Teknologiske fremskridt, øget globalisering, en aldrende befolkning og miljøudfordringer. Alle ændrer de betydningen af arbejde, og måden arbejde udføres på. Det nye arbejdsmarked åbner store muligheder for nogle, men alvorlige udfordringer for andre.
Det en konklusionen i årets FN-rapport om “menneskelig udvikling”, som mandag blev lanceret i FN Byen i København af Michael O’Neill, direktør for UNDP’s Partnerskabskontor og Danidas chef, Martin Bille Hermann.
Temaet er arbejde og menneskelig udvikling, og rapporten kræver retfærdigt og værdigt arbejde for alle.
Den opfordrer nationale myndigheder verden rundt til at se arbejde som meget mere end arbejdspladser.
Ubetalt omsorgs-, frivilligt- og kreativt arbejde er også arbejde – og vigtigt for menneskelig udvikling.
Rapporten pointerer, at kun ved at se arbejde i et bredere perspektiv vil fordelene ved arbejde kunne fremme en holdbar (bæredygtig) udvikling.
Lang vej endnu
Godt nok har to milliarder mennesker opnået højere levestandarder over de sidste 25 år via forbedret sundhed og uddannelse og skærpet fattigdomsbekæmpelse.
MEN hvis disse resultater skal fastholdes er der behov for mere – meget mere – anstændigt arbejde. For tallene er dystre:
– Hele 830 millioner er klassificeret som fattige arbejdere, og lever for under (omregnet) 14 kroner om dagen.
– Over 200 millioner, heraf 74 millioner unge, er arbejdsløse.
– 21 millioner lever i tvangsarbejde.
“Menneskelig udvikling vil accelerere, når alle, som vil arbejde, får muligheden for at gøre det under værdige forhold. Men i mange lande udelukkes mennesker fra at arbejde eller bliver betalt mindre end andre for arbejde af samme værdi”, siger rapportens hovedforfatter, Selim Jahan.
Tre fjerdedele af alt ubetalt arbejde udføres af kvinder
Rapporten giver nye detaljerede beregninger af, hvordan arbejde fordeles mellem mænd og kvinder, også når det gælder ubetalt arbejde.
Selv om kvinder udfører 52 procent af alt arbejde på verdensplan, er der store forskelle i fordelingen af arbejde.
Det er mindre sandsynligt, at kvinder bliver betalt for deres arbejde end mænd. Tre fjerdedele af alt ubetalt arbejde udføres af kvinder. Samtidig står mænd for to tredjedele af betalt arbejde.
Kvinder bærer ofte hovedbyrden, når det gælder omsorg for familiemedlemmer, og rapporten advarer, at det er sandsynligt, at denne forskel vil øges i takt med at levealderen stiger, og der bliver flere ældre.
Når kvinder bliver betalt, modtager de i gennemsnit 24 procent mindre end mænd, og varetagermindre end en fjerdedel af alle ledende stillinger i erhvervslivet på globalt plan.
“For at reducere denne ulighed er der brug nye politiske tiltag, som eksempelvis bedre adgang til betalte omsorgstjenester”, siger UNDP’s chef, Helen Clark og uddyber:
“Blandt de nødvendige ændringer er også sikring af ligeløn, betalt barsel samt initiativer mod diskriminering og sociale normer, som forhindrer mange kvinder i at tage et betalt arbejde”
“Det gør det muligt at dele byrden for det ubetalte omsorgsarbejde mere ligeligt og give kvinder et reelt valg om at komme ind på arbejdsmarkedet’, anfører Clark.
Globalisering og den digitale revolution – et tveægget sværd
Globalisering og teknologiske forandringer fører til stigende polarisering af arbejdslivet.
“Højtuddannede arbejdere har aldrig haft bedre kår. Men samtidig er det ikke et godt tidspunkt at være ufaglært på. Det øger ulighederne”, siger Selim Jahan.
