Fire anbefalinger
Politikere og organisationer bør skabe en offentlig forståelse for, at Danmarks velfærd i fremtiden er afhængig af vores nutidige globale engagement i fred og stabilitet.
Danmarks internationale indsats skal afhjælpe og forebygge globale kriser samt støtte de mindst udviklede lande, hvis skrøbelighed kan have store konsekvenser for Danmark.
Udenrigstjenesten skal have en mindre operationel rolle og i stedet fokusere på internationale aftaler og et tættere samarbejde med andre ministerier.
Partnerskaberne med den private sektor, civilsamfundet og ikke mindst FN skal styrkes.
Danmarks langsigtede velfærd er dybt afhængig af et markant engagement i verden. Der er et større behov for internationalt samarbejde end nogensinde før, og Danmarks globale engagement skal styrkes, men også fornys, skriver Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov i dette policy brief, der blev udgivet af Dansk institut for internationale studier, DIIS mandag.
I sin omtale af briefet skriver DIIS:
Som en lille, åben økonomi er Danmark dybt afhængig af en stabil, fredelig og velstående verden.
Det sidste årti har med tydelighed vist, at internationale kriser har store konsekvenser herhjemme: finanskrisen, tegningekrisen, internationalt inspireret terrorisme, flygtninge fra borgerkrig, snigende klimaforandringer samt epidemier som fugleinfluenza og ebola.
Derfor bør hovedfokus i fremtiden være på at afhjælpe og forebygge globale kriser og støtte de mindst udviklede lande, hvis skrøbelighed kan have store konsekvenser hjemme i Danmark.
Udenrigstjenesten skal have en mindre operationel rolle og i stedet fokusere på internationale aftaler og et tættere samarbejde med andre ministerier, og så skal partnerskaberne med civilsamfundet, den private sektor og ikke mindst FN styrkes.
Læs hele briefet herunder.
Vores langsigtede velfærd er på spil: Styrk og nytænk Danmarks globale engagement
I en verden præget af kriser og med et større behov for internationalt samarbejde end nogensinde er Danmarks globale engagement en vigtig investering, der gavner os selv. Derfor er det uklogt at skære i den internationale indsats.
Danmark er i dag mere afhængig af omverdenen end nogensinde før. Tidligere var vi ét blandt relativt få rige lande, mens langt de fleste lande kæmpede med udtalt fattigdom.
Men mange fattige lande har oplevet så stor en økonomisk vækst, at opdelingen i rige og fattige lande ikke længere giver mening.
Samtidig rammer internationale kriser Danmark langt mere direkte. Inden for de seneste 10-15 år kan nævnes finanskrisen, tegningekrisen, internationalt inspireret terrorisme, flygtninge fra borgerkrig og snigende klimaforandringer.
Epidemier som fugleinfluenza, SARS og Ebola har også skabt alarm, selv om de er gået uden om Danmark. Det er ikke mindst globaliseringen, hvad angår økonomi, kommunikation og transport, der forklarer, at Danmark i stigende grad mærker de internationale kriser.
Som en lille, åben økonomi er Danmark dybt afhængig af en stabil, fredelig og velstående verden.
En sådan har vi fra dansk side understøttet gennem årtier ved at kombinere udviklingsbistand med internationalt samarbejde om menneskerettigheder, fred og stabilitet og en fast tro på FN’s uundværlige rolle i verden.
Vores internationale udviklingsarbejde er blevet lovprist for at være blandt det mest effektive og virkningsfulde, og det har sikret os indflydelse langt ud over, hvad vores størrelse berettiger til.
Det er afgørende at fastholde det internationale arbejde, fordi det har fundamental betydning for vores fremtidige velfærd.
Vi kan ikke regne med, at andre lande vil løse problemerne for os – og slet ikke på en måde, der tilgodeser danske interesser. Vores internationale arbejde bør dog udvikles inden for fire områder:
Nytænkning af Danmarks globale engagement og geografiske fokus
De fleste opfatter udviklingsbistanden som en hjælp til fattige mennesker i fattige lande og derfor ikke som en investering, der kommer danskerne til gode.
Man kan således beskære udviklingsbistanden, uden at det har konsekvenser for Danmark.
Meget af bistanden har imidlertid til formål at skabe fred og stabilitet, og det bør understreges dels ved at tale om Danmarks globale engagement, dels ved at engagementet mere eksplicit tager udgangspunkt i danske interesser og værdier og ikke mindst i danskernes oplevelse af, hvordan vi bliver påvirket af verden.
Når flygtninge vandrer på danske motorveje, påvirker det os forskelligt, men alle kan blive enige om, at vi bør undgå situationen.
Derfor er det blandt andet vigtigt, at Danmark bidrager til at forhindre og mildne de konflikter og ulykker, som mennesker flygter fra.
Danmarks globale engagement må være et langsigtet forsøg på at afhjælpe de globale kriser, der rammer os, og som på samme tid skaber fattigdom.
Voldelige konflikter, epidemier, finansielle kriser og klimaforandringer vil i årene fremover være meget væsentlige årsager til fattigdom, og samtidig vil de påvirke Danmark negativt og true vores fremtid.
Der er derfor i allerhøjeste grad brug for en langsigtet dansk indsats mod disse kriser, som i sig selv ofte forstærkes af fattigdom.
Som led i det globalt orienterede engagement er det vigtigt at skærpe de geografiske prioriteringer.
