Forlig og brede koalitioner er først og fremmest en “changemaker” understregede Denis Kadima under et seminar mandag på Christiansborg om koalitionsbygning arrangeret af Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD).
Kadima, der er direktør for EISA, Electoral Institute for Sustainable Democracy in Africa, anførte, at “når grupperinger går sammen er der potentiale for at skabe brede reforminitiativer –om det så er for en ny forfatning, bedre miljø eller en ny regering”.
Også dansk forligspraksis var under lup. Partierne i Folketinget har over årene udviklet en politisk praksis for brede politiske forlig og koalitioner, som mange politiske partier ude i verden har vist interesse for.
DIPD’s strategi fokuserer på idéer, som kan inspirere den demokratiske udvikling, og på direkte opfordring fra flere partnere rundt om i verden (bl.a. i Nepal og Burma), lancerede DIPD en publikation om politiske forlig og koalitionsbygning.
Den belyser de danske erfaringer, men ser også på alliancer og koalitionsbygning i andre dele af verden, som kan inspirere den danske debat.
“Forlig er lig med kontinuitet”
”Vi prøver at lave forlig der binder hinanden og skaber kontinuitet og retning i dansk politik” pointerede Venstremanden Michael Aastrup.
Han blev bakket op af socialdemokraten Yildiz Akdogan, som understregede, at ”koalitioner giver kontinuitet og resultater omkring centrale samfundsspørgsmål, som kræver løsninger, der rækker længere end den enkelte valgperiode”.
Michael Aastrup uddybede: ”Man indgår på en måde i et fornuftsægteskab – og ser på, hvordan kommer vi videre sammen og finder en gylden middelvej.”
Hertil replicerede SFs Holger K. Nielsen:
”Vi har et samtaledemokrati, som er opbygget gennem lang tid, ikke et system, hvor vinderen tager det hele. Vi er vant til, at vinderen en dag også bliver taber – det er en vigtig forudsætning for at tage hensyn til øvrige partiers interesser.”
Forligsdannelse er både i store og mindre partiers interesse, og den radikale Martin Lidegaard fremhævede, at ”et lille parti kan få stor indflydelse, men også risikere mindre partipolitisk profil, fordi man skal forsvare et kompromis”.
“Faktisk er det en politisk kunstart at balancere mellem hensyn til sit mandat og nødvendigheden af forlig og kunne kommunikere det ud i offentligheden”, mente han.
Yildiz Akdogan: ”Evnen og viljen til at indgå forlig er også vigtig signalpolitik for et oppositionsparti”.
De mørke sider i dansk politisk kultur
Samtidig med at styrkerne ved dansk forligspraksis blev fremhævet, lød der også advarsler:
Holger K. Nielsen pointerede, at ”der er gået inflation i at lave forlig” og at ”det er måske gået for vidt med at lave forlig på alle områder”.
“Det risikerer at afpolitisere og skabe lukkethed omkring partierne i forligskredsen og stimulerer ikke den folkelige debat, ej heller debatten og forhandlingerne i folketingsudvalgene”.
Uffe Elbæk fra Alternativet sagde:
”Et godt forlig er et forlig, der bygges på tillid og ejerskab og stolthed ved at kommunikere det ud i sit bagland omkring det samlede resultat”.
Han hæftede sig dog også ved de mørke sider af dansk politisk kultur:
”Tilliden mellem os og vælgerne er skrøbelig – tilliden er meget lav og meget få har lyst til at gå ind i politik. Så hvordan kan vi genskabe den tillid og gå fra det repræsentative demokrati til det involverende demokrati?”.
Christian Juhl fra Enhedslisten understregede, at der fortsat er brug for at udvikle og forbedre det danske demokrati og ”at det vil være forfriskende med et par folkeafstemninger om året – også for at få mere politiker-vælger kontakt”.
Det internationale perspektiv
I forhold til DIPD’s internationale demokratiarbejde nævnte Martin Lidegaard, at ”Publikationen om koalitionsbygning og politiske forlig er spot-on. Vi har i Danmark noget særligt at byde på omkring dialog og forligsdannelse”.
Han pegede på to vigtige forudsætninger for den danske politiske kultur – dels den upartiske centraladministration, dels det stærke civilsamfund – de folkelige bevægelser.
I mange af DIPD’s samarbejdslande har såvel centraladministrationen som civilsamfundet alvorlige udfordringer.
Denis Kadima, som er medforfatter til publikationen, redegjorde for at koalitionsbygning er udbredt i mange afrikanske lande, og mange af de danske erfaringer er derfor relevante og brugbare som inspiration, selv om den politiske kontekst naturligvis er yderst forskellig.
Her påpegede Robert Klemmensen og Flemming Juul Christiansen, at bl.a. det danske proportionale valgsystem (med tillægsmandater) har stor betydning for den udbredte koalitions-og forligspraksis i Danmark.
Helene Helboe Pedersen fremhævede vigtigheden af at forstå, hvordan partiernes interne kultur præger måden, hvorpå de går til politisk samarbejde og forlig.
”I mange lande er det alene ønsket om at komme til magten gennem valgkoalitioner der tæller– efter valget smuldrer samarbejdet”, pointerede Denis Kadima slutteligt.
Yderligere oplysninger hos:
Hanne Lund Madsen, seniorrådgiver, DIPD
E-mail: [email protected] og tlf. 40 76 75 27
