Det betyder, at IBIS skifter navn til enten Oxfam IBIS, IBIS Oxfam eller Oxfam Danmark, hvis de fremmødte medlemmer siger ja på generalforsamlingen d. 24. oktober i København.
Og det indebærer, at vægten på “klassisk” langsigtet udviklingsbistand, som organisationen er så kendt for, i nogen grad påtænkes neddroslet.
Mere neden for og se
http://globalnyt.dk/content/ibis-i-2014-over-80-pct-gik-til-langsigtet-u-landsarbejde
Hidtil har IBIS kun været observatør i Oxfam, der hører til blandt verdens største og mest indflydelsesrige nødhjælps- og udviklingsorganisationer.
Beslutningen om at blive observatør blev truffet i efteråret 2014 af 101 stemmeberettigede på forrige generalforsamling i IBiS. Her stemte 74 for, 20 imod, mens syv undlod at stemme.
Nogle begejstrede, andre tøvende
Om indstilingen om fuldt medlemsskab nu, hvor IBIS i givet fald bliver eneste Oxfam-afdeling eller medlem i Norden, siger forkvinde i IBIS, Mette Müller, i en udtalelse tirsdag aften:
“Nogle medlemmer af styrelsen var begejstrede, mens andre var mere tøvende. Samlet set anbefaler vi et “ja” med enighed om, at året som observatør i Oxfam har gjort os meget klogere og gør, at vi giver denne anbefaling på et stærkt og oplyst grundlag”.
“Styrelsen vurderer, at IBIS gennem et medlemskab af Oxfam får de bedste rammer for fortsat at bidrage til en mere retfærdig verden”, lyder det bl.a. i tirsdagens indstilling.
Og videre:
“Oxfam har en visionær, nord-syd-balanceret og progressiv dagsorden, som i meget høj grad er sammenfaldende med IBIS’ vision. Oxfam er samtidig en central international NGO med kompetencer, som IBIS både kan bidrage til og benytte sig af”.
Man kan læse hele indstillingen på
http://ibis.dk/sites/default/files/PDF%20global/Denmark%20PDF/styrelsens_indstilling_om_medlemskab_af_oxfam.pdf
Medlemmernes spørgsmål
På generalforsamlingen i september i fjor samlede spørgsmålene fra medlemmerne sig om følgende i relation til at blive observatør, fremgår det af referatet på IBIS-websitet:
- Hvilke kriterier skal ligge til grund for den endelige beslutning efter et års prøvetid og hvem skal opstille succeskriterierne?
- Hvad er umisteligt for IBIS? Hvad med hjerteblodet og identiteten? Hvad nu hvis vi ikke kan påvirke Oxfams syn på uddannelse?
- Er Oxfams strategi på højde med IBIS’, når det gælder partnerskaber?
- Hvad med bureaukratiet? Hvilken rolle kan medlemmer spille i fremtiden? Hvad bliver der af demokratiet?
Medlemsdemokratiet og Londons fremtidige rolle
Lad os tage det demokratiske (danske) element først:
Styrelsen skriver tirsdag:
“Det er fortsat ønskeligt med en medlemsdemokratisk foreningsstruktur, hvor styrelsen er ansvarlig over for og direkte valgt af medlemmerne”.
“Da en del formel beslutningskompetence forskydes fra styrelsen til Oxfam International, hvor IBIS har en stemme på lige fod med andre, vil styrelsen delegere mandat til IBIS repræsentanter såsom formand/kvinde, ledelse eller trustees”.
Med andre ord: Medlemsdemokrati ja, men også en forskydning af (overordnede) beslutningskompetencer til London. Og der er forskel på at finde et medlemsdemokrati “ønskeligt” og stille det som betingelse.
At gungre med de store
Hvad er kriterierne /bevæggrundene for at indtræde fuldt og og helt i et langt større foretagende?