Historisk har dansk udviklingsbistand været orienteret mod relativt stabile, men fattige lande.
I de senere år er Danmark begyndt at støtte udviklingen i skrøbelige lande og situationer, og denne udvikling må forstærkes, dels fordi disse lande og områder ikke får den internationale opmærksomhed, de har brug for, dels fordi deres ekstreme fattigdom gør dem meget sårbare over for konflikter, borgerkrige og lignende.
Deres politiske, sociale og sikkerhedsmæssige destabilisering vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for Danmark.
Derudover bør en del af indsatsen fokuseres på verdens brændpunkter.
Det er endnu ikke anerkendt i de officielle politikker. Naturkatastrofer, borgerkrige, epidemier mv. har ofte meget langsigtede konsekvenser, hvor en tidlig og hurtig indsats giver et stort udbytte.
Et stærkere engagement i de umiddelbare internationale udfordringer vil desuden gøre Danmarks globale engagement mere vedkommende for danskerne og sikre deres opbakning bag indsatsen.
En styrket, men forandret udenrigstjeneste
Den danske debat om det globale engagement handler ofte om penge og procentsatser.
Penge er vigtige, fordi de giver resultater, indflydelse og signalerer, hvor alvorligt man tager de globale udfordringer. Men penge er ikke alt.
Mange aktuelle globale udfordringer kræver internationalt samarbejde i form af aftaler og regulering.
Bekæmpelse af skattely og indsatser i skrøbelige situationer kræver enighed på tværs af lande, og dermed er diplomatisk kapacitet helt afgørende.
Udenrigsministeriet bør derfor styrkes gennem øget tilførsel af finansielle midler, så den danske regering velforberedt og med detailkendskab kan indgå i internationale forhandlinger.
Samtidig skal Udenrigsministeriet have en ny og mindre operationel rolle i form af bilaterale programmer.
Fokus bør være på den diplomatiske indsats, på internationale forhandlinger og på et dybere samarbejde med andre ministerier end tilfældet er i dag.
Grænserne mellem indenrigs- og udenrigspolitik udviskes hastigt. Hvad der besluttes i Danmark, skaber ofte reaktioner i andre lande, og internationale begivenheder som borgerkrigen i Syrien har store indenrigspolitiske effekter herhjemme.
Derfor bør andre ministerier end Udenrigsministeriet anvendes i langt højere grad i Danmarks internationale arbejde.
Dels besidder de en faglig viden, som er nødvendig for at løse de globale udfordringer, dels er det vigtigt, at de tænker det indenrigs- og udenrigspolitiske sammen.
Det er også muligt, at Statsministeriet bør have en central koordinerende rolle i Danmarks globale engagement.
Partnerskaber som instrumentet i det globale engagement
Med Udenrigsministeriet i en faciliterende rolle skal andre aktører mobiliseres, og det gælder ikke mindst den private sektor, civilsamfundsorganisationerne og FN.
Den private sektor er vigtig, både fordi den disponerer over væsentlig kapital, og fordi dens dynamik og innovative løsninger er nødvendige for at løse de globale udfordringer.
Den skal dog tænke samfundsmæssige resultater ind i sine beslutningsprocesser, hvilket kræver et nyt og tættere samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor.
Internationalt er der en voksende forståelse for dette, og på FN-konferencen om udviklingsfinansiering i juli 2015 vedtog alverdens lande en erklæring, der tager hul på en ændring af forholdet mellem den private og den offentlige sektor.
Civilsamfundsorganisationerne har også en central rolle at spille, da de udfører et arbejde, som de fleste danskere umiddelbart kan se meningen med.
De tager dog ikke nok udgangspunkt i, hvordan danskerne påvirkes af kriserne i verden, men insisterer i vidt omfang på et idealistisk fokus på fattige mennesker i fattige lande.
Skal de opretholde deres relevans, må de grundlæggende reorientere deres arbejde mod de udfordringer, som spiller en væsentlig rolle i danskernes bevidsthed. For udviklingsorganisationerne er et nyt landefokus uomgængeligt.
Danmark bør arbejde for at styrke og reformere FN-systemet. De globale udfordringer kræver samarbejde mellem alle verdens lande, og FN udgør den eneste legitime ramme for dette.
FN-organisationerne har dog behov for at blive effektiviseret, og det kunne være et væsentligt indsatsområde for Danmark.
De bæredygtige udviklingsmål som pejlemærke
Danmark skal gå forrest i indsatsen for at nå de udviklingsmål, som alle verdens lande netop har vedtaget.
Målene kunne have groet i en nordisk have – de udtrykker i den grad værdier, som vi i Norden har arbejdet for i årevis.
Velfærdssamfund, sociale sikkerhedsnet, ligestilling mellem kønnene, miljømæssig omtanke osv. er centrale værdier i de nordiske lande, og med udviklingsmålene er der blevet flyttet hegnspæle i den retning.
Vi har her en historisk mulighed for at understøtte verdens udvikling i overensstemmelse med vore ønsker.
Samtidig vil en opfyldelse af målene i 2030 have skabt den stabile, fredelige og fremgangsrige verden, som må være Danmarks udenrigspolitiske hovedinteresse.
Målene er på den måde vigtige for at sikre vores egen langsigtede velfærd. De bør være pejlemærket for Danmarks globale engagement.
Download briefet som PDF (4 sider)
