Det har ministeriet allerede meldt ud til de ansatte, skriver Berlingske Politiko fredag med henvisning til Altinget.
Afskedigelserne sker, fordi Udenrigsministeriet mangler 80 mio. kr. til løn over de næste tre år i oplægget til finanslov 2016, som politikerne nu forhandler om.
Pengene mangler især, fordi regeringen vil spare omkring 2,9 milliarder på udviklingsbistanden.
De 200 stillingsnedlæggelser er fordelt mellem 65 såkaldte lokalt ansatte på ambassaderne og 135 ansatte i Udenrigsministeriet, der enten er hjemme eller udsendt.
Før valget sagde Venstres dav. udenrigsordfører, Søren Pind, at man ønskede at styrke udenrigstjenesten med 70 millioner kr.