Styrelsen:
“Udviklingsbistanden går i retning af, at de store donorer fokuserer på rammeaftaler med store globale organisationer…. Skåret ind til benet: enten bliver man som organisation en del af en større organisation, eller også må man definere en egen og mindre niche. Konkurrencen vil være fortsat stigende”.
Med andre ord: Man må være større for at kunne ekspandere på sigt. Men kan man ekspandere ved mere eller mindre at lade sig opsluge? Og hvad med den “mindre niche” – IBIS er en af de mest aktive projektudførende NGOer herhjemme og nyder tillid i Danida.
Uddannelse ikke til diskussion
Hvad nu hvis IBIS ikke kan påvirke Oxfams syn på uddannelse?
Styrelsen:
“Vi har som ambition at blive den organisation i Oxfam-familien, som har den uddannelsesmæssige erfaring og ekspertise, der er efterspurgt i programarbejdet. Der er oplagte ting, der matcher umiddelbart – arbejdet med unge, kvinder, medborgerskab og lederudvikling”
“Oxfam har som udgangspunkt ingen indsats for børn i klasselokaler. Men der er i Oxfam interesse for at arbejde med kvalitet i uddannelsen, når fokus er på at sikre, at fattige ikke får dårlig uddannelse, mens de rige kan betale sig til en god”.
Eller som forkvinde Mette Müller sagde i fjor: ”At uddannelse kan ryge i IBIS er slet ikke på tegnebrættet. Det er vi alle enige om.”
Med andre ord: Her får man fuld valuta for pengene. Det samme gælder ifølge styrelsen også kampagnen mod skattely m.v.
Humanitære ambitioner
Forbliver IBIS så en organsation, der lægger klart størst vægt på “klassisk” langsigtet udviklingsbistand?
Styrelsen skriver:
“Det er vigtigt for IBIS at udvikle det humanitære arbejde. Grænsen mellem det humanitære arbejde /post-konfliktarbejdet og udviklingsarbejdet er flydende, fordi skrøbelige stater ofte skifter mellem ’krig og fred’, og fordi tænkningen omkring indsatserne i stigende grad er fælles”.
“Behovene er enorme, og bistandsmidlerne prioriterer i højere grad humanitære indsatser og arbejde i skrøbelige stater. Vi diskuterer pilotprojekter, som kan gøre os klogere”.
Med andre ord: En omstøbning af prioriteringerne forekommer ret oplagt med henvisning til “flydende grænser”. I givet fald et ganske grundlæggende skifte, uanset om det sker trinvis.
Men når så mange andre kaster sig over humanitær hjælp og diverse gråzoner, bliver der så ikke ekstra plads til dem, der vil vægte den “ægte” langsigtede bistand – og dermed fortsat udnytte årtiers oparbejdede kompetencer, jævnfør tanken om “pilotprojekter”?
Falder man for lemmingeeffekten? – dvs når myriader af NGOer løber efter dagsaktuelle sager, fordi der er penge og opmærksomhed i det.
Derfor vil man – igen – ud at samle ind
Hvis man er i tvivl om de kommende vægtninger kan man læse videre, hvor der står:
“Kampagne- og indsamlingsarbejdet skal støttes af opbygningen af en indsamlingsorganisation med en stor og voksende kreds af støtter fra alle dele af det danske samfund”.
“Privat fundraising vil blive opprioriteret. Fundraising til nødhjælpsindsatser vil betyde en stærkere offentlig profil, som på flere måder kan gavne arbejdet”.
“Vi kan potentielt spille en rolle i 70 lande inklusive verdens brændpunkter. Lige nu ville vi være betydeligt mere engageret i konflikten og debatten omkring Syrien eller de ’glemte’ konflikter i Yemen og Sydsudan”.
Med andre ord: Man skal ud at samle ind ligesom alle de andre til nødlidende verden over. Det har man prøvet før – uden større resultat.
Og man hopper med på “Syrien-vognen” ligesom de fleste andre. Men har det lange sejge træk i lande lige under radaren (og dem er der til enhver tid flest af) ikke været kendetegnende for IBIS?
