Sweco Danmark får ny direktør

Ola Hansson


Foto: Sweco
Forfatter billede

Klimatilpasning og de voksende storbyer er nogle af de store udfordringer,  udpeger som indsatsområder for Sweco. Han har bl.a. stået i spidsen for udvikling af Swecos ”smart cities” koncept.

I begyndelsen af oktober blev ingeniørvirksomheden Grontmij en del af Sweco, som dermed fik status som den største virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning i Europa.

Grontmij overtog det danske rådgiverfirma Carl Bro i 2006.

48-årige Ola Hansson kommer fra en stilling som Senior Vice President for Business Development i Sweco Sverige AB. Han har en mastereksamen i Civil Engineering ved Lunds tekniska högskola og en eksamen i limnologi (læren om søer og vandløb) fra universitetet i den skånske domkirkeby.

Han har over 20 års international og national erfaring fra vand og miljøsektoren, og omfattende kendskab til udvikling af innovative koncepter i vand og energi.

Senest har han været ansvarlig for integrationen af både Vectura, (rådgiver inden for transportinfrastruktur) og Grontmij Sverige i Sweco.

Flere spidskompetencer

“Med Ola Hansson kan vi trække endnu flere spidskompetencer ind i det danske marked til gavn for kunderne, f.eks. i elforsyning, energianalyse, hydraulisk modellering, blødt vand og arkitekter inden for klimatilpasning” siger Henrik Martens, Markedsdirektør i Sweco Danmark.

Ola Hansson sætter selv navn på flere af de store indsatsområder:

”Klimatilpasning er et af de områder, hvor vi har stor ekspertise, og urbaniseringen med de forskellige behov i de voksende byer er et andet emne, hvor Sweco kan byde ind”, siger han

Sweco planlægger bæredygtige bygninger, infrastruktur og adgang til elektricitet og rent drikkevand og har 14.500 medarbejdere i 15 lande.

Koncernen løser opgaver i 70 lande kloden rundt og er Europas største rådgivende arkitektur- og ingeniørvirksomhed med en omsætning på omkring 15,2 milliarder svenske kr.