Kan de store demonstrationer ved klimatopmødet i Paris gennemføres efter terror?

peoples_climate_march_melbourne_21_sept_2014
Thomas Jazrawi

17. november 2015

Den 21. runde af FN’s klimaforhandlinger bliver næppe den mest folkelige af slagsen. Det skyldes det blodige terrorangreb i Paris fredag, hvor over 130 mennesker blev dræbt.

Angrebet skete blot et par uger før den kendte hovedstad med de mange smigrende tilnavne byder hele verden velkommen til COP21 – klimatopmødet, hvor verdens ledere forventes at nå til enighed om en ny international klimaaftale.

Præsident Francois Hollande og flere andre fra den franske regering har fastslået, at COP21 kommer til at finde sted som planlagt. Det bliver dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger.

Det kan betyde, at meget af den folkelige aktivitet, som er planlagt og som er en normal del af disse topmøder, ikke vil finde sted. 

Reuters citerer premierminister Manuel Valls for følgende udtalelse:

”En række planlagte demonstrationer vil ikke finde sted, og det vil blive reduceret til forhandlingerne… en del koncerter og festligheder vil blive aflyst”.

Det kan måske betyde, at den store klimamarch, der skal finde sted d. 29. november, bliver aflyst.

Organisationer holder fast i stor demonstration

Søndagen inden topmødet officielt starter d. 30 november skulle nemlig sende et signal til politikerne om, at verden kræver handling over for klimaudfordringen.

”The People’s Climate March” er en global manifestation, der skal foregå i byer og hovedstæder verden over. Det var forventet, at marchen i Paris ville blive den største af dem alle – ja, måske den største klimamanifestation nogensinde.

Klimademonstrationen i København i 2009, hvor man sidst ventede en international klimaaftale, havde med de omkring 100.000 deltagere ellers længe rekorden for at være den største.

Dengang var der også massivt sikkerhedsopbud. Det var her Politiet frihedsberøvede knap 1000 personer, hvoraf kun de tre blev sigtet.

Umiddelbart før COP15 havde Folketinget vedtaget den såkaldte ”lømmelpakke”, der gav politiet øgede beføjelser.

I skyggen af de blodige begivenheder i Paris bliver udfordringen her af en helt anden dimension. Klimaorganisationer, der står bag den store klimamarch, udtrykker da også forståelse for Frankrigs situation.

”Mens vi tager højde for de ekstraordinære omstændigheder, mener vi, at COP21 ikke kan finde sted uden deltagelse eller mobilisering af civilsamfundet i Frankrig”, lyder det i en erklæring af Coalition Climate 21.

Sammenslutningen består af mere end 130 organisationer, heriblandt CARE, Greenpeace, Friends of the Earth og WWF. Koalitionen udtrykker i erklæringen, at man ønsker at holde fast i de planlagte aktiviteter.

”Vi vil således gøre vores yderste for at afholde de mobiliseringer, der allerede er planlagt. I samarbejde med myndighederne vil vi fortsætte med at arbejde for, at sikkerheden for alle deltagere er garanteret”, kan man læse i erklæringen.

Hele erklæringen findes her:

http://coalitionclimat21.org/en/civil-society-still-standing-together-united-and-mobilised-climate

Det folkelige element kan blive ramt

Det kan dermed blive en meget mat stemning ved det vigtigste klimatopmøde siden COP15 blev afholdt på disse breddegrader.

Normalt er topmøderne præget af forskellige arrangementer, også uden for den omrejsende FN-by. Kunst, udstillinger, koncerter og debatmøder sætter fokus på klimaet i værtsbyerne.

Der bliver normalt afholdt et parallelt folkeligt klimamøde kaldet ”Peoples Climate Summit”, hvor personer uden akkreditering til selve forhandlingerne kan deltage. I Perus hovedstad Lima, der var vært sidste år, var der aktiviteter adskillige steder i byen.

Måske bliver klimaforhandlingerne i Paris reduceret til kun at foregå i FN-byen ved den gamle militærlufthavn Le Bourget, som ligger i den nordlige udkant af byen. 

Lige nu forhandler organisationer med myndighederne for at finde en passende løsning.