Bliver der f.eks. råderum til at samle op efter Danida i Mozambique, et af verdens fattigste lande?
Egne landekontorer forsvinder
Hvad så med arbejdet ude i u-landene og den selvstændige profil?
Styrelsen:
“Landekontorerne vil blive fusioneret med Oxfams landekontorer, så Oxfam i de enkelte lande er repræsenteret ved ét kontor. Det vil ske i forskellige tempi afhængig af den konkrete sammenhæng”.
“Eksisterende kontrakter og aftaler vil blive respekteret, og IBIS medarbejdere vil enten ’følge med’ programmer, der fortsættes, eller få lige vilkår til at søge stillingerne i det nye set up”.
Med andre ord: Profilen bliver i højere grad Oxfam og i mindre grad IBIS. Og hvad med herhjemme: Kan man forestille sig et Oxfam Danmark? Hvordan vil det i det hele taget gå musen, når den optræder sammen med elefanten?
Det koster at være med i Oxfam
Hvad koster det at være medlem i det store britiske foretagende?
Samlet set vurderer styrelsen, at det vil sluge 4,2 procent af årsomsætningen efter en indkøringsperiode på fem år.
Hvad sker der, hvis det bliver et ja d. 24. oktober?
Så skal der to ekstraordinære generalforsamlinger til for at beslutte de nødvendige vedtægtsændringer.
Hvornår forventes det hele på plads?
Indenfor to år.
Styrelsesforkvinden har ordet
Vi lader Mette Müller få det sidste ord:
“Dét vi især kan se er, at et medlemskab af Oxfam vil give os fantastisk mange muligheder. Det vil give en langt stærkere stemme i de enkelte lande og globalt set. Det vil give os mulighed for at nå langt længere ud med især vores arbejde omkring kvalitetsuddannelse”.
“Det vil give os et stærkere fundament for at fundraise, og vores kampagnearbejde kan blive stærkere og bedre,” siger hun tirsdag og fortsætter:
“Indstillingen fra styrelsen sker på baggrund af analyser, der er lavet i årets løb, og de erfaringer, som styrelse og sekretariat i det forløbne år har gjort sig som observatør i Oxfam”.
“Nogle af de vigtigste konklusioner på centrale spørgsmål om IBIS’ programarbejde, økonomi og organisering er, at:
a) IBIS fortsat vil kunne udvikle og udføre programarbejde baseret på vores udviklingsfaglighed og ekspertise. Det gælder også på uddannelsesområdet, som står centralt for IBIS, og fremover også kan få en vigtig rolle i Oxfams programarbejde.
b) Organisatorisk vil IBIS sandsynligvis komme til at fokusere vore kræfter omkring den tematiske faglighed og på sigt udvikle vore særlige ekspertiseområder. Hvad det mere præcist vil betyde, kan vi først gradvist finde ud af, når og hvis et medlemskab bliver en realitet.
c) IBIS vil få en økonomi, der er skruet sammen på en anden måde end nu, og som især kræver, at vi styrker vores private fundraising. Øget privat fundraising bliver dog en nødvendighed i fremtiden uanset om vi bliver del af Oxfam eller ej, og som en del af Oxfam kan vi trække på omfattende viden og erfaring på området”.
“Hvis generalforsamlingen den 24.oktober ender med at vedtage et “ja” til medlemskab af Oxfam, venter der os en spændende tid. Der kommer til at ske mange forandringer, og der bliver bestemt også udfordringer”.
“Men samlet set tror og mener jeg, at et medlemskab af Oxfam vil give os de bedst mulige rammer for IBIS’ fortsatte arbejde,” slutter Mette Müller.
Kun ordinære medlemmer har stemmeret d. 24. oktober (og fristen for at melde sig ind i tide er overskredet).
Tilmelding sker via mail til Peter Brandorff på [email protected]
Se oversigt over dokumenter samt hvad der sker og hvornår på
http://ibis.dk/skal-ibis-vaere-en-del-af-oxfam
