Nyt studie: Kæmpe forskel på klimatilpasning i rige og fattige megabyer

800px-centro_de_sp
Thomas Jazrawi

Flere af verdens storbyer trues af klimaændringer. 

Byerne kan lindre fremtidige skader ved at tilpasse sig de fremtidige forhold, men der er stor forskel på, hvor mange penge byerne har sat til side til dette. 

Det viser et nyt studie, der er bragt i det akademiske tidsskrift Nature Climate Change. 

New York brugte eksempelvis 2,26 milliarder dollar (ca. 15,3 milliarder danske kroner). Det blev derimod kun til omkring 144 millioner kroner i Etiopiens hovedstad Addis Ababa. 

Sidstnævnte beløb svarer til 7 dollar (knap 50 danske kroner) pr. indbygger. I toppen af listen bruger “the big apple” omkring 1850 danske kroner pr. borger.

De to byer ligger henholdsvis nummer et og sidst på listen over de ti megabyer, som er undersøgt i studiet. 

De ti byers placering på listen svarer nogenlunde til deres relative rigdom. 

Forfatterne konkluderer ud fra undersøgelsen, at penge bliver brugt på at beskytte materielle værdier frem for de mest udsatte mennesker. 

Det skriver EcoWatch. 

De ti byers udgifter

Her er de ti byer og det beløb, de har givet i 2014-2015 på klimatilpasning, både samlet og pr. indbygger: 

By

Årlig udgift 2014/15

Udgift pr. indbygger

New York

$2,26 milliarder

$269

London

$1,38 milliarder

$164

Paris

$1,26 milliarder

$553

Beijing

$1,19 milliarder

$56

Mexico City

$858,9 millioner

$97

Sao Paulo

$854,7 millioner

$72

Mumbai

$457,5 millioner

$36

Jakarta

$104,6 millioner

$21

Lagos

$72,3 millioner

$8

Addis Ababa

$21,8 millioner

$7

Tallene stammer fra Reuters Thomson Foundation. Læs mere i nedenstående link. 

Abstract for undersøgelsen kan læses her: http://www.nature.com/nclimate/journal/vaop/ncurrent/full/nclimate2944.html