Danske unge er aktive i deres fritid, og de er det alle vegne. De går til fodbold, er spejdere, spiller teater og musik og engagerer sig i politik.
De udfører frivilligt arbejde som lektiehjælpere og mentorer, og de bruger tid på at arrangere aktiviteter på den lokale basketbane eller skaterampe.
I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af DUF sætter de 16-30-årige for første gang ord på, hvad der har betydning for dem i deres valg af fritidsaktiviteter og på deres forhold til de klassiske foreninger.
Og svaret fra de unge er klart: De har ikke afskrevet foreningslivet som støvet og gammeldags, hvilket ellers har været fortællingen i de senere år.
90 procent af foreningsaktive unge er også medlemmer
Undersøgelsen, der er det første afkast af DUFs store forskningsprojekt ”Fremtid i forening?”, viser bl.a., at de 16-30-årige bruger mere tid på foreningsorganiserede aktiviteter end frivilligt arbejde i andre sammenhænge.
90 procent af de unge er desuden medlem af den forening, de er engageret i, og hver anden af de foreningsaktive unge deltager på foreningens generalforsamling.
Undersøgelsen peger ligeledes på, at det har betydning for unge, at de selv kan være med til udvikle de aktiviteter, de bruger deres fritid på.
De unge brænder mest for at deltage i spændende aktiviteter, og engagementet i foreningens demokrati og udvikling kommer for mange unge i anden række.
F.eks. er 32 procent af de 16-30-årige hverken enige eller uenige i udsagnet om, hvorvidt det er afgørende for dem at have mulighed for at øve indflydelse i foreningen.
Derudover erklærer 40 procent af de unge sig hverken enige eller uenige, når de bliver bedt om at forholde sig til udsagn om, hvorvidt de har stor frihed til at udføre frivilligt arbejde i foreningen, og om retningslinjerne for det frivillige arbejde i foreningen er for faste og rigide.
Unge skal kende værdien af foreningsdemokratiet
Foreningslivet er ikke det eneste sted, hvor de unge i fritiden kan dyrke deres interesser for musik, politik, teater og friluftsliv, men at være aktiv i en forening er meget mere end at deltage i nogle faste aktiviteter i løbet af ugen.
At en stor del af de unge ikke ved, hvordan de skal forholde sig til spørgsmål om mere overordnede forhold i foreningen, tyder på, at det er uklart for dem, hvad det vil sige at være del af en forening, og hvilke andre muligheder det giver ud over de konkrete aktiviteter.
Så selv om undersøgelsen afliver myten om, at nutidens unge ikke gider foreningslivet, peger den også på et behov for at gøre det endnu tydeligere for nuværende og kommende generationer af unge, hvilken værdi det har at være sammen på den måde, som man er det i de klassiske foreninger.
Hvad kan foreningen som organiseringsform, og hvordan og hvorfor skal man engagere sig i foreningsdemokratiet?
Det er den type af spørgsmål, de unge ifølge undersøgelsen savner et klarere svar på.
FAKTA: Unges forventninger til og opfattelser af foreninger
Spørgeskemaundersøgelsen "Unges forventninger til og opfattelse af foreninger" er første del af DUFs storstilede projekt ”Fremtid i forening?”, der i 2015-2016 sætter foreningsmodellen under lup og har til formål at:
- Definere kerneværdierne i foreningsmodellen
- Sikre fortsat relevans af foreningsmodellen ved at udforske udviklingsmuligheder
- Dokumentere foreningsmodellens bidrag til unges demokratiske deltagelse og samfundet i fremtiden
Resultaterne af undersøgelserne under "Fremtid i forening?" offentliggøres løbende i 2016.
Følg med på www.duf.dk/fremtidiforening
