Fødselaren er vel mest kendt i det danske u-landsmijø fra sin tid som redaktør for Mellemfolkeligt Samvirkes nu hedengangne tidsskfit “Kontakt” og sine TV-serier og bøger om slaveriet, ikke mindst de danske slaver på De Vestindiske Øer i Caribien.
Lang tid før han kom til “Kontakt” i 1990erne havde han lod i solidaritetsarbejdet for det sydlige Afrika og de undertrykte sorte flertalsbefolkninger.
Også Afrikas prægtige natur havde – og har – hans bevågenhed. Tag bare Tanzania. Udover Kilimanjaro rummer det store land i Østafrika enestående bjergskov-øer i savannelandskabet, hvor der står regnskov, som er hundredtusinder af år gammel og rummer sjældne arter.
Et af dem er Usambara, hvis skønhed og skæbne blev beskrevet af netop Alex Frank Larsen.
Han var redaktør for “Kontakt”, endnu mens magasinet syntes urørligt som en vigtig del af u-landsoplysningen herhjemme.
Senere gik tiderne imod det og Mellemfolkeligt Samvirke lukkede det slet og ret for ti år siden – ved udgangen af 2005 – efter 57 års udgivelse som led i en sparerunde. Læs mere om det her
Skrev dansk politisk historie
Generelt set blev Alex Frank Larsen pioner inden for kritisk, undersøgende journalistik. I mange år på Information, siden i DR og i de sidste mange år som selvstændig.
Harme og stædighed er kendetegnende for hans gravearbejde i forbindelse med ’Blodets Bånd’ om Tamil-sagen og ’De Sprængte Sind’ om danske lægers katastrofale eksperimenter med LSD.
Sidstnævnte gav i 1987 Alex Frank Larsen Cavling-prisen og førstnævnte udløste den dommerundersøgelse i Højesteret, som fældede Schlüter-regeringen i januar 1993.
Så man kan vist godt påstå, at dagens fødselar har været med til at skrive politisk historie.
Han stiftede i 1999 anpartsselskabet Medialex Film & TV på hjemmeadressen i Vallensbæk Strand og med studie på Axeltorv inde i København.
Det blev til mange u-landsrelaterede TV-serier. F.eks. den fra 2007 om løberen Rikke Rønholt, der gæster sine afrikanske rødder – læs mere om det her
En ny sag tændte ham
Han blev tændt på en ny sag, som førte til otte TV-dokumentarer om et tabu af enorme dimensioner, nemlig de danske slaver i sukkerplantagerne i Vestindien – og ikke mindst deres efterkommere.
Drivkraften bag serien ’Slavernes Slægt’ var, hvad Alex Frank Larsen kalder for, ’samfundets fortrængning i forbindelse med slaverne.’ To episoder ansporede journalisten:
”I min søns historiebog stod halvanden linje om, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917. Ellers intet om det måske mest dramatiske kapitel i vores historie. Det andet, der tændte mig, var en enkelt sætning i forfatteren Thorkild Hansens trilogi ’Slavernes Kyst”, har han fortalt til fagbladet “Journalisten”.
“Da Thorkild Hansen midt i 60’erne stod på Guldkysten, det nuværende Ghana, hvorfra slaverne blev sendt til Vestindien, skrev han: ’Af de omkring 100.000 slaver, som danskerne fik indskibet på stranden her, kendes så at sige intet enkelt menneskes skæbne i detaljer’. ”Det kan ikke være rigtigt”, tænkte jeg. ”De har jo fået børn, børnebørn og oldebørn,” berettede den garvede reporter
Journalistens nysgerrighed var vakt, og det viste sig, at der var masser af historisk og menneskeligt stof at grave frem.
Alex Frank Larsen brugte ni år på at undersøge slavernes historie. Resultatet af dette gravearbejde blev TV-serien Slavernes Slægt, der fortæller om efterkommere af især danske slaver. Den blev vist på DR2 i 2005
Han udgav i 2008 bogen "Slavernes Slægt" – læs mere om den her og i denne artikel
Danmark og slavehandlen
I efteråret 2013 udkom bogen “Legenden om Denmark”.
I 1822 blev den tidligere slave Denmark Vesey dømt som leder af et planlagt slaveoprør i USA i byen Charleston i South Carolina. Denmark Vesey blev sammen med sine kammerater dømt til døden og henrettet.
I USA har Denmark Vesey siden 1999, hvor der kom tre bøger om hans liv, været en kendt skikkelse i dramaet om de sorte amerikaneres kamp for menneskerettigheder, men han har ikke hidtil været en del af den danske historie.
Nu inddroges han også i en dansk sammenhæng med “Legenden om Denmark”, der fortæller om den danske slavehandel og om Denmark Veseys liv.
Bogen kom på et tidspunkt, da der var krav om en undskyldning for den danske andel i slavehandlen. I godt ti år har man i det tidligere Dansk Vestindien fremført krav om en formel dansk undskyldning for Danmarks slavehandel.
Lokalrådet på øerne rettede henvendelse til den amerikanske kongres for at få oprettet en kommission, der skal undersøge de danske overgreb.
I Danmark blev denne henvendelse fulgt op af Enhedslisten, der støtter en officiel dansk undskyldning og muligvis en erstatning til slavernes efterkommere.
I alt blev der sendt 120.000 slaver fra de danske forter; heraf endte ca. 50.000 i Dansk Vestindien, hvor de blev brugt på plantager eller solgt videre.
På en gennemsnitlig tur over havet døde omkring hver tiende af slaverne. De døde slaver blev simpelt hen kastet over bord. Der er flere eksempler på, at slaverne gjorde oprør på overfarten, også på danske slaveskibe.
I 1791 var der officielt 27.608 slaver i Dansk Vestindien, men det reelle tal var sandsynligvis højere. Slaverne boede under elendige forhold, og de blev tvunget til hårdt arbejde og var stort set uden rettigheder.
Så måske er en undskyldning mere end på plads. Det mener dagens fødselar i alt fald.
Fritiden præges af historier fra den store verden, ofte i selskab med venner og globetrottere i Eventyrernes Klub.
