PARIS: EU vil ikke underskrive en hvilken som helst aftale. Det skal være en ambitiøs, bindende aftale. Således har det lydt fra EU-talspersoner året igennem, bl.a. kommissionsformand Jean-Claude Juncker.
Måske må han æde de ord i sig igen, for det ser ud til, at EU’s indflydelse bliver begrænset.
Det skyldes særligt alliancen mellem Kina og USA, som er de to største udledere af CO2 i verden. Andre store vækstøkonomier som Brasilien og Indien har ligeledes stor styrke i forhandlingerne.
“EU risikerer at blive ladt udenfor døren i de afgørende timer ligesom det skete i København”, siger Lies Craeynest fra Oxfam.
Det betyder samtidigt, at Danmarks indflydelse bliver minimeret. Danmark forhandler nemlig gennem EU ved FN’s klimatopmøder.
EU’s klimatop påpegede dog ved et pressemøde, at man er fuldt til stede i forhandlingerne, da man blev konfronteret med kritikken.
“Vi deltager helt afgjort. Vi arbejder meget aktivt med andre grupper, skrøbelige grupper, progressive lande. Vi bruger den normale tilgang med at bygge bro”, siger Sarah Blau, som er klimarårdgiver i EU på vegne af Luxemburgs formandsskab, på et EU-pressemøde i Paris onsdag.
EU har tre hovedprioriteter: et langsigtet mål, en mekanisme, der tillader, at ambitionerne kan skrues op samt gennemsigtighed og ansvarlighed i aftalen.
Derudover ønsker EU, at aftalen bliver juridisk bindende, og her er man på kollisionskurs med USA, som foretrækker en mere frivillig erklæring.
EU kan øge sin indflydelse ved at danne en stærk alliance med de klimaskrøbelige lande, som presser meget på for en ambitiøs aftale. Men det kræver, at EU flytter sig på nogle væsentlige områder, nævner Lies Craeynest.
Positive signaler fra EU-statsledere mandag
En af de helt store problemer med Kyoto-aftalen, som rækker indtil 2020 er, at de største udledere ikke var med i aftalen. Indien, Kina og USA er de tre største udledere, men de var ikke forpligtet til reducere forureningen med aftalen.
Derfor har de naturligvis en mulighed for at spille kostbare, da en klimpagt uden dem ikke ville give meget mening i forhold til klimaudfordringen.
EU kan derimod øge indflydelsen ved at skabe stærke alliancer, og her er de progressive, klimaskrøbelige udviklingslande en oplagt mulighed.
EU rækker da også ud til de klimaramte udviklingslande.
“Vi skal vise de skrøbelige lande, at klimaforhandlingerne også handler om solidaritet”, siger Elina Bardram fra generaldirektoratet for klimahandling (DG Climate Action).
Lies Craeynest fra Oxfam mener, at der er meget at bygge en alliance på. Hun fremhæver de positive signaler fra EU i statsoverhovedernes taler mandag. Her kom der stærke udmeldinger fra EU-ledere, bl.a. den franske præsident Francois Hollande og den tyske kansler Angela Merkel.
“Men solidaritet er mere end ord. EU skal måles på handling”, lyder det fra Craeynest.
Hun peger på tre konkrete områder, som EU kan bruge til at bygge en stærkere alliance med de klimaskrøbelige lande.
Det gælder et langsigtede mål, klimafinansiering og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de uundgåelige tab og ødelæggelser som følger af klimaforandringer.
1,5 eller 2 graders temperaturstigning
Mandag var der møde mellem de klimaskrøbelige lande i det såkaldte Climate Vulnerable Forum. Her vedtog man en erklæring, der bl.a. indeholder et ønske om, at en Paris-aftale skal have et mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Dette stærke ønske, som de skrøbelige stater stædigt har fastholdt i mange år, bør EU støtte, mener Lies Craeynest.
EU er da heller ikke helt afvisende.
“EU foretrækker den mest ambitiøse aftale. 2 grader-målet er ifølge videnskabelige rapporter nok til at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringer, men vi er klar til at diskutere forskellige aspekter af det langsigtede mål”; lyder det fra Elina Bardram.
Craeynest mener også, at EU kan komme de klimaskrøbelige lande i møde ved at være positive over for udviklingslandenes ønske om at få en mekanisme med, der kan sikre en håndtering af tab og ødelæggelser grundet klimaforandringer.
Denne mekanisme er kendt som Loss and Damage i klimaforhandlingerne. Det ligger heller ikke EU fjernt, lød det fra Sarah Blau på pressemødet.
“Det er klart, at EU ser Loss and Damage som en del af aftalen. Vi fortsætter vores diskussion med de, der har foreslået dette, men det er klart, at Loss and Damage vil blive en del af pakken, så vi har anerkendt dette”, siger hun.
Det er ikke afgjort, hvordan denne mekanisme eventuelt skal fungere. Nogen forstår Loss and Damage, som en slags kompensationsmekanisme for klimaødelæggelser, men det afviser i hvert fald USA.
Der er efter forlydender generelt mindre modstand end tidligere mod Loss and Damage som et punkt i en eller anden form i Paris-aftalen.
Polens nye regering lufter modstand
Derudover har EU kæmpet med intern fnidder. Polen har netop valgt en ny regering med det højreorienterede Lov og Retfærdighed-parti i spidsen.
Udmeldinger fra Polens nye ledere mod en ambitiøs klimaindsats har været skarpe. Det har fået flere til at tro, at EU’s fælles position kan være truet.
Men EU fastlagde sin position på et ministerrådsmøde i september. Det var før den nye regering i Polen trådte til, men ifølge EU’s talspersoner har det store centraleuropæiske land accepteret at være medspiller i Paris.
“Vi havde et møde i går, hvor Polen forsikrede, at de er med fuldt ud. Polens kritik handler mere om den senere gennemførsel. Vi er blevet forsikret om, at Polen står bag os de næste ti dage”, siger Sarah Blau
Det store spørgsmål bliver, om EU kan sikre en juridisk bindende aftale. Der har unionen stået stærkt på, men der er nogen, der mener, at standpunktet er blødt lidt op i lyset af USAs indædte modstand mod dette. Elina Bardram afviser.
“EU’s position på dette spørgsmål har ikke ændret sig. Vi går stærkt ind for en juridisk bindende aftale”, fastslår hun.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
