Nogle vil mene, at vi allerede befinder os midt i en flygtningekrise, men det kan blive langt værre, advarer flere eksperter fra internationale organisationer.
Det er klimaforandringer, der truer med at gøre millioner – måske milliarder – hjemløse, og derfor må spørgsmål om migration og menneskelig mobilitet med i den nye internationale klimaaftale, der forventes i december.
Rettidig omhu kan ikke blot sørge for, at færre mennesker må forlade deres hjem på grund af klimakatastrofer. Det kan også mindske omkostningerne og lidelserne for de mennesker, der bliver ramt.
Der er nemlig allerede tale om et gigantisk antal af mennesker, der drives på flugt på grund af klimatiske og vejrmæssige forhold. For ikke at dette antal skal blive helt uoverskueligt må verden handle.
”Vi kan ikke sidde og vente til vi taler om milliarder af mennesker”, lød det fra Nina M. Birkeland fra norske Flyktningehjelpen (Norwegian Refugee Council) på et pressemøde arrangeret af FN’s Flygtningehøjkommissariat.
”Vi taler allerede om millioner, og vi har behov for handling, mens vi stadig må forholde os til millioner, hvilket vi allerede har store problemer med. Jeg kan ikke se verden forholde sig til milliarder, så vi må gøre noget for at sørge for, at det er millioner og ikke milliarder”, fortsatte hun.
Ud over FN’s Flygtningehøjkommissariat og den norske flygtningeorganisation var FN’s Universitet og International Migration Organization repræsenteret på pressemødet.
Pressemødet foregik under klimaforhandlingerne i Bonn i den forgangne uge. Det var sidste runde inden de afgørende diskussioner i Paris i december. Her skal man efter planen vedtage en ny international klimaaftale, men der kom ikke de store gennembrud ved den næstsidste forhandlingsrunde.
Der var imidlertid en stærk opfordring fra eksperterne på pressemødet i Bonn til verdens nationer. Der skal handles nu, hvis verden skal undgå en flygtningekrise af ubegribelige dimensioner forårsaget af klimaforandringernes hærgen.
Allerede nu fordriver vejr og klima millioner
Der har længe været velkendt blandt forskere, at den globale opvarmning vil drive flere mennesker på flugt i fremtiden. Men det sker faktisk i stort omfang allerede.
”Hvis vi kigger på fordrivelser siden 2008 vil vi se, at tæt på 185 millioner mennesker blev sendt på flugt af pludselige katastrofer (sudden onset disasters). Jordskælv, vulkaner og så videre udgør kun 14% af disse. 86% hænger sammen med vejr og klimaforandringer. Og vi ser, at dette tal er stigende”, slog Nina M. Birkeland fra Flyktningehjelpen fast.
Hun bemærker, at man ikke kender tallet for folk, der drives på flugt af langsomme eller snigende katastrofer (slow onset disasters), men denne ukendte faktor gør, at det reelle tal er langt højere. Desuden er det en særlig kategori af katastrofer, der er i stigning.
”Det vi ser er, at vi har den højeste vækst i årsager med rødder i klimaforandringer og vejrmæssige forhold”, lyder det.
Blandt de store årsager til ødelæggelserne er ekstremt vejr, der forårsages og forværres af den globale opvarmning.
”Vi ved, at mennesker verden over er i bevægelse på grund af storme, orkaner, tørker – og i højere grad i fremtiden, stigende vandstand, ørkendannelse, mangel på vand, smeltende gletsjere, etc. etc”, forklarer Koko Warner fra FN’s Universitet.
Flytning skal foregå i sikkerhed og værdighed
En ting er at reducere det fremtidige antal af mennesker, der tvinges på flugt af konsekvenserne af de stigende temperaturer, en anden er at sørge for, at det foregår på en ordentlig made.
I Europa og Danmark handler en stor del af debatten om at holde fordrevne ude, men eksperterne har menneskelig mobilitet som hovedfokus.
”Mange af os flytter fra vores hjem for jobs, for uddannelse, for at gribe nye muligheder og komme tættere på mennesker, der er vigtige for os. Nogle af os flytter med en behagelig vished om, at vi altid kan vende hjem. Men andre oplever i dag – og mange flere i fremtiden – vil opleve, at der ikke længere er et beboeligt sted at vende hjem til”, fortæller Koko Warner fra FN’s Universitet.
Planlægning og forberedelse er derfor vigtig. Det kan nemlig betyde, at de, der ufrivilligt må forlade deres hjem, kan gøre det på den mindst smertefulde måde.
”Hvis mennesker må flytte, ønsker vi, at de gør det i sikkerhed og med værdighed på en måde, så de har en mulighed for selv at bestemme deres egen fremtid”, fortsætter Koko Warner.
Det er netop derfor, det er så vigtigt, at migration, mobilitet og flygtninge behandles i den nye international klimaaftale, mener eksperterne.
Mobilitet skal skrives ind i klimaaftalen
Marine Franck er koordinator af den såkaldte Advisory Group on Climate Change and Human Mobility i FN’s Flygtningehøjkommissariat, og hun har nogle anbefalinger til verdens ledere.
Først og fremmest råder de staterne til at styrke berørte befolkningers modstandsdygtighed for at gøre dem i stand til at forblive, hvor de lever. Dernæst kan man arbejde med frivillig migration som en form for tilpasning til klimaforandringer. Som en absolut sidste mulighed anbefaler rådet at forberede planlagt flytning i tæt dialog med berørte mennesker.
Koko Warner nævner særligt tre steder i den kommende Paris-aftale, hvor det ville være passende at henvise til fordrevne.
”Vi ser mange muligheder for at inkludere mobilitet i Paris-aftalen og topmøde-beslutningerne. Præamblet, en artikel om tilpasning og en artikel om Loss and Damage giver muligheder for at inkludere mobilitet”, opremser hun.
Loss and Damage henviser til en mekanisme, der skal sørge for at behandle klimaødelæggelser, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig. Mekanismen er omstridt, da den muligvis bliver en form for kompensationsordning, og det kan blive en yderst bekostelig affære.
Den er endnu ikke nærmere defineret og det er heller ikke klart, om alle lande vil nå til enighed om at inkludere den i Paris-aftalen.
Eksperterne mener imidlertid, at det haster med at forberede sig på udfordringen, hvis omfanget af fordrevne ikke skal løbe løbsk.
”I de tre minutter jeg har talt til jer her er mindst 180 mennesker blevet fordrevet af katastrofer. Og det er i dag. Vi ved, at denne risiko øges, og at tallet vil blive højere hvert eneste år”, siger Nina M. Birkeland.