Højtuddannede arbejdere og de, som har teknologi og internet, har nye muligheder, når det gælder arbejdstype og arbejdsmåde.
I dag er der syv milliarder mobiltelefonabonnementer, 2,3 millarder mennesker ejer en smartphone og 3,2 millarder er på internettet.
Det har ført til mange forandringer i arbejdslivet – eksempelvis langt mere e-handel og international outsourcing af banktjenester, IKT-støtte og andre tjenester.
Uanset de nye muligheder er mange jobs stadig usikre, og digitale skillelinjer eksisterer fortsat, viser rapporten.
I 2015 havde 81 procent af husholdninger i udviklede lande internet, mens kun 34 procent havde internetadgang i u-landene, og i de allerfattigste lande var tallet nede på blot syv procent.
Det forventes, at mange typer rutinearbejde, som f.eks. kontorarbejde, vil forsvinde eller blive erstattet af computere, advarer rapporten, og mange arbejdere står overfor usikre tider.
Ifølge Den Internationale Arbejdsmarkeds Organisation (ILO) står 61 procent af verdens arbejdstagere uden arbejdskontrakt, og kun 27 procent af verdens befolkning er dækket af ordentlige sociale sikkerhedsnet.
Bæredygtige arbejdspladser, muligheder både i dag og for fremtidige generationer
Rapporten understreger den nøglerolle, som arbejde kan spille for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Den type arbejde, mange af os har, må vi ændre, hvis vore økonomier og samfund skal skære ned på C02-udslip og øge modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer i fremtiden.
Denne helt nødvendige omstilling vil påvirke morgendagens arbejdsmarked, fastslår rapporten.
Grøn vækst vil medføre nye typer arbejde, forandringer i måden arbejde udføres i dag og nogle typer af arbejde vil helt forsvinde. Denne overgang bør understøttes af sociale sikkerhedsnet.
Rapporten når frem til, at de nye mål for global udvikling (dagsorden 2030) kan fremme muligheder for arbejde.
Beregninger viser, at der er behov for ca. 45 millioner flere sundhedsarbejdere end i dag, hvis sundhedsmålsætningerne i verdensmålene skal nås.
Det vil betyde, at den globale styrke af sundhedsarbejdere skal sættes op fra 34 millioner i 2012 til 79 millioner i 2030.
En ny dagsorden for arbejde
De nødvendige politiske initiativer overfor det nye arbejdsmarked vil være forskellige fra land til land.
Men tre hovedområder vil være specielt vigtige fremover for at udnytte de nye muligheder og tackle udfordringerne:
1) En ny social kontrakt mellem myndigheder, civilsamfund og privatsektoren for at sikre, at ALLES behov, specielt dem som arbejder uden for den formelle sektor, bliver tilgodeset i udformningen af politikken.
2) En global aftale mellem verdens landes regeringer, der skal sikre arbejdstagerrettigheder og velfærd i hele verden.
3) En dagsorden for anstændigt arbejde, som gælder alle arbejdstagere, og som fremmer organisationsfrihed, ligestilling, sikkerhed og værdighed i arbejdslivet.
Om Rapporten
The Human Development Report 2015 er en uafhængig rapport fra FN’s Udviklingsprogram UNDP.
Man kan hente (downloade) den 288 sider lange rapport i sin helhed på
http://hdr.undp.org/sites/default/files/2015_human_development_report.pdf
Se også
2015 Human Development Report http://hdr.undp.org/en/2015-report
Og http://hdr.undp.org/en/2015-report/press
UNDP om UNDP
FN’s Udviklingsprogram UNDP (United Nations Development Programme) er FN’s globale netværk for udvikling.
Vi arbejder over hele verden i samarbejder med nationale partnere for at reducere fattigdom og styrke samfunds modstandsdygtighed overfor natur- og menneskeskabte kriser, og derigennem opnå holdbare udviklingsresultater.
Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, København
tlf: 51 83 62 28 og e-email: [email protected]
