For snart to uger siden vedtog verdens nationer de nye verdensmål i FN-bygningen i New York. Nu er spørgsmålet så, hvor meget handling, der følger med de højtidelige ord.
EU er ifølge udviklingskommissær Neven Mimica parat til en omfattende gennemgang af politikken, og det kommer til at ske hurtigt.
”Det er blot en uge siden, præcis en uge, at dagsordenen for 2030 blev vedtaget, men man kan også sige, at vi allerede er en uge bagud”, sagde EU-kommissæren ved et seminar i Bruxelles fredag.
Seminaret var arrangeret af European Journalism Centre og Europa-Kommissionens generaldirektorat for udvikling og samarbejde. 15 journalister fra forskellige europæiske medier deltog, heriblandt Globalnyt.
Den stærkeste aktør
Arrangementet var etableret for at sætte fokus på EU’s udviklingspolitik. Europa-Kommissionen har valgt at udnævne 2015 til at være udviklingens år – ”Year for Development”. Det er første gang, at et europæisk år dedikeres til et udenrigspolitisk emne.
Og netop i år er udvikling i højsædet. Ikke mindst grundet de nye udviklingsmål, der skal gælde indtil 2030. EU forventer at spille en nøglerolle som regionen har gjort i perioden med de årtusindemål, som verdensmålene skal afløse.
”Vi har været den stærkeste aktør i udvikling under dagsordenen med årtusindemålene, og vi er klar til ikke blot at være den stærkeste aktør, men også den bedste globale aktør i udviklingspolitik”, lyder det fra den kroatiske udviklingskommissær.
”Forventningerne er høje til det europæiske bidrag til den nye udviklingsdagsorden, og vi kan virkeligt ikke lade nogen i stikken”, tilføjer han.
Den sidste henvisning er til et gennemgående tema i de nye verdensmål, hvor løftet lyder, at ingen vil blive ladt i stikken.
”Vi kan ikke bede andre om at gøre noget, vi ikke selv gør hjemme”
Årtusindemålene blev af mange set som en succes, fordi det lykkedes at halvere ekstrem fattigdom. På den anden side er der bred enighed om, at dagsordenen ikke nåede så bredt ud som den kunne.
Derfor er der et håb om, at de nye verdensmål ikke vil lade nogen i stikken.
Derudover er verdensmålene universalistiske. De gælder alle lande – fattige som rige. Derfor har EU også et ansvar, og det forsikrer udviklingskommissæren for, at unionen tager meget alvorligt.
”For os er den nye dagsorden ikke en ønskeliste. For os er det en to-do liste”, siger Neven Mimica.
Han peger på, at det ikke blot er i EU’s handlinger udenfor regionen, at der skal handles. Der skal ligeledes kigges på EU’s interne politikker.
”Hvis du blot vælger hvilket som helst af de 17 udviklingsmål, og derefter kigger på niveauet for reel implementering af disse mål i Europa, vil du bemærke, at der er huller. Der er ufærdigt arbejde i hvilken som helst af de 17 udviklingsmål i Europa, så vi må gå foran som et godt eksempel”, forklarer kommissæren.
”Vi kan ikke bede andre om at gøre noget, og vi kan heller ikke assistere andre i at opnå nogen af målene, hvis vi ikke gør det samme hjemme”, tilføjer han.
Gennemsyn af strategier
Der ligger derfor et stort arbejde forude for unionen. Grundlaget for EU og medlemsstaternes udviklingspolitik er aftalen The European Consensus on Development. Den er fra 2006 og er nu forældet.
Dokumentet indeholder bl.a. et mål om at nå op på at levere en udviklingsbistand, der svarer til 0,7% af BNI i 2015, men niveauet ligger nu omkring 0,42%.
Desuden er der mange af artiklerne, der referer til årtusindemålene.
”Vi konsulterer nu hele det institutionelle apparat i EU for at revidere vores strategiske dokumenter om udviklingspolitik – fra vores strategiske European Consensus on Development og Agenda for Change, men også mere bredt for at skabe sammenhæng i vores interne politik”, forklarer den kroatiske kommissær.
Desuden bliver der fokus på det såkaldte princip om kohærens for udviklingspolitik. Princippet er indskrevet i Lissabontraktaten, og går kort sagt ud på at sikre, at politik på andre områder ikke skader udviklingspolitikken.
Udvikling er med de vigtige FN-konferencer i år blevet uløseligt kædet sammen med beskyttelse af miljø og klima. Derfor vil sammenhængen også gælde mere bredt.
”Derfor er kohærens for udviklingspolitik vigtigere end nogensinde før”, sagde Neven Mimica.
”Det handler om kohærens med klimamålsætninger, det handler om kohærens med handelspolitikken, og økonomisk vækst og jobskabelse, det sociale Europa, kapitalmarkeder, landbrugspolitik”, fortsatte han.
Der er derfor flere strategier, reguleringer og lovgivninger, der skal gennemses i den nærmere fremtid. Det gælder også den nuværende strategi for vækst og jobskabelse i Europa, 2020-planen.
”Vi må også revidere Europa 2020 og bygge dimensionerne fra dagsordenen om de bæredygtige udviklingsmål ind i den”, nævnte udviklingskommissæren.
En ny rejse kan med de nye mål altså være begyndt for EU og medlemslandene, men også verden. Det kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden.
Der venter en lang proces forude, hvor Kommissionen, de folkevalgte i Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet skal finde kompromisser.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
