Repræsentanter for verdens oprindelige folk diskuterer i disse dage i København, hvad FN’s nye bæredygtige udviklingsmål betyder og giver af muligheder for oprindelige folk.
Et af de problemer som FN’s særlige rapportør for oprindelige folk, Victoria Tauli Corpuz fremhævede, var, at alle FN’s store og gennemsnitlige overordnede tal for bekæmpelse af fattigdom og en række andre fremskridt i virkeligheden ikke siger noget som helst om, hvordan vilkårene er for oprindelige folk i de forskellige lande.
Som eksempel nævnte hun, at den fremgang i fattigdomsbekæmpelse, der rapporteres om i forhold til FN’s årtusindmålsætninger, i høj grad skyldes den økonomiske vækst i Kina og enkelte andre lande, men ikke siger noget om vilkårene mange andre steder.
Får ikke del i fremskridt
Victoria Tauli Corpuz sagde også, at man i Latinamerika generelt har været ret gode til at sikre langt mere differentierede data. De viser ofte, at oprindelige folk ikke får tilstrækkelig del i fremskridtene, selv hvis der er fremgang i et land.
Der er et meget stort behov for langt mere opdelte og specifikke data, når man skal bedømme hvordan oprindelige folk omfattes eller ikke omfattes af indsatser for at nå udviklingsmål.
Og det er vigtigt at oprindelige folk via deres organisationer selv er i stand til at levere data
Det handler ikke kun om snævre data for indkomster, men om langt mere.
For eksempel nævnte Victoria Tauli Corpuz, at oprindelige folks ret til jord i de fleste lande er baseret på traditionelle rettigheder og ikke på individuelle skøder.
I mange lande omfatter de traditionelle rettigheder mere end 50 % af jorden. Men det er ikke reflekteret.
Guide til menneskerettigheder
De nye bæredygtighedsmål anerkender oprindelige folks rettigheder og herunder deres ret til udvikling.
Men Corpuz fandt, at menneskerettigheder – om end omtalt mange gange i FN-dokumentet med 17 mål og 169 delmål – mangler at være konsistent indarbejdet.
Allan Lerberg Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder mente dog, at glasset med hensyn til menneskerettigheder i de nye bæredygtighedsmål er mere end halvt fyldt.
Der er store muligheder for at henvise til rettighederne, der er omtalt i flertallet af målene.
Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet en særlig elektronisk guide til menneskerettigheder i de nye mål.
Den skal netop gøre det lettere i praksis at anvende rettighedstænkningen i konkret arbejde.
Svin og sojabønner
Allan Jørgensen understregede, at en af udfordringerne er, at de nye mål også gælder i de rige lande. Og han illustrerede det med et eksempel fra Danmark.
Når Danmark rummer mindst fire gange så mange svin som mennesker, fører det til, at Danmark importerer mængder af sojabønner, blandt andet fra Brasilien. Og det har indflydelse både på skovene og på oprindelige folks vilkår.
På den måde hænger tingene sammen.
Rundbordskonferencen i København er arrangeret af den dansk-baserede arbejdsgruppe for oprindelige folk (IWGIA) i samarbejde med universitetet i Tromsø.
