Der er en sammenhæng mellem klimaforandringer og kvinders rettigheder. Derfor er det helt galt, at man fjernede henvisning til menneskeretten og ligestilling i selve kernen af Paris-aftalen.
Det mener den danske organisation Sex og Samfund, der var taget til Paris for at sætte fokus på sammenhængen ved COP21.
Organisationen er skuffet over, at der ikke er en henvisning til menneskerettigheder og ligestilling i den nye pagt om klimaet, Paris-aftalen.
”Det er et udtryk for silo-tækning, som FN’s verdensmål ellers skulle være et opgør med”, fortæller Ida Klockmann fra organisationen i konferencecentret i Paris.
Det skete fredag inden aftalen blev endeligt vedtaget, men efter forhandlingsparterne havde pillet henvisninger til menneskerettighederne ud af kerneteksten.
Der var ellers længe en henvisning til menneskerettigheder i aftalen, men på den internationale dag for menneskeretten, blev de pillet ud af kernen i aftalen.
Der er nu en henvisning til forskellige rettigheder i indledningen (præamblet). Her er menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og ligestilling bl.a. nævnt, men den del af aftalen har karakter af hensigtserklæringer.
Klimaforandringer rammer kvinder hårdest
Ida Klockmann forklarer, at blandt ofrene for klimakatastrofer som tyfoner, er der oftest en stor overrepræsentation af kvinder.
”Det er kvinder, der rammes hårdest af klimaforandringer”, fortæller hun.
”Når klimakatastrofer sætter ind, og lægehuset eller politistationen bliver oversømmet, så går det allerværst ud over kvinderne”, fortsætter hun.
Klimaforandringerne kan også have en negativ indflydelse på kvinders uddannelse. Ofte er det hunkøn, der står for det huslige arbejde, og studier viser, at kvinder i mange udviklingslande bruger mange daglige timer på at hente vand.
”Når vandhuller tørrer ud betyder det, at kvinder ikke kan nå så meget skoletid. Hvis de dropper ud af uddannelsessystemet er der større risiko for, at de bliver fattige og udsat for vold”, fortæller Ida Klockmann.
Familieplanlægning kan være en løsning
Ida Klockmann peger på, at stærke rettigheder til kvinder kan have en positiv indflydelse på klimaet. Det gælder både med reduktion af de klimaskadelige udledninger og tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringer.
225 millioner kvinder i verden har ikke adgang til prævention. Hvis man giver dem den ret, kan det hjælpe familierne med bedre at tilpasse sig klimaforandringerne.
”Når de får så mange børn, som de ikke ønsker, har de samtidigt mindre tid til en indsats for at tilpasse sig klimaforandringerne”, forklarer hun.
”Hvis de derimod har ret til prævention, så får de blot ønskebørn. Giv dem retten til prævention, og så skal de nok selv ordne det”, tilføjer hun.
Derudover vil retten til prævention give mulighed for at planlægge antallet af børn, og dermed kan befolkningstilvæksten i skrøbelige områder dæmpes.
Afsnittet om menneskerettigheder blev flyttet fra selve kernen af aftalen til indledningen på menneskerettighedernes dag d. 10. december. EU og Norge er blevet kritiseret for ikke at stå fast på, at rettighederne skulle med i den operationelle del.
Afsnittet indeholder henvisning til ligestilling og styrkelse af kvinder.
