige verdensmål skal sikre, at ingen bliver ladt i stikken: ”We pledge that no one is left behind”, som det hedder i selve teksten.
Der bliver talt om udsagnet som et princip, der skal sikre, at indsatsen denne gang når ud til de fattigste af de fattige.
Derfor mener EU’s ansvarlige for udvikling, at der er et andet økonomisk perspektiv i den nye dagsorden.
”Derfor vil jeg endda sige, at det er en ændring fra en makroøkonomisk tilgang til en mikroøkonomisk tilgang, der når ud til hver eneste person”, lyder det fra kroaten.
Nyt samarbejde kræver også noget af EU
En anden fundamental forandring i de international vinde, som EU-kommissæren lægger vægt på, er et mindre fokus på traditionel udviklingsbistand og et andet forhold mellem verdens rige og fattige nationer.
”Der er et paradigmeskifte fra en tilgang med vægt på udviklingsbistand til en mere omfattende pakke af midler”, fortæller han, og fortsætter:
”Derfor er der ikke mere tale om et forhold mellem donorer og modtagere i udvikling, det handler ikke bare om Nord og Syd, og det er endda heller ikke et partnerskab mellem regeringer, der skal implementere målene”.
I stedet er der ifølge kommissæren tale om et ”sandt globalt partnerskab”, hvor den private sektor, NGO’er og forskere bidrager til at føre verden i en bæredygtige retning.
Målene er denne gang universelle. Alle landene, som har underskrevet dokumentet forventes at bidrage, påpeger kommissæren.
”Der er også en forskel i begrebet om universalitet i den nye dagsorden. Den er gyldig på lige fod og ansvaret er ligeligt fordelt mellem udviklede og udviklingslande”, siger Neven Mimica, og tilføjer:
”Dette er vores egen, den Europæiske Unions egen dagsorden. Vi må indfri målene herhjemme i EU og ude i vores eksterne handlinger”.